Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krysografi - Krysolit, ogsaa kaldet Olivin. — Olivinsten - Krysorin - Krystaller. — Krystalsystemer. — Krystallografi. — Tvillingkrystaller. — Krystallisation - Krystallinse, se Øie - Kræft. — Kræftceller. — Den haarde Kræft. — Blød Kræft (Medullærkræft). — Primær Kræft. — Sekundær Kræft. — Kræft paa Træer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Krysograft
Krysografi, Guldskrift, brugtes meget i
Oldtiden og Middelalderen og udførtes omtrent paa
samme Maade som Forgyldning (s. d.).
Krysolit, ogsaa kaldet Olivin, et Mineral, som
navnlig optrader i Basalt og basaltiske Lavaer, dels
i vakre smaa mangefladige Krystaller, dels i Korn
og Knuder. Den gjennemsigtige klare med gyldent
Skjær holdes for Ædelsten as lavere Rang. Den
er af gulgrøn eller olivengul Farve. [[** trykt kilde har klart punktum, komma bedre... **]] Haardhed 7,
Vegtfylde 3,3. De smukkeste bringes fra Brasilien.
I Norge findes Krysolit i en egen Bergart,
Olivinsten, navnlig paa Søndmøre.
Krysorin, en quldliqnende Metalblanding af
⅔ Kobber og ⅓ Zink.
Krystaller kaldes saadanne Legemer i Naturen,
der besidder regelmæssige Former, begrændsede af
plane Flader, som skjærer hverandre i rette Linier
og danner starve Kanter og Hjerner. Dannelsen
af saadanne Krystaller (den saakaldte
Krystallisation) indtræder, naar visse Stoffer overgaar fra
den gasformige eller flydende til den faste Tilstand.
Ofte kan Krystalfladernes Størrelse i Forhold til
hverandre vare forskjellig, og Krystallen saaledes faa
et meget uregelmæssigt Udseende, hvilket skyldes
ufuldkommen eller ujevn Krystallisation; men de
Vinkler, hvorunder Fladerne skjærer hverandre, er
ved den samme Krystalform altid nøiagtig de samme.
De forskjellige Krystalformer lader sig henføre til et
Antal simple og enkelte Grundformer, ved hvis
Forening Krystalkombinationerne eller de sammen
satte Krystalformer opstaar. De enkelte Grund
former kan igjen f^res tilbage til nogle faa Grupper
eller Systemer (Krystalsystemer), som stiller sig
fra hverandre ved forskjelligt Vinkel- og
Længdeforhold mellem de i Krystallens Midte hinanden
skjærende, tænkte Axer eller Linier, om hvilke Fladerne er
regelmæssig (symmetrisk) ordnede. Man skjelner
scrdvanlig mellem 6 saadanne Krystalsystemer.
Det fyrste har tre Axer af samme Lcengde, hvilke
fijcrrer hverandre under rette Vinkler ; dette
(regulære) System har lutter regelmcessige Former af
bestemt Sidetal og bestemte forholdsvise Dimen
sioner; herhen lMer Terningen (Hexaederet),
Oktaederet, Rhombedodekaederet osv. I det
tetragonale System fljarer to ligelange Axer hinanden
: en ret Vinkel, medens den tredie er længere eller
kortere end de to første og staar lodret paa dem.
Det hexagonale System har tre ligelange Axer,
som stjoerer hverandre under Vinkler af 60°;
paa den Flade, hvori disse ??rer ligger, staar en
fjerde Are lodret; denne er enten tangere eller
kortere end de tre fyrste. Det rhombiske System
har tre Axer af forskjellig Lcrngde, hvilke staar
lodret paa hverandre. I det monokline System
stjarer to uligelange ??rer hinanden under en fljav
Vinkel og fljares begge lodret af en tredie. Det
trikline System har tre uligelangt Axer, som
alle fijcrrer hverandre under stjcrve Vinkler. Kom
binationer af Kryftalformer, som hj<rer til for
skjellige Systemer, forekommer aldrig, hvorimod
enkelte Legemer kan optrcede med mangfoldige
afvexlende formede Kombinationer af Former af
samme System. Ta ligedannede Krystaller voxer
ofte i en ikke parallel Stilling efter bestemte Love
sammen til Tvillingkrystaller, et Forhold,
som er karakteristisk for mange Legemer. — Den
Videnskab, som beskjeftiger sig med Studiet af
Krystallerne, kaldes Krystallografi. — Krystalli.
Krlrst
sationen foregaar dels ved, at det paagjeldende
Legeme stivner efter at være smeltet (f. Ex.
Metaller, Harpixer, flere Salte osv.), dels ved
Afkjøling af Opløsninger af saadanne Legemer,
som er lettere opløselige i varmt end i koldt
Opløsningsmiddel, og dels ved, at Opløsningsvædsken
bortdrives ved Fordampning. Krystallisationen
befordres, naar der fremstydes mange fremstaaende
Punkter for Krystallerne at faste sig paa, samt ved
en sagte Bevagelse af Vadflen. Jo hurtigere Pro??
cessen foregaar, desto talrigere, men ogfaa desto
mindre og mere uregelmassige bliver Krystallerne.
Ofte kan smeltede Legemer (f. Ex. Svovl) eller
Saltoplpsninger (f. Er. af Glaubersalt) afkj^les
langt under Krystallisationspunktet, uden at der
indtrader nogen Krystaldannelse. naar de henftaar
fuldkommen rolige; men saasnart en ubetydelig
Bevægelse meddeles Vædsken, dannes i et Øieblik
talrige Krystaller. Læren om Krystallisationen hører
forresten til de dunkleste Spørgsmaal i Fysiken,
hvad angaar Forklaringen af de under denne
Proces fremtrædende Fænoméner.
Krystallinse, se Øie.
Kræft (Cancer, Carcinoma), en ondartet
Sygdom, som optræder ved abnorme Nydannelser af
normale Vævselementer. Kræftdannelserne bestaar
af forskjelligformede Kræftceller, som nærmest
ligner Epithelialceller og er indsluttede i et af
Bindevæv dannet Grundlag (Stroma). Er det
sidste overveiende, opstaar den haarde Kræft
(Scirrhus); er Cellerne overveiende, kaldes Kræften
blød (Medullærkræft). Ved at gjennemskjæres
afgiver Kræftknuderne en melkelignende Saft, den
bløde Kræft i størst Mængde. Kræften optræder
dels i begrandsede Knuder eller Svulster, dels
gjennemtrængende et helt Organ (Infiltration).
Naar en Kræftknude bliver blød og bryder op paa
Overfladen, opstaar Kræftsaar, som griber om sig
og afsondrer en ildelugtende Materie. Kræft kan
ialfald sekundært forekomme i alle Legemets Væv
og i alle Organer, men angriber fortrinsvis de
kvindelige Bryster, Livmoderen og Moderskeden,
Lymfekjertlerne, Leveren, Underlæben og Maven,
forholdsvis sjeldnest Blaren, Ovarierne, Musklerne
og Rygmarven. Oftest optræder den først paa et
enkelt Sted af lidet Omfang (primær Kræft), senere
paa andre, ofte fjerntliggende Legemssteder
(sekundær Kræft). Aarsagerne er fuldstændig ubekjendte;
ofte indfinder den sig dog paa Steder, som har
lidt ved Slag eller Stød. Ældre Folk angribes
lettere end yngre. Arvelige Anlæg, nedtrykt
Sindsstemning og uforholdmæssige legemlige og
aandelige Anstrengelser synes at begunstige
Sygdommens Opstaaen, hvorimod dens Overførelse
ved Smitte ikke i noget Tilfælde er iagttaget. —
Selv om Kræften ikke angriber noget livsvigtigt
Organ, er den dog absolut dødelig, hvis den ikke
ved operativ Indgriben kan helbredes. Dette kan
ofte ske, naar det Sted, hvor den optræder, ligger
saaledes til, at det første Spor af Kræftknuder
kan fuldstændig udskjæres eller bortætses; er dette
ikke Tilfældet, er Kræften altid uhelbredelig. Den
forløber kun sjelden akut, langt oftere kronisk, og
kan vare i mange Aar; ofte foraarsager den i lang
Tid lidet eller intet Ildebefindende, men
frembringer tilslut heftige Smerter, hurtigt Tab af
Huld og Kræfter og fuldstændig Udmattelse, som
medfører Døden. Undertiden opstaar ogsaa af
200
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
