Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kubus, Terning, regulært Hexaeder. — Kubere - Kudlich, Hans - Kuf - Kufa. — Kufisk Skrift. — Kufiske Mynter - Kuffertfisk - Kugle. — Halvkugle. — Storcirkel. — Kuglesegment. — Kalot. — Zone - Kugle, se Projektil - Kugler, Franz Theodor - Kuglesprøite, se Mitrailleuse - Kuguar ell. Puma - Kuhlau, Fredrik Daniel Rudolf - Kuhn, Franz. — Ernst Wilhelm Adalbert Kuhn - Kuhn, Franz Felix Adalbert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kubus det samme som tredie Potens. — Kubere,
ophøie til tredie Potens. — Kubikroden er
tredie Rod af en Størrelse, betegnes ∛, f. Ex.
∛8 = 2, fordi 2 . 2 . 2 [[** ikke Unicode multiplikasjonstegn!! **]] = 2³ = 8. ∛100
ligger mellem 4 og 5 og er irrational osv.
Kubikroden har analytisk betragtet tre Værdier, en reel og
to imaginære. — Kubisk Ligning, Ligning af
tredie Grad.
Kudlich, Hans, østerrigsk Politiker, f. 1823,
var 1848 i den østerrigske Rigsdag Fører for
yderste Venstre og stod i Oktober s. A. i Spidsen
for Folkebevægelsen i Wien. 1849 deltog han i
Opstanden i Pfalz, gik derpaa i Landflygtighed og
levede som Læge i Amerika. 1872 vendte han
tilbage og blev Æresborger af Wien.
Kuf, et rundgattet Skib, taklet som Galeas.
Kufa, tidligere en By i det tyrkiske Vilajet Bagdad,
ved Floden Eufrat; den grundedes 637 e. Kr.
og var Kalifen Alis Residens. Efter denne By
fører en egen Form af den arabiske Skrift Navn
af kufisk Skrift; de muhamedanske Mynter,
hvis Indskrifter er anbragte med disse Skrifttegn,
kaldes kufiske Mynter; de forekommer baade i
Guld, Sølv og Kobber.
Kuffertfisk (Ostracion), en i de varme Have
forekommende Fisk, der udmærker sig ved, at dens
hele Legeme er omgivet af et benhaardt, ubøieligt
Panser, som dannes af Huden, saa at kun Halen,
Finnerne og Munden er bevægelige. Den
tilhører de Fastkjævedes Familie.
Kugle kaldes i Stereometrien et rundt Legeme
af saadan Beskaffenhed, at ethvert Punkt i dets
Overflade har samme Afstand fra dets Midtpunkt.
En Kugle beskrives, naar en Halvcirkel dreies om
sin Diameter. En ret Linie, som trækkes gjennem
Centrum og gaar fra et Punkt paa Overfladen
til det lige modsatte Punkt, kaldes Kuglens
Diameter; en ret Linie fra Centrum til et
hvilketsomhelst Punkt paa Overfladen kaldes Kuglens
Radius. Gjennemskjæres Kuglen af et Plan, da
er Skjæringsfladen en Cirkel, som er større, jo
nærmere Planet lægges Centrum. Gaar det
skjærende Plan gjennem Centrum, deles Kuglen i
to Halvkugler; den Cirkel, som derved opstaar,
har samme Radius som Kuglen og kaldes en
Storcirkel. Kuglens Overflades Størrelse er
= Storcirkelens Periferi, multipliceret med 4,
altsaa 4πr², naar r betegner Radien. En
Kugles Kubikindhold er = ⁴⁄₃πr³. —
Kuglesegment kaldes den Del, som afskjæres af en
Kugle ved at et Plan legges gjennem den; den
til Segmentet svarende Del af Kuglefladen kaldes
en Kalot. Saavel en Kalot som den Del af
Overfladen, der ligger mellem to parallele Planer,
kaldes en Zone (eg. Belte).
Kugle, se Projektil.
Kugler, Franz Theodor, tysk Kunsthistoriker,
f. 1808, d. 1858, beskjeftigede sig først praktisk
med de bildende Kunster og studerede derpaa i
Berlin og Heidelberg Filologi og Kunsthistorie.
1833 blev han Professor ved Akademiet i Berlin
og Docent ved Universitetet; 1835 besøgte han
Italien, blev 1842 Medlem af Kunstakademiets
Senat og kaldtes 1843 af Ministeriet Eichhorn til
at overtage Ledelsen as Kunstens Anliggender.
Hans vigtigste Skrifter er „Haandbog i
Kunsthistorien“ (1841—42), „Haandbog i Malerkunstens
Historie fra Konstantin den store til den nyere
Tid“ (2 Bd., 1837) og den ufuldendte
„Bygningskunstens Historie“ (Bd. 1—3, 1854—59, fortsat af
Burckhardt og Lübke). 1853—54 udgav han i
tre Bind sine „Kleine Schriften und Studien zur
Kunstgeschichte“. Han skrev ogsaa flere Digte,
Noveller og Dramaer.
Kuglesprøite, se Mitrailleuse.
Kuguar ell. Puma (Felis concolor), Rovdyr
af Katteslægten, er mindre og spinklere bygget end
Jaguaren og har mindre Hoved og kortere Ben.
Den er af Farve gulgraa, uden Striber eller
Pletter; den lever mest af mindre Pattedyr og
Fugle og er hverken saa modig eller saa stærk som
de andre større Kattearter. Dens Hjem er
Amerika, hvor den er udbredt fra Patagonien til op i
de Forenede Stater.
Kuhlau, Fredrik Daniel Rudolf, dansk
Komponist, f. i Uelzen i det Lüneburgske 1786, d. 1832,
viste allerede i en tidlig Alder meget Talent for
Musik og sendtes derfor af Forældrene til
Brunsvig for at uddannes; senere kom han til
Hamburg, hvor han hos den bekjendte dygtige
Musikdirektør Schwenke fik en grundig og alsidig
Uddannelse. For at undgaa den franske
Konskription flygtede han 1810 til Kjøbenhavn og fik der
Ansættelse som første Fløitenist i det kgl. Kapel.
Efter Opførelsen af hans to første Operaer
„Røverborgen“ og „Elisa“ blev han udnævnt til
Professor og kgl. Hofkomponist, hvormed fulgte
Fritagelse for aktiv Tjeneste i Kapellet. Han flyttede
nu fra Kjøbenhavn til Lyngby, hvor han
uforstyrret kunde fortsætte sin kompositoriske
Virksomhed, hvis Resultater foreligger i en Mængde
(omkring 130) trykte større og mindre Verker, deriblandt
Operaerne „Lulu“, „Trylleharpen“, „Hugo og
Adelheid“ samt Musiken til Sangspillet „Elverhøi“
af J. L. Heiberg, i hvilket han med afgjort Held
og paa en interessant Maade har behandlet danske
Folkemelodier; desuden i mangfoldige Fløite- og
Klavérkompositioner, hvilke sidste i mange Aar har
været anvendte og tildels endnu anvendes ved flere
Musikkonservatorier som behageligt og instruktivt
Undervisningsstof. 1830 nedbrændte hans Hus i
Lyngby, ved hvilken Leilighed han mistede en
Mængde værdifulde Manuskripter. Dette i
Forbindelse med hans Forældres kort efter indtrufne
Død nedbrød aldeles hans ikke meget stærke Helbred.
Kuhn, Franz, Friherre af Kuhnenfeld,
østerrigsk Militær, f. 1817, traadte 1837 som Løitnant
ind i Arméen, deltog 1848—49 i Krigen i
Ungarn som Major og udmærkede sig ved Komorns
Beleiring. 1859 udnævntes han til Oberst og
ansattes som Professor i Strategi ved Krigsskolen
i Wien. Under den italienske Krig 1859 var han
Gyulays Generalstabschef. 1866 havde han som
Generalmajor Kommandoen i Tyrol, og udnævntes
efter Krigens Slutning til Feltmarskalløitnant, 1873
til Felttøimester og næste Aar til Rigskrigsminister
samt erholdt Generalkommandoen i Steiermark,
Kärnthen og Krain. Han indtager en anset Rang
som militær Forfatter.
Kuhn, Franz Felix Adalbert, tysk Sprogforsker,
f. 1812, studerede i Berlin og blev derpaa ansat
ved det köllnske Gymnasium sammesteds, hvis
Direktør han blev 1870. Han har udmærket sig
baade paa den sammenlignende Sprogvidenskabs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
