Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kvassia. — Den bitre Kvassia. — Simaruba excelsia. — Kvassiïn - Kvebek (Quebec) - Kveite, se Flyndre - Kveke - Kveldulv, se Ulv Bjalfessøn - Kvercitron - Kvernbit - Kvernæs - Kvider - Kvietisme - Kvikne - Kviksølv. — Kviksølvoxydul. — Kviksølvoxyd. — Cinnober. — Kviksølvchloryr eller Kalomel. — Kviksølvchlorid eller Sublimat. — salpetersurt Kviksølvoxydul. — Salpetersurt Kviksølvoxyd. — Jodkviksølv. — Knaldkviksølv, s. d.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stammen og de tykkere Grene har en stærkt bitter Smag;
det kommer i Handelen og benyttes i Medicinen, mest
som Dekokt, som et stærkt virkende Middel navnlig
mod svækket Fordøielse. Raspet Kvassiatræ, fugtet
med Vand og tilsat med Sukker, er en farefri og
sikker Fluegift. — Navnet Kvassia bruges ogsaa om
et Træ af en anden Slægt, Simaruba excelsia,
som voxer paa Jamaika og de smaa Antiller og bliver
indtil ca. 100 Fod høit. Det har Risper af hvide
Blomster og sorte Kapselfrugter; dets Ved og Bark
bruges i samme Øiemed, som det ægte
Kvassiatræ. Det virksomme Middel i Kvassia er et eget
indifferent Stof, Kvassiïn, som krystalliserer i
smaa, hvide Prismer og har en stærkt bitter Smag.
Kvassia bruges undertiden i Bryggerierne som
Surrogat for den kostbarere Humle.
Kvebek (Quebec), By i Kanada i engelsk
Nordamerika. Hovedstad i Provinsen af samme Navn,
ligger paa Nordsiden af Lorensfloden, ved St.
Charles-Rivers Udløb i denne, og har 60,000 Indb.,
hvoraf over to Trediedele af fransk Herkomst. Byen
er stærkt befæstet og er en af Amerikas fasteste
Militærpositioner. Af offentlige Bygninger findes
mange og tildels storartet anlagte, men ingen af
fremtrædende arkitektonisk Skjønhed. Den øvre
Del af Byen er den smukkeste; herfra haves en
prægtig Udsigt over den nedre Stad, som er
Forretningslivets Hovedsæde. Af høiere
Dannelsesanstalter findes i Kvebek et Seminarium med det
dermed forbundne Laval-Universitet, den
protestantiske High School of Quebec, Morrin College og
flere andre. Det 1824 stiftede literære og historiske
Selskab har et godt Bibliothek. Byen er Sæde
for en anglikansk Biskop og en katholsk Erkebiskop.
— Kvebeks Havn er rummelig og god; den er
tilgjængelig for de største Skibe, men i Regelen
tilfrossen fra Midten af December til ud i April.
Handelen, især med Trælast, er særdeles livlig. —
Kvebek anlagdes 1608 af Franskmændene; 1629
blev den erobret af Englænderne, men 1632 given
tilbage. 1663 blev den Hovedstad i Kanada. 1690
og 1711 blev den forgjeves angreben af
Englænderne, hvorimod den 1759 maatte overgives til
disse, efterat Franskmændene i Nærheden havde lidt
et Nederlag. 1760 søgte Franskmændene forgjeves
igjen at sætte sig i Besiddelse af Byen, som de
derpaa 1763 maatte afstaa. 1775 blev den beleiret af
de Forenede Stater, men kunde ikke indtages og
forblev ved Freden 1783 i Englands Besiddelse.
Kveite, se Flyndre.
Kveke (Triticum repens),en vildtvoxende
Hvedeart med stivt opret Ax og tilspidsede eller
braaddede Agner; den har en vidtforgrenet, krybende
Rodstok, hører til de besværligste Ugræsarter i
Ageren og er vildtvoxende lige til 70°. Den
plantes med Held paa Flyvesand, da dens Rodstok
binder Sandflugten. Rodstokkens Skud indeholder
Sukker og Gummi og bruges i Medicinen.
Kveldulv, se Ulv Bjalfessøn.
Kvercitron, et gult Farvestof, som faaes af
Quercus tinctoria, Q. nigra, og Q. citrina, store
Træer af Egefamilien, som alle voxer i
Nordamerika, og hvis Ved forekommer i Handelen under
Navn af gult Egetræ. Kvercitron er Træernes
Bark i raspet Tilstand og bruges baade i
Farverierne og til Garvning.
Kvernbit, den norske Konge Haakon Adelstens
Sverd, som han fik af sin Fosterfader Kong
Athelstan. Dets Klinge skal have været saa god, at
Haakon med det kunde hugge gjennem en
Kvernsten lige til Øiet.
Kvernæs, Prestegjeld i Nordmøre, Romsdals
Amt, nær Kristianssund, bestaar af Sognene
Kvernæs, Bremsnæs, Kornstad og Eide.
Kvider (kviðr), tidligere enslags Jurydomstol
i Norge og paa Irland. Under Søgsmaal
udnævntes et vist Antal af Parternes Naboer (5, 9
eller 12) for at overveie Sagen og afgive Kjendelse.
Kvietisme, en mystisk-religiøs Retning, som
under dette Navn (af qvies, Ro) oftstod i Spanien
og Frankrige i det 17de Aarh., men hvis første
Spor kan føres tilbage til den gammelkristelige
Mystik, ja endog til Nyplatonismen. Dens høieste
Maal bestod i en rolig, blot skuende Hensynken i
Guddommen, en fuldstændig Opgiven af enhver
egen Tanke og ethvert Ønske; man skulde ikke
engang bede Gud om noget eller takke ham for
noget, for ikke at vise Egeninteresse, men blot
finde sig i, hvad Gud lod ske. At denne
Aandsretning stærkest kom tilsyne paa den nævnte Tid,
synes at være en Følge af, at dybere Tænkende,
som ikke følte sig tiltalte af Katholicismens
Gjerningshellighed og verdslige Væsen, men som heller
ikke kunde gaa med paa Reformationens virksomme
Tro og kraftige Fremadstræben, søgte at vinde Fred
med Gud og sin Samvittighed gjennem en
fuldstændig Selvopgivelse. Frants af Sales (d. 1622),
der blev kanoniseret af Paven, var inde paa denne
Lære. Men da den spanske Prest Molinos (d. 1696)
førte den videre, fik Paven og især Jesuiterne
Øinene op for dens for Katholicismen nedbrydende
Retning, og 1687 blev den ved en pavelig Bulle
fordømt som kjettersk. Mest Opsigt gjorde dog
Kvietismen, da den blev Gjenstand for
Forhandlinger i den franske Kirke og ved Ludvig den
fjortendes Hof, idet den aandrige, men sværmerske
Dame Jeanne Marie Bourier de la Mothe Guyon
(f. 1648, d. 1717), som var en af Sektens mest
fremragende Medlemmer, en Tid fandt Beskyttelse
hos Mad. Maintenon og endog fik Medhold af
Fénélon. — Efter Guyons Fængsling og Død og
Fénélons (især af Bossuet bevirkede) Domfældelse,
hører man lidet til Kvietisterne som særskilt Sekt.
Kvikne, Prestegjeld i Hedemarkens Amt, ved
Grændsen af Søndre Trondhjems Amt, bestaar af
Sognene Kvikne og Indset. I Kvikne var
tidligere et Kobberverk, som nu er nedlagt.
Kviksølv (kem. Tegn Hg), et metallisk
Grundstof, som findes enten gedigent i ringe Mængder,
indsprengt i smaa Draaber i Bergart, eller i
kemisk Forbindelse med Svovl som Cinnober.
Det allermeste Kviksølv vindes af denne Erts,
enten ved Destillation under Luftens Adgang,
hvorved Svovlet oxyderes til Svovlsyrling, eller
ved Behandling med Kalk, hvorved der dannes
svovlsur Kalk og frit Kviksølv, eller med Jern,
hvorved Svovlet danner Svovljern. De rigeste
Kviksølvgruber findes i Kalifornien, Sydamerika,
Spanien (Almaden) og Krain (Idria). Den
samlede Produktion ansloges 1877 til ca. 92,000
Centner til en Værdi af ca. 32 Mill. Kr. —
Kviksølvet har Metalglans, Farve omtrent som
Tin og er under almindelig Temperatur flydende;
det ser da ud omtrent som smeltet Tin. Ved
360° C. koger det; ved − 39,5° C. bliver det
fast og kan da hamres og strækkes som Tin og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
