Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Köchlin. — Samuel Köchlin. — Nikolaus Köchlin. — Daniel Köchlin. — Andreas Köchlin - Köchly, Hermann August Theodor - Kølle, Claus Anton - Køllehornede - Køllesværmeren - Kölliker, Rudolf Albert - Köln, fr. Cologne - König, Friedrich - König eller Koenig, Heinrich Josef - Königgrätz - Königsberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kochly
i Mühlhausen en Fabrik for Maskinbygning og
Jernstøberi.
Köchly, Hermann August Theodor, tysk
Filolog og Oldforsker, f. 1815, d. 1876, studerede i
Leipzig, blev 1851 Professor i græsk og romansk
Literatur i Zürich og 1864 Professor i Heidelberg.
Af hans mange udmærkede Skrifter kan nævnes:
„De Iliadis carmine disseratines“ (7 Bd.,
1857—59), „De Odysseae carminibus“ (3 Bd., 1862—63)
og „Det græske Krigsvæsens Historie“ (1857).
Kølle, Claus Anton, dansk Maler, f. 1827, d.
1872, blev 1847 udlært som almindelig Maler,
svend, men øvede sig ogsaa som Kunstner og
vandt 1850 og 1852 Kunstakademiets Sølvmedalje.
Han uddannede sig først i Retning af
Dekorations- og Figurmaleri, men gik senere over til Landskaps
maleriet. Af hans Arbeider, som vidner om et
betydeligt Talent og udmærker sig ved en fin og
selvstændig Opfatning, kan nævnes ??Kristus i
Emmaus" (Alterbillede), ??Parti ved NemisM" og
..Taleren paa M^en".
Køllehornede (Clavicornia), Insektgruppe af
de Helvingedcekkedes Orden, udmcrrker sig ved, at
Følehornenes yderste Led er de tykkeste, saa’ de ser ud
som en Kølle eller Klubbe; til denne Gruppe h^rer
Aadselbillerne, Fleskeklanneren og Vandkjærene.
Køllesværmeren (Zygæna Filipendula), In
sekt af Sommerfuglenes Orden, med blaagrMne,
rødplettede Forvinger og blodrøde Bagvinger med
sort Rand. Den forekommer almindelig i Norge.
Kölliker, Rudolf Albert, schweizisk Anatom og
Histolog, f. 1817, studerede i Zürich, blev 1845
Professor i Anatomi sammesteds og 1847 Pro
fessor i Würzburg. Sit videnskabelige Ry har
han især grundet ved sine Forskninger i den mikro
skopiske Anatomi. Af hans Skrifter kan nævnes:
??Haandbog i Lcrren om Bindevevet hos Mennesket"
(1867). ..Mikroskopisk Anatomi" (2 Bd.. 1850—54)
og ..Menneskets Udviklingshistorie" (1861).
Köln (fr. Cologne), By i den preussiske
Rhinprovins, 7 Mil nordost for Aachen, med 135,000
Indb. Byen, som er en Fæstning af første Rang,
er ved tvende Broer over Rhinen forbunden med
den ligeoverfor liggende By Deutz. Den er meget
uregelmæssig bygget og har især langs Rhinen
smale, mørke Gader med gammeldagse Huse. Først
i den nyere Tid er der opført adskillige tids
messige Bygninger, af hvilke kan ncevnes Muséet,
Industriskolen, Realskolen m. fl. Byen har 26
Kirker, hvoraf den mærkeligste er den saakaldte
Kölner-Dom. Dette den gotiske Bygningskunsts største
Mesterverk er en korsformet Basilika, den samlede
Længde er 380 Fod, største Brede 194 Fod og
Høiden til Tagryggen 193 Fod. Dens to høieste
Taarne er 497 Fod høie, og hele Kirken bedækker
et Fladerum af ca. 14,000 Kv.alen. Kölnerdomen
paabegyndtes 1248 af Erkebiskop Konrad af
Hochstaden, men fra 1509 stansede Arbeidet saagodtsom
ganske og gjenoptoges først efter Kölns Indlemmelse
i Preussen 1815. 1863 fuldførtes Kirkebygningen,
og 1880 de sidste Taarne. Af Byens andre Kirker kan
nævnes Gereonskirken, Mariekirken, Apostelkirken og
Kunibertskirken; den sidste er især rig paa ældre
Kunstverker. Byens Handel og Dampskibsfart er
meget betydelig, og Industrien staar paa et høit
Trin. De vigtigste Udførselsartikler er Tobak, Lim,
Tapeter, Eau de Cologne, Sæbe, Læder, Maskiner
og Kemikalier. Industrien beskjeftiger sig især
Konigsberg
med Fabrikation af Tøier, Sukker og vellugtende
Vande. — Köln cmlagdes Aar 37 f. Kr. af Ro
merne og kaldtes oprindelig Ubiorum oppidum,
hvilket Navn Aar 50 e. Kr. forandredes til Colonia
Claudia Agrippina efter Keiser Klaudius’s Hustru.
475 blev Byen de frankiske Kongers Residens, kom
511 til Austrasien og 870 til Tyskland. I Be
gyndelsen af det 13de Aarh. traadte den ind i
Hanseforbundet og blev en af dets Kvartérsteder.
I det følgende Aarh. var Byens Folkemængde
150,000, men under de paafølgende Uroligheder
sank den i Magt og Anseelse.
König, Friedrich, Hurtigpressens Opfinder, f.
1774 i Eisleben, d. 1833, kom i Bogtrykkerlcrre
og begyndte 1800 en Boghandel i sin Fødeby.
1804 gik han til Hamburg, derefter til Wien og
Petersburg for at søge Hjelp til UdfFrelsen af sin
Ide om at erstatte Haandpressen i Bogtrykkerierne
med en Mastine. I denne Tid stiftede han Be
kjendtskab med Mekanikeren Andreas Bauer fra
Stuttgart, og disse to Mænd konstruerede 1810 i
England en Fladtrykmaskine. Næste Aar tog han
Patent paa en Cylindertrykmaskine, og 1816 paa
en saakaldt Dobbeltrykmaskine, hvorpaa begge Sider
af et Ark trykkes samtidig. Aaret efter vendte
de to Kompagnoner tilbage til Tyskland og op??
rettede under Firma König & Bauer et Maskin??
byggerverksted i Würzburg, hvilket har faaet et
velfortjent Ry, og som efter Bauers Død (1860)
fortsettes af Königs Sønner. Til April 1882
havde Firmaet leveret 3,000 Bogtrykkerpresser.
König eller Koenig, Heinrich Josef, tysk
Romanforfatter, f. 1790, d. 1869, var 1816—47
i hessist Statstjeneste og valgtes 1832, 33 og 47
til Medlem af Landdagen. Paa Grund af sine
politiske og religiøse Anskuelser kom han i Konflikt
baade med Regjeringen og Geistligheden, der endog
erkommuniserede ham. Han var en frugtbar For??
fatter, som udgau et stort Antal Verker, deriblcmdt:
??Den Me Brud" (2 Bd., 1833), ..Waldenserne"
(2 Bd., 1836), ..Williams Digten og Tragten"
(2 Bd., 1839), ..Clubisterne i Mamz "(3 Bd.. 1847),
..Kong leromes Carneval" (1855), ??Fra Saalfeld
til Aspern" (1864) m. fl.
Königgrätz, Fæstning og By i Bøhmen, ved
Elben, 13 Mil øst for Prag, med 5,500 Indb.
Her stod 3die Juli 1866 det blodige Slag mellem
Preusserne under Prins Karl og den preussiske
Kronprins og Østerrigerne og Sachserne under
Felttøimester Benedek. Slaget varede i tolv
Timer og endte med Preussernes fuldstændige
Seier. Disse havde 10,000 Mand Døde og
Saarede, Østerrigerne 19,000, hvorhos 18,000
toges tilfange. Slaget, som ogsaa kaldes Slaget
ved Sadowa, var afgjørende, idet Østerrige strax
efter nødtes til at slutte Fred.
Königsberg, By i det nordøstlige Preussen,
ved Floden Pregel, en Mil ovenfor dens Udløb i
Frische Haff og 17 Mil nordost for Danzig. Byen, der
er stærkt befæstet, ansees som Kongeriget Preussens
tredie Residensstad. Indbyggerantallet er 123,000.
Den ældre Bydel er mindre regelmæssig bebygget,
hvorimod de nyere Bydele har brede Gader og an
selige Huse. Blandt de offentlige Bygninger bør
nævnes: Slottet, Domkirken, grundlagt 1332, Uni
versitetet, stiftet 1544, med et Bibliothek paa 220,000
Bind og 70 Lærere, Justitspaladset, Børsen m. fl.
Der er ialt 16 Kirker, deraf en katholsk, et mennonitisk
220
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
