Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lafontaine, Jean de - Lafuente, Modesto. — Miguel Lafuente y Alcántara - Lagaå ell. Lagan - Lagarde, Paul Antonie de, egentl. Paul Bötticher - La Gardie, de, se Gardie, de la - Lagarfljot - Lagdømme. — Lagthing. — Lagmangsembedet. — Ladmandsdømme.— Lagmand - Lagerberg, Sven. — Karl Lagerberg - Lagerbjelke, Axel. — Johan Gustav Lagerbjelke. — Gustav Lagerbjelke. — Gustav Lagerbjelke, Greve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lafuente
er laant, eller i egentlige poetiske Egenskaber, men
i den yndefulde, livlige og naive Fremstilling,
som gjør dem uefterlignelige. Baade Fablerne
og Fortællingerne har oplevet et meget stort Antal
Udgaver.
Lafuente, Modesto, spansk Historieskriver, f.
1806, var en Tid Professor og Bibliothekar i
Aftorga og grundlagde derpaa i Leon et satirisk
Tidsskrift, hvormed han 1838 flyttede over til
Madrid. Som Medlem af Cortes har han senere
udmcriket sig som politisk Taler. Foruden talrige
satiriske Skrifter og Blade har han udgivet en
„Spaniens almindelige Historie“ (26 Bd., 1850—62),
der er lige fremragende med Hensyn til grundig
Forskning som til god Stil og Fremstilling. —
En anden spansk Historiker af samme Navn,
Miguel Lafuente y Alcántara, f. 1817, d.
som Fiskal paa Kuba 1850, har bl. a. skrevet en
paa omfattende Forskninger bygget Granadas
Historie.
Lagaå ell. Lagan, Elv i Sverige, udspringer
i Småland, optager Afløbene fra flere mindre
Sjøer, gjennemstrømmer den sydlige Del af
Halland og falder efter et Løb paa 18 svenske (26 geogr.)
Mil i Laholmsbugten nedenfor Laholm.
Lagarde, Paul Antonie de, egentl. Paul
Bötticher, tysk Orientalist, f. 1827, studerede i
Berlin og Halle og opholdt sig derpaa en Tid i
London og Paris. Efter at have været ansat ved
forskjellige Skoler blev han 1869 Professor i
Göttingen. Han er en lcerd Kjender af flere
Merlandfle, scerlig det synste Sprog og har ogsaa
udjilvet en omfattende Birksomhed paa den bibelfie
Textkritiks Felt.
La Gardie, de, se Gardie, de la.
Lagarfljot, Elv i det nordøstlige Island,
kommer fra Vatnajøkul, danner paa sit Løb en lang
og smal Indsjø og falder i Havet strax søndenfor
Vapnafjord; 18 Mil lang.
Lagdømme betegnede de større Retsomraader i
Norge i crldre Tid. I Fylleskongernes Tid var det
almindeligt, at flere Fylker forenede sig om et fælles
Hovedthing og havde ens Love, men det var først
efter Landets Forening til et samlet Rige, at
Lagdømmet sik sin væsentligste Betydning.
Lagdømmernes Antal blev tilsidst fire, nemlig
Frostathingslagen, der omfattede Landet nordenfor
Dovre samt Jemtland og Herjedalen, og hvis
Samlingssted var Frosten eller Nidaros;
Gulathingslagen for det Vestenfjeldske samt det
meste af det nuvcerende Kristianssands Stift, med
Gula i Sogn eller Bergen som Thingsted;
Eidsiviathingslagen [[** sic "via" **]], omfattende Oplandene
(Thingsted Eidsvold), og Borgathingslagen,
hvortil hørte Kyststrækningen fra og med det
nuværende Bratsberg Amt til den svenske Grændse;
Thingstedet var Sarpsborg. Island og de Norge
tilhørende Øer i Vesterleden havde hver for sig
sine egne Thinge. Færøerne regnedes til
Gulathingslagen. Hvert Lagdømme havde sin egen
Lov og sit eget Lagthing, som baade var dets
lovgivende Forsamling og høieste Domstol.
Lagthinget holdtes en Gang aarlig til en bestemt Tid,
sædvanlig om Vaaren eller Sommeren. Til dette
mødte fra hvert Fylke valgte Mænd (nefndarmenn),
som til Bestridelse af Reiser og til sit Underhold modtog
af sine Sambygdinger et vist Bidrag (þingfararfé),
som udlignedes efter de Skatteydendes Formue.
Lllgeibjelke
Valget af disse Mænd var ikke overdraget Folket,
men Lendermændene, Sysselmændene eller Kongens
Aarmænd (Bestyrerne af Kongens Godser).
Lagthinget holdtes under aaben Himmel paa de saakaldte
Thingvolde (s. d.). Først valgtes et vist Antal
Lagrettesmænd, hvis Antal i Begyndelsen
vistnok var forskjelligt, men som senere bestemtes
til ??tre Tylvter" (36). Disse maatte aflægge Ed
paa at røgte sit Hverv overensstemmende med Lov
og Samvittighet??. Lagretten, som dannede den
egentlige lovgivende og dMmende Myndighed,
havde en scrrstilt indhegnet Plads paa Thingvolden
(vébónd), iudenfor hvilken ingen anden maatte
komme. Thingtiden varede fra Kl. 6 Morgen
til Kl. 3 Eftermiddag, og i den Tid var al
forstyrrende Spisen og Drikken forbudt under Straf
af Bøder. Tiden for Thingets Samvar beraede
paa Lagrettens Skjøn. Vaaben maatte ikke bæres
under Forhandlingerne, og alle thingftgende var
fredhellige, d. v. s. de maatte ikke antaftes. Thin
gets Beslutninger offentliggjordes af vedkommende
kongelige Ombudsmand. — I Slutningen af det
12te Aarh. oprettedes Lagmandsembedet.
Lagmanden skulde lede Lagthingets Forhandlinger og
undervise Thingmomdene om Loven. Der blev
tidlig ansat flere Lagmænd i hvert Lagdømme, og
dette ledede til, at de oprindelige LagdMmer feuere
deltes i fiere Lagmandsdømmer, som hvert be??
styredes af en Lagmand. Disses Antal var
allerede i LMet af det 14de Aarh. steget til 10.
Senere forfteredes ogsaa Thingenes Antal, saa
at der holdtes siere Lagthing om Aaret. Med
Udgivelsen af Magnus LagabMrs Lov (1274)
bortfaldt Lagthingenes lovgivende Myndighed, og
de blev udelukkende Overdomstole. Lagmcrndene
skulde i ethvert dem forelagt Tilfoelde oplyfe
Folket om, hvad Loven b^id, samt lede Lagthingets
Forhandlinger og deltage med Lagretten i Sagernes
Behandling.
Lagerberg, Sven, svensk Rigsraad, f. 1672,
d. 1745, deltog i samtlige Karl den tolvtes Krige,
udnævntes 1720 til Præsident i Statskontoret,
blev 1723 Rigsraad og ophFiedes 1731 i Greve
standen. Som Rigsraad var han sammen med
Arvid Horn i lcrngere Tid Sveriges egentlige
Styrer. — Karl Lagerberg, foregaaendes
Brodersøn, f. 1708, d. 1767, blev 1753 Justits
kansler og 1755 svensk Rigsraad.
Lagerbjelke, Axel, svensk Statsmand og
Militær, f. 1703, d. 1782, uddannede sig som
Marineofficér og blev Viceadmiral. 1765—69 var han
Medlem af Rigsraadet. — Johan Gustav
Lagerbjelke, foregaaendes Søn, f. 1745, d.
1812, tjente under den preussiske Syvaarskrig som
Marineløitnant og avancerede efterhaanden til
Admiral. 1809 ophøiedes han i Grevestanden og
blev Præsident i Kammerretten. — Gustav
Lagerbjelke, Søn af foregaaende, f. 1777, d.
1837, blev 1801 Kabinetssekretær i Kancelliet, blev
ved Revolutionen 1809 Medlem af Konseilet og
ledede Fredsunderhandlingerne med Rusland,
Frankrige og Danmark. Kort efter blev han svensk
Gesandt i Paris, og det skyldes udelukkende hans
Klogskab og Indflydelse, at den gode Forstaaelse
mellem de to Magter blev opretholdt, trods de
mange Forviklinger, som Kontinentalsystemet
medførte. 1831 blev han Medlem af Statsraadet. —
Gustav Lagerbjelke, Greve, foregaaendes
229
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
