Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lagrange, Charles - Lagret, se Lagdømme - Lagrettesmænd - Lagthing, se Norges Statsforfatning under Art. Norge samt Art. Lagdømme - Laguaner - Laguéronnière, Louis Etienne Arthur Dubreuil Helion, Vicomte - Lagune. — Lidi (langstrakte Øer) - Lagus, Vilhelm Gabriel - Lagværge, se Værge - Laharpe, Frédéric César - Laharpe, Jean François de - Lahire, egtl. Etenne Vignoles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lagret
tredie kom til Magten, blev Lagrange famgslet og
landsforvist. Han gik til Belglen, men blev ikke
lenge efter ogsaa udvist derfra, hvorpaa han begav
sig til Holland, hvor han tilbragte Resten af sit Liv.
Lagret, se Lagdømme.
Lagrettesmænd, i Norge Bisiddere ved de
offentlige Thing samt Retsvidner ved Retsforhand
lingerne. Enhver Mandsperson, som er 25 Aar
gammel, har vcrret bosat i Landet i 5 Aar og
betaler i Byerne 8 Kr. og paa Landet 4 Kr. i
Skat, er, med Undtagelse af enkelte offentlige
Funktionærer, pligtig til uden Godtgjørelse at forrette
som Lagrettesmand. Hvert andet Aar skal der for
hvert Herred samt Kjøb- og Ladesteder forfattes et
Mandtal over Lagrettesmænd, hvoraf der for hver
Gang opnævnes det fornødne Antal til Rettens
Betjening. Forinden nogen fungerer som saadan,
maa han aflægge den for Lagrettesmænd
foreskrevne Ed. Det paaligger Lagrettesmændene som
Retsvidner at paase, at Forhandlingerne bliver
nøiagtig protokollerede i Overensstemmelse med de
afgivne Forklaringer og gjøre Administrator
opmærksom paa, naar et Vidnes eller en Forhørts
Udtryk antages at være misforstaaede, samt i
fornødent Fald at lade sine Bemærkninger tilføres
Retsprotokollen. Af et engere Udvalg blandt
Lagrettesmændene tages Meddomsmænd samt Skjøns- og
Taxationsmænd. — Se ogsaa under Art. Lagdømme.
Lagthing, se Norges Statsforfatning under
Art. Norge samt Art. Lagdømme.
Laguaner (Iguana), Firben af de Tyktungedes
Gruppe. Herhen hører den flyvende Drage,
Basilisken m. fl.
Laguéronnière (udt. Lageroniær), Louis
Etienne Arthur Dubreuil Helion, Vicomte, fransk
Statsmand og Publicist, f. 1816, d. 1875, hMe
til Legitimisternes Parti, men nærmede sig senere
til Lamartine, hvis Kabinetschef han blev i 1848,
og hvis Blade, „Bien public“ og „Pays“ han
redigerede. Efter Statskupet af 2den Decbr. 1851
sluttede han sig til dette, indtraadte i Statsraadet
og blev 1861 Senator. S. A. grundede han
Bladet „La France“ og var en vigtig Støtte for
Napoleon den tredies i denne Periode halvliberale
Politik. 1867 blev han fransk Gesandt i Bryssel
og 1870 i Konstantinopel, men tog sin Afsked efter
Keiserdømmets Fald. Af hans Skrifter kan
nævnes „Politiske Studier og Portræter fra
Samtiden“ (1856), der vidner om stort Talent for den
skriftlige Fremstilling.
Lagune, af lat. lacuna, kaldes en lav
Kyststrækning af sumpig Beskaffenhed og delvis
oversvømmet af Vand, hvorved den kommer til at
bestaa af Øer og Kanaler. Særlig betegnes med
dette Navn de udstrakte Laguner i Nordøstitalien,
ved Kysten af det Adriatiske Hav, midt i hvilke
Venedig er anlagt. Lagunerne skilles fra Havet
ved smale Jordvolde, som hist og her er
gjennembrudte og derved danner langstrakte Øer, hvilke paa
Italiensk kaldes Lidi.
Lagus, Vilhelm Gabriel, finsk Historiker, f.
1786, d. 1859, studerede i Abo og Upsala, blev
1813 Adjunkt i Økonomi og Handelsret i
Helsingfors og 1823 Professor i almindelig
Lovkyndighed sammesteds. 1858 tog han sin Afsked. Han
samlede flittig paa Kildeskrifter til Finlands Historie
og udgav flere saadanne af Vigtighed samt en stor
Del historiske Afhandlinger.
Lagværge, se Værge.
Laharpe (udt. La-arp), Frédéric César,
schweizisk Politiker, f. 1754, d. 1838, studerede i Tübingen
og gik 1782 paa Baron Grimms Forslag til
Petersburg, hvor han 1783 blev Lærer for Storfyrsterne
Alexander (den senere Keiser Alexander den første)
og Konstantin. Ved den franske Revolutions
Udbrud skrev han til Regjeringen i Bern og bad om
Reformer og Sammenkaldelse af Stænderne. Han
blev imidlertid mistænkt for at staa i Forbindelse
med de i Waadt udbrudte Opstande og erklæredes
i Acht, hvorhos hans Fiender opnaaede at faa
ham afsat fra hans Post i Petersburg. Han gik
nu til Genf og Paris, hvor han offentliggjorde
flere Flygeskrifter og opfordrede det franske
Direktorium til at tage sig af Schweiz’s Anliggender.
1797 rykkede et fransk Korps ind i Waadtland,
som blev forvandlet til den „lemaniske Republik“.
Umiddelbart efter forandredes Schweiz til den
„helvetiske Republik“, i hvis Direktorium Laharpe
indtraadte. Her forfegtede han haardnakket den
franske Revolutions Politik, indtil de lovgivende
Raader ved en Beslutning ophævede Direktoriet.
Han reiste nu til Frankrige, hvor han boede som
Privatmand. 1801 gjorde han en Reise til
Rusland og blev paa det venligste modtagen af sin
tidligere Elev Keiser Alexander. Paa
Wiener-Kongressen virkede han for Kantonerne Waadts og
Aargaus Uafhængighed og levede siden Resten af
sit Liv som Privatmand og var Gjenstand for sine
Landsmænds Høiagtelse.
Laharpe, Jean François de, bekjendt fransk
Digter og især Kritiker, f. 1739, d. 1803, udgav 1757
ct didaktisk Digt og en Samling „Heroider“, som
blev gunstig bedømte af Voltaire. Senere skrev
han en Række Tragedier, af hvilke kun „Warwick“
(1763) holdt sig i længere Tid paa Scenen. 1776
optoges han i det franske Akademi og blev 1786
Professor i Literatur ved det nystiftede Lycéum.
Som ivrig Voltairianer sluttede han sig ved
Revolutionens Udbrud til denne, men blev, da han
havde ytret sig med Spot over Robespierre,
fængslet og holdt 5 Maaneder fangen paa
Luxembourg. Her omvendte han sig i Fængslet til
orthodox Katholik og ivrig Royalist og angreb
senere skarpt baade Direktoriet og Konsulregjeringen.
Laharpe havde sin største Betydning for Samtiden
som Kritiker, i hvilken Egenstab han dog ikke kunde
holde sig fri for Partiskhed og mange Skjevheder
i Opfatningen. Som Stilist indtager han en
fremragende Plads. Hans Hovedverk er „Lycée,
ou cours de littérature ancienne et moderne“
(12 Bd., 1799—1805).
Lahire (udt. La-ir), egentl. Etienne
Vignoles, fransk Hærfører under Karl den syvende,
stillede sig i Spidsen for de saakaldte Armagnacer
og erobrede flere Fæstninger fra Englænderne,
men maatte for det meste igjen opgive sine
Erobringer, da han ikke fik tilstrækkelig Hjelp fra
Kongen. Ved Jeanne Darcs Optræden sluttede
han sig til hende og forfulgte Englænderne, da de
blev fordrevne fra Orleans. Efter Slaget ved
Patai 1429 stormede han Louviers og rykkede frem
mod Rouen, for at befri den fangne Jeanne Darc.
Han blev fangen af Englænderne, men flygtede
og medvirkede 1432 ved Indtagelsen af Chartres,
hvorefter han sammen med Xaintrailles herjede de
af Englænderne og Burgunderne besatte Provinser
231
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
