Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lamartine, Alphonse Marie Louis Prat de - Lamb, Charles - Lamb, Karoline - Lamballe, Marie Thérèse Louise af Savoyen-Carignan, Prinsesse - Lamberg, Franz Philipp von - Lambert, Johann Heinrich - Lambert af Hersfeld, ogsaa feilagtig kaldt Lambert af Aschaffenburg - Lambèse. — Lambæsis - Lambin, Denis, lat. Dionysius Lambinus - Lambruschini, Luigi - Lamego
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lumb
Medlem af den provisoriske Regjering, og hans
sindige Optrcrden i Forening med hans magtige
Veltalenhed bidrog i vesentlig Grad til at dcrmpe
Massernes Lidenstaber, ligesom hans kloge For
holdsregler beroligede Nabomagterne. Under den
Ophidselse, som under og strax efter Revolutionen
havde bemagtiget sig Gemyttcrne, var det ude
lukkende Lamartines Personlige Mod og aldrig svig??
tende Aandsncrrvcerelse, der forebyggede de Volds??
gjerninger, som de radikale Fanatikere ftgte at
sette i Scene. Men ved at optrcrde som Megler
mellem de yderliggaaende Partier opnaaede han
kun at blive mistoenkt af dem begge. Ved Presi??
dentvalget faldt han igjennem, og efter Stats??
kupet 1851 trak han sig tilbage til Privatlivet.
Fra nu af kastede han sig over den historiske For??
fattervirksomhed, stadig trykket af Nceringssorger.
— Lamartines poetiske Arbeider udmcrrker sig ved
en tiltalende rythmist SkjMhed i Fremstillingen
og stor Billedrigdom, men lider, iscrr de senere af
dem, af en vis Skjødesløshed i Sproget og i Be
handlingen af de faktiske Forhold. Af hans betyde<
ligste Arbeider kan foruden det ovenfor omtalte
nevnes: „Sokrates’s Død“ (1827), „Poetisk og
religiøs Harmoni“ (1829) „Jocelyn“ (1836) og
„Reise i Orienten“ (1835). Sidstnævnte Arbeide er
ualmindelig rigt paa tiltalende og smukke Billeder og
besidder en poetisk Formskjønhed, der neppe
overgaaes af nogen af den nyere Tids Digterverker.
Ogsaa hans historiske Arbeider er af betydeligt
Verd; de vigtigste af disse er: „Girondinernes
historie“ (8 Bd., 1847), „Restaurationens Historie“
(8 Bd., 1851—53), „Tyrkiets Historie“ (6 Bd.,
1854) og „Ruslands Historie“ (2 Bd., 1855).
Lamb (udt. Læmm), Charles, engelsk Forfatter,
f. 1775, d. 1834, var 1792—1825 ansat i det
ostindiske Kompagnis Tjeneste og tog det sidst
nevnte Aar sin Afsked. Han blev mest bekjendt
som Forfatter ved sine først i „London Magazine“
under Pseudonymet Elia offentliggjorte „Essays“,
som senere er udkomne i to Samlinger i mange
Oplag og efter hans Død kompletterede med
hans uudgivne Skrifter. Hans fine Humor og
elskværdige Livsbetragtning gjør baade hans
Skisser og Digte til en tiltrækkende Læsning.
Lamb (udt. Læmn [[** sic, trykkfeil for mm, se ovenfor **]]), Karoline, engelsk
Forfatterinde, f. 1785, d. 1828, ægtede 1805 Will. Lamb, den
senere Lord Melbourne. Hun traadte senere i en
Kjærlighedsforbindelse med Lord Byron, men
begges lidenskabelige Heftighed fremkaldte et Brud,
som vakte megen Skandale. Efterat Byron havde
forladt Landet, skrev Karoline Lamb en Roman,
„Glenarvon“, hvori hun skildrede ham med de
mørkeste Farver; noget mere rolig var hendes
Holdning i de næste to Romaner, „Graham
Hamilton“ og „Ada Reis“, men Mindet om Byron
forfulgte hende stadig, og da hans Lig bragtes forbi
hendes Hus for at begraves, blev hun vanvittig.
Lamballe (udt. Langbal), Marie Thérèse
Louise af Savoyen-Carignan, Prinsesse, f. 1749,
d. 1792, levede, efter at være bleven Enke efter
Prins Louis af Bourbon-Lamballe, ved det franske
Hof og vandt ved Marie Antoinettes Ankomst
hendes Venskab, saa at hun ved Ludvig den sextendes
Tronbestigelse blev Intendantinde ved
Dronningens Hof. Hun og Dronningen var fra nu af
uadskillelige Veninder; da Revolutionen udbrød,
reddede hun sig paa Marie Antoinettes
indstændige Bønner ved Flugten, men vendte, efterat
Kongehusets Flugt var mislykket, tilbage og fik
Tilladelse til at dele Fængsel med Dronningen.
Kort efter blev hun dog skilt fra denne og blev
under Septembermyrderierne nedhugget. Hendes
Hoved blev paa et Spyd baaret forbi Temple,
hvor den kongelige Familie sad fængslet.
Lamberg, Franz Philipp von, østerrigsk
Officér, f. 1791, d. 1848, deltog i Krigen mod
Napoleon og avancerede siden efterhaanden til
Feltmarskalløitnant. 1848 blev han, da Jellachich
med sin Armé nærmede sig Pest, udnævnt til
kongelig Kommissær i Ungarn og
Øverstkommanderende over de ungarske Tropper; men den
ungarske Nationalforsamling erklærede Udnævnelsen
for ugyldig og alle dem, som adlød hans
Befalinger, for Høiforrædere. Selv blev han
Dagen efter denne Erklærings Udstedelse myrdet af
Pøbelen i Pest.
Lambert, Johann Heinrich, tysk Filosof og
Mathematiker, f. 1728, d. 1777 som
Overbygningsraad og Medlem af Videnskabsakademiet i
Berlin, begrundede Læren om Maalingen af
Lysets Intensitet og opdagede Theorien for
Talerøret. I Filosofien hørte han til Leibniz’s Skole
og indlagde sig især Fortjeneste af Udviklingen
af den analytiske Logik.
Lambert af Hersfeld, ogsaa feilagtig kaldt
Lambert af Aschaffenburg, tysk Krønikeskriver,
f. i det 11te Aarh., levede som Benediktinermunk
i Hersfeld. Hans „Chronicon historicum apud
Germanos“ indeholder et kort Omrids af hele
Verdenshistorien fra Verdens Skabelse og til
1039, men begynder fra dette Aar at blive ud
førligere og rækker til 1077. Hans Sprog og
Fremstilling er gode, men mod hans
Troværdighed har der i den senere Tid været reist vægtige Tvivl.
Lambèse (udt. Langbæs), fransk Straffekoloni
i Algerien, syd for Konstantine, benyttedes under
det andet Keiserdømme som Deportationssted for
politisk Kompromitterede, men er nu kun
Militærstrafanstalt. Den lille By ligger mellem
Ruinerne af den gamle Stad Lambæsis, som i
Romerherredømmets Tid var Hovedstad i
Provinserne Mauritanien og Numidien.
Lambin (udt. Langbæng), Denis, lat.
Dionysius Lambinus, fransk Filolog, f. ca. 1516,
d. 1572, blev 1561 Professor ved Collége de
France i latinsk og senere ogsaa i græsk Literatur.
Han besørgede Udgaver af Horats, Lucretius,
Plautus og Cicero, hvilke endnu skattes høit.
Lambruschini, Luigi, romersk Statsmand,
f. 1776, d. 1854, blev Barnabitermunk, senere
Biskop af Sabina, Erkebiskop i Genua og 1831
Kardinal. Under Gregor den sextende blev han
Statssekretær for de udenlandske Anliggender,
Undervisningsminister, Sekretær for de pavelige
Breve og Bibliothekar i Vatikanet. I disse
Stillinger gjorde han sig hadet som en afgjort
Modstander af alle Fremskridt og en uforsonlig Fiende
af det liberale Parti. Under Pius den niende havde
han ogsaa høie Embeder, men besad ikke længer
den Indflydelse som tidligere. 1848 flygtede han
til Neapel sammen med Paven og blev siden en
af dennes Huskardinaler.
Lamego, By i den portugisiske Provins Beira,
ved Floden Douro, med 8,000 Indb., er Sæde for
en Biskop.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
