Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Landmaaling - Landnámabok, se Are Frode - Landor, Walter Savage - Landsberg an der Warthe - Landsdommere, se Landsthing - Landseer, Edwin. — Charles Landseer - Landsend, se Kap Landsend - Landsforvisning, se Forvisning - Landshut - Landshøvding - Landskabsmaleri, se Malerkunsten - Landsknægte - Landskrona - Landskyld eller Landsleie. — „Løs“ Landskyld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lllndnkmabok
Ved Hjelp af passende valgte Stationer, saaledes
beliggende, at man fra hver enkelt kan se de narmeste
af be andre, inddeles Landomraadet i Triangler,
hvis Vinkler maales med en Theodolit; herved i
Forbindelse med Maalingen af en eller (til Kontrol)
flere Grundlimer bestemmes Triangelnettets
Størrelse og Form. Dets Beliggenhed paa Jordens
Overstade bestemmes ved astronomiske Observationer
paa mindft en af Stationerne. Detaljmaalingen
inden Trianglerne saavelsom i det hele taget Op<
maalingen af mindre Landstykker udfFres efter de
famme Principer, men med simplere Apparater,
saaledes gjerne Maalebordet til Bestemmelse af
Sigteliniernes Retning og Kjeden til Maaling af
Afstande.
Landnámabok, se Are Frode.
Landor, Walter Savage, engelsk Forfatter, f.
1775, d. 1864, udgav allerede 1795 et Bind Digte
og opholdt sig, efter at have beftgt Universitetet
i Oxford, i Wales, hvor han begyndte at skrive
sine „Imaginary conversations of literary men
and statesmen“, som først udkom 1824 og 1829
fulgtes af en ny Samling. Efter at have arvet
en stor Formue udrustede han paa egen
Bekostning et Troppekorps til at gjøre Tjeneste i den
spanske Frihedskrig 1808 og blev til Løn herfor
udnævnt til spansk Oberst, men sendte senere sit
Patent som saadan tilbage, da Ferdinand den
syvende gjenindførte Enevældet. 1815 reiste han til
Italien, hvor han opholdt sig i Florens i 30 Aar.
Efter et Ophold i England maatte han paa Grund
af en Proces igjen gaa udenlands og levede nu i
Florens til sin Død. Det mest fremragende af
hans Verker er de ovenfor nævnte „Imaginary
conversations“, som ved Siden af underlige
Paradoxer ogsaa indeholder mange skjønne Tanker.
Desuden har han skrevet flere Digte, Sørgespil osv.
Landsberg an der Warthe, By i den
preussiske Provins Brandenburg, ved Floden Warthe,
17 Mil nordost for Berlin, med 22,000 Indb. og
betydelig Handel med Korn og Uld.
Landsdommere, se Landsthing.
Landseer (udt. Lændsir), Sir Edwin, berømt
engelsk Maler, f. 1802, d. 1873, studerede
væsentlig paa egen Haand og ved Betragtning af de
aldre Mesteres Verker. Han var en af vor
Tids største Dyrmalere. I sine Billeder viser
han en sjelden skarp Opfatningsevne, Humor og
poetisk Sans i Forbindelse med stort teknisk
Mesterstab. Sammen med Eastlake, Stanfield
og andre malede han ogsaa Freskobilleder i
Buckingham-Houfe i London. Hans Billeder er
ofte blevne ftukne i Kobber og raderede; felv ud
gav han 1851 et Hefte med 17 Raderinger efter
Dyrebilleder. — Hans ældre Broder Charles
Landseer, f. 1799, d. 1879, har ogsaa udmærket
sig som Maler, især ved sit store Billede „Noahs Ark“.
Landsend, se Kap Landsend.
Landsforvisning, se Forvisning.
Landshut, By i Nedrebaiern, ved Floden
Isar, 18 Mil nordost for München, med 15,000
Indb., er gammeldags bebygget, men har mange
smukke Bygninger (deriblandt St. Martinskirken
med et af de høieste Taarne i Tyskland) og
ligger i en smuk Egn. Industrien og Handelen,
iscer med Korn, er ikke ubetydelig. 1800 blev
Universitetet i Ingolstadt flyttet til Landshut, men
1826 forlagt derfra til München.
Landshøvding, i Sverige den Embedsmand,
som staar i Spidsen for et Län, svarer til
Amtmanden i Norge og Danmark. — Landshøvding
kaldes ogsaa den øverste Embedsmand paa Island.
Landskabsmaleri, se Malerkunsten.
Landsknægte kaldtes i Tyskland i det 15de
og 16de Aarh. de med Piker, Sværd og
Luntebøsser bevæbnede Fodfolk, som gjorde Tjeneste
for maanedlig Sold. De var bekjendte for sin
Raahed og Voldsomhet?? og anrettede store Vde
lcrggelser ikke blot i det fiendtlige Land, hvor de
ftrte Krig, men ogsaa der, hvor de i Fredstid
aftakkedes, og derefter gjerne streifede om stare??
vis, ventende paa, at en eller anden Fyrste igjen
skulde hverve dem. I L^bet af det 17de Aarh.
aflMes de efterhaanden af de staaende Hære.
Landskrona, By paa Vestkysten af Skåne,
har 9,500 Indb. og god Havn. Den fik sin? ftrste
Privilegier 1413 af Erik af Pommern. Byens
Festningsverker er siden 1870 nedlagte, og Slottet
benyttes nu til Fcrngsel. I Narheden blev Kri??
stian den femte siaaet af Karl den ellevte 1677.
Landskyld eller Landsleie, i ældre Tid det
samme som Forpagtningsafgift, d. e. Leilændingens
aarlige Betaling til Jorddrotten for Brugen af den
bygslede Gaard. Den svaredes almindelig i
forskjellige Naturalpræstationer (saasom Korn, Huder,
Smør, Fisk m. m.) efter Egnens Vilkaar. Da
Landskylden fra Midten af 13de Aarh. benyttedes
som Norm ved Fordelingen af Skatten Paa de
faste Eiendomme, bevirkede dette, at man ilke gjerne
forhMde den, men i dets Sted oppebar det for??
Vederlag, som under lordvardiens Stigning
i Tidens LFb maatte erlagges for Jordens Brug,
under andre Former (Indfastningssum, Tredieaars??
t??ge m. v.). Landskylden gik saaledes over til en
faft uforanderlig Grundafgift, og det blev endog
forbudt at forMe eller formindske den, uden efter
lovligt Skjøn, medens Bestemmelsen af de øvrige
Præstationer var overladt til Parternes Overens^
komst. Ved en Forordning af 1685 blev der imid
lertid sat en Grændse ogsaa far disses Størrelse,
og Jorddrotterne saaledes ligefrem tvungne til at
bortfaste sine Eiendomme for et aldeles utilstrække
ligt Vederlag. Dette havde til Følge, at de, som
besad flere Eiendomme, forsaavidt de ikke satte sig
ligefrem ud over den uretfærdige Lov, foretrak at
sælge disse istedenfor at bortbygsle dem, da Kj??e??
summen naturligvis kunde fattes saa HM, som
Parterne vilde, medens Indfastningssummen var
bunden til Lovens Grændse. Og forsaavidt nogen
alligevel Mstede at have sin Formue staaende i
Jordegods, opnaaede han dette ved at forbeholde sig
Landskylden, hvilken saaledes gik over til en Grund
byrde, som Gaardens Eier pligtede at erlægge til
andre; dette kaldtes „løs“ (d. e. fra
Eiendomsretten stilt) Landskyld. Navnlig tilkommer Kirken
og offentlige Stiftelser løs Landskyld af en Mængde
Eiendomme, som i sin Tid har tilhørt dem, men
er blevne afhandede med saadant Forbehold. — Land??
skylden betales inden Juleaften, hvis nogen af
Parterne fordrer det, med Penge; hvor den er be
stemt i Korn, efter den hvert Aar stiftsvis satte
Kapitulstaxt (s. d.), og hvor den er bestemt i andre
Idelser, efter den engang for alle satte Landstyld
taxt af 1685. — Af Landskylden har igjen Matrikul
skylden sin Oprindelse, idet dens Anvendelse som
Skattefundament gjorde det nødvendigt, at der
242
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
