Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lange, Philipp Karl Ernst, skriver under Pseudonymet Philipp Galen - Langebek, Jakob - Langeland - Langenbeck, Konrad Johann Martin. — Maximilian Adolf Langenbeck. — Bernhard Langenbeck - Langenbielau ell. Bielau - Langendijk, Pieter - Langensalza - Langesund. — Langesundskreppa - Langfjeldene - Langfjord - Langfredag - Langhaler, se Krebsdyr - Langievicz, Maryan - Langres - Langsynthed, se Hyperopi. — Langsynthed hos ældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Langebek
populcrre og har oplevet mange Oplag. Lange
skriver ikte under Navn, men under Pseudonymet
Philipp Galen.
Langebek, Jakob, lærd dansk Historiker, f.
1710, d. 1775, blev 1732 theologisk Kandidat og
begyndte allerede tidlig at sysle med Studiet af
Nordens Historie. Bed sin Oversettelse af ??Kriftnis
aga" vandt han Grams Indeft og blev hans
Medhjelper ved det kongelige Bibliothek; 1746
blev han ved Grams D^d Geheimearkivar, hvilket
Embede han indehavde til sin D^d. Han strev
fiere lerde Afhandlinger om Enkeltheder i den
danske Historie, men indlagde sig mest Fortjeneste
ved at paabegynde Udgivelsen af „Scriptores rerum
Danicarum medii ævi“, en omfangsrig Samling
af Kildeskrifter til Danmarks Historie, forsynede
med oplysende Anmerkninger. Selv oplevede han
kun at faa udgivet de tre ftrste Bind (1772—74).
1745—52 udgav han ??Danfle Magazin" og
1738—39 i Forening med den senere Biskop
Harboe ??Danische Bibliothek". I Haandskrift
efterlod han sig et stort Antal dels fuldendte, dels
ufuldendte Afhandlinger og Kildesamlinger.
Langeland, dansk Ø i Østersjøen, omgives as
denne samt as Storebelt og Lillebelt. er 7 Mil
lang, indtil 1 Mil bred og 5 Kv.mil stor; Ind
byggerantallet er ca. 20,000. Ven er flad med
enkelte, ikke sammenhengende Batkepartier; Jord
bunden er frugtbar. Langeland hFrer til Svend
borgs Amt og Fyeus Stift.
Langenbeck, Konrad Johann Martin, tysk
Anatom og Kirurg, f. 1776, d. 1851, blev 1802
Docent i Göttingen, hvor han 1803 begyndte at
holde anatomiske Forelæsninger og 1804 blev
Professor. 1814 blev han Generalkirurg i den
hannoverfke Armé, som han fulgte til Belgien.
1829 byggedes under hans Ledelse et nyt anato
misk Theater i Gottingen, over hvilket han senere
udgav en Beskrivelse. Han har udgivet flere
Skrifter over Kirurgien samt Haandbog i Anato
mien og et stort anatomisk Atlas. — Hans Søn
Maximilian Adolf Langenbeck, f. 1818,
var 1846—48 Professor i Göttingen og har senere
levet i Hannover, siden 1865 som Medlem af
Over-Medicinalkollegiet. Han er en fremragende
Kirurg og Øienlege. — Foregaaendes Fætter
Bernhard Langenbeck, f. 1810, ftuderede
Medicin i Gottingen, hvor han 1838 blev Docent
i Fysiologi og derhos virkede som praktisk Læge.
1842 blev han Professor i Kiel og 1848 i Ber
lin. Han har især gjort sig høilig fortjent af
den operative Kirurgi og har strevet talrige viden
stabelige Afhandlinger.
Langenbielau ell. Bielau, Landsby i den
preussiske Provins Schlesien, har 13,000 Indb. og
betydelig Industri.
Langendijk (udt. Langendeik), Pieter, hollandsk
Digter, f. 1683, d. 1756, var i sin Ungdom
Væver. Han skrev en Række Lystspil, som er rige
paa ægte Komik, men altfor ofte røber Forfatterens
Mangel paa Dannelse og Smag og derfor ikke
sjelden falder i det platte. Han har ogsaa
forfattet en Tragedie samt beskrivende Digte uden
synderligt Værd.
Langensalza, By i den preussiske Provins
Sachsen, ved Floden Salza, med 10,000 Indb. og
Svovlbade. Her stod 1866 et Slag, hvori
Preusserne seirede over Hannoveranerne.
Langesund, Ladested i Bratsberg Amt, ved
Langesundsfjordens Munding, en halv Mil fra
Brevig, med 1,100 Indb. Stedet er en meget
gammel Handelsplads og Udskibningssted for
Trælast, men først 1765 fik det Losse- og
Ladestedsrettigheder. — Langesundskreppa, et
trangt af høie Lier begrændset Sund i Nærheden
af Langesund, hvorigjennem de indenskjærs gaaende
Dampskibe passerer.
Langfjeldene, en af Norges Hovedfjeldkjeder,
danner Grendsen mellem det veftenfjeldste og Men??
fjeldste Norge og strekker sig fra Vaage og Loms
Dalføre i Nord til Stavanger Amt i Syd. Til
Langfjeldene hører Jotunfjeldenes Gruppe (s. d.),
Filefjeld, Hemsedalsfjeldene, Hallingdalsfjeldene,
Hardangervidden, Røldalsfjeldene, Byklefjeldene og
Hekfjeld.
Langfjord, 1) en 4 Mil lang Arm af
Moldefjord i Romsdals Amt, gaar ind fra Veø. 2) en
Sidearm af Altenfjord i Finmarkens Amt.
Langfredag, Fredagen i den stille Uge,
høitideligholdes til Minde om Kristi Død paa den tredie
Dag før Paaske.
Langhaler, se Krebsdyr.
Langievicz (udt. —vitsj), Maryan, Anfører i
den polste Opftand 1863, f. 1827, studerede i
Breslau Mathematik og flavifle Sprog og ind
traadte senere i det preussiske Artilleri. 1860
kom han til Paris, hvor han blev Lærer ved den
af Mieroslavsti oprettede nye Militerstole, gil f.
A. til Italien og tjente under Garibaldi i Felt
toget paa Sicilien. 1862 opholdt han sig som
Befuldmcegtiget for den polste demokratiske Central
komite i Paris, London og Varschau og blev, da
Opstanden udbrød, Anfører for en Friskare, med
hvilken han snart i høi Grad udmcerkede sig.
I Ncrrheden af den polst-galiziste Grendse forstod
han med sin lille Trop at afvinde Russerne ikke
??betydelige Fordele og erklcrrede sig 10de Marts
for Overgeneral og Polens Diktator. 12te Marts
udnævnte han, trods Mierolavskis Protest, en
Civilregjering. Russerne samlede imidlertid alle
sine Stridskræfter mod ham; han blev slagen ved
Chrobrze 17de Marts, ved Busk 18de Marts og
maatte 19de Marts med Resterne af sine Tropper
gaa over paa jlsterrigst Grund. Her blev han
f^rft interneret i Tarnov, derpaa i Krakau og i
Tischnovitz i Mähren, men senere sat paa Fceft
ningen Josefstadt. 1865 kom han igjen i Frihed
og boede en Tid i Schweiz, hvor han blev
naturaliseret. Senere gik han i tyrkisk Tjeneste.
Langres (udt. Langr), By i det franske
Departement Haute-Marne, ved Floden Marne
med 10,000 Indb. og livlig Handel og Industri,
navnlig i finere Staalarbeider. Byen er det
gamle Andomatunnum og har gjentagne Gange
spillet en Rolle i Historien. I Decbr. 1870 seirede
Tyskerne i Nærheden over Franskmændene.
Langsynthed, se Hyperopi. Langsynthed hos
ældre (Presbyopi) er en Tilstand ved Synssansen,
som indfinder sig med Alderen hos mange Mennesker,
og som giver sig tilkjende ved, at Gjenstande, som
ligger Øiet nærmere end en vis Afstand, ikke eller
kun utydelig kan sees, medens andre Gjenstande,
som ligger længere borte, sees klart. Langsyntheden
beror paa, at Øiets Akkommodationsevne
formindskes, idet Linsen bliver fastere og ikke saa let
245
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
