Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lapland - La Plata, Rio de. — La Platastaterne, se Argentina - Lapo, Arnolfo di, egentl. Arnolfo - Lappefod - Lappenberg, Johan Martin - Lapper (i Norge kaldt Finner), paa deres eget Sprog Sabme eller Sabmelasj. — De svenske Lapper. — De russiske Lapper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lapland
Lapland kaldes i Regelen med et fælles Navn
de af Lapperne beboede Landsdele i det nordlige
Sverige og Rusland. Det russiske Lapland
indbefatter Trakterne om Enaresjøen samt Halvøen
til det svenske Lapland regnes Jemtlands,
Asele, Umeå, Piteå, Luleå og Torneå Lapmarker.
La Plata, Rio de, Sydamerikas næststørste
Flodsystem, betegner i indskrænket Forstand kun
den uhyre Flodmunding, hvorigjennem de forenede
Floder Paraguay, Parana og Uruguay m. fl. falder i
Atlanterhavet. Denne Flodmunding er den bre
deste Pan Jorden, ved de tre sidstnævnte Floders
Forening over 5 Mil, men udvider sig stadig,
indtil den ved Udløbet, mellem Maldonado og Cales
San-Antonio, er henimod 30 Mil bred. Den er
35 Mil lang ; ved Udftbet er Dybden ca. 50 Fod,
langere oppe mindre. Desuden er Flodmundingen
opfyldt af en Mllngde stirre og mindre Sand
banker, som idelig forandrer Plads og gjjsr Skibs
farten meget besvcerlig. Af Havne ftndes der
egentlig kun en, Montevideo; de ??vrige er aabne
Rheder, som Buenos-Ayres o. fl. La Platas Flod??
gebet beregnes til den uhyre Udftrllkning af 58,000
Kv.mil. Det danner m stor Lavslette, som i Nord
kun ved en lav Fjeldrya er stilt fra Ainazonfiodens
Slette. Den famlede Lcrngde af de til dette Sy
stem horende Floder, fom er seilbare, angives til
40,000 Mil. Den bedst farbare af alle Systemets
Floder er Paraguay, ad hvilken man med Fart^ier
af 9½ Fods Dybgaaende kan komme lige ind i
Brasilien. (Om de enkelte Floder se de særskilte
Art.) — La Platastaterne, se Argentina.
Lapo, Arnolfo di, egentl. Arnolfo, berømt
italiensk Arkitekt i Florens, d. 1310, har bygget
Signoria-Paladset (nu Palazzo vecchio), Domkirken
Sta. Maria del Fiore og Franciskanerkirken Sta.
Croce i Florens. Han var ogsaa virksom som
Billedhugger.
Lappefod kaldes Foden hos Vade- og
Svømmefuglene, naar hver enkelt af dens Tæer er omgiven
af en Hudbræm, uden at denne er sammenvoxet
til en fuldstændig Svømmehud.
Lappenberg, Johan Martin, tysk Historiker,
f. 1794, d. 1865, studerede f^rft Medicin, vendte
sig senere til Historien og opholdt sig længere Tid
i London for at lære den engelske Forfatning og
Statsforvaltning at kjende. Efter sin
Tilbagekomst til Tyskland studerede han i Berlin og
Göttingen Retshistorie og sendtes derpaa som
Hamburgs Ministerresident til Berlin. 1823 blev han
Arkivar i det hamburgske Senat, hvilken Stilling
han indehavde til 1863. Han vakte fjsrft OpMtrrt
somhed ved sin ??Englands Historie" (2 Bd.,
1834—37) ; senere skrev han en Ratle Verker om Hanse??
ftcrdernes scrrlig Hamburgs Historie, og udgav
mange herhen horende Kildeskrifter.
Lapper (i Norge kaldt Finner), paa deres eget
Sprog Sabme eller Sabmelasj, en finsk-ugrisk
Folkestamme, som tilhører den mongolske Race og
lever i det nordlige Skandinavien og paa Halvøen
Kola. Lapperne er smaa af Vext, men raske og
smidige, og deres Ansigtsform tyder hen paa
mongolsk Herkomst. Sproget, som tilhører den
baltisk-finske Gren af den finsk-ugriske Sprogstamme,
er blødt og bøieligt og har megen Lighed med
Finsk, men er mindre udviklet, om end i flere
Henseender ligesaa rigt paa Udtryk som dette.
Lapper
Lapperne er dels Fastboende (Sjøfinner,
Bufinner), dels Nomader (Flytlapper, Fjeldfinner). De
sidste, hvis hovedsageligste Levevei er
Rensdyravlen, opholder sig om Vinteren i det Indre af
Landet og drager om Vaaren med sine Renhjorder
ned til Sjøkanten, hvor de forbliver til udpaa
Høsten. Paa Grund af dette omflakkende Liv har
de ingen faste Boliger, men lever Sommer som
Vinter i Telte af Vadmel eller Lærred. En
Lappefamilie kan eie fra nogle hundre op til flere tusen
Rensdyr, og denne uhyre Hjord af halvvilde Dyr
holder Eieren Styr paa udelukkende ved Hjelp af
sine fortrinligt dresserede Hunde. Rensdyret
tiøfredsstiller LappenS fleste FornFdenheder; dets Kjød
er hans fornemste Næringsmiddel, af Skindet er
holder han Klæder, af Hornene og Benene
forskjellig Slags Husgeraad, af Senerne Traad osv. De
største og stærkeste Handyr benyttes som Trækdyr. —
Lapperne antages at være komne til Norge fra
Nordasien eller Sibirien længe før Nordmændenes
Indvandring fandt Sted. Deres Ankomst til
Landet og ældste Historie er imidlertid indhyllet i
et saagodtsom ugjennemtrængeligt Mørke, og det
lader sig kun af de arkæologiste Fund formode,
at deres Udbredelse i Norge tidligere maaske har
været større end nu. De var et Hedningfolk, som
tilbad Træ- og Stenguder, og som holdt fast
ved sine Forfædres Tro flere Aarhundreder efterat
Kristendommen var bleven indført blandt
Nordmændene. Dette i Forbindelse med deres
Nomadeliv og de deraf følgende mange Konflikter med de
Fastboende gjorde, at Lapperne af disse blev
betragtede som et underordnet, laverestaaende
Folkefærd, der foragtedes og undertrykkedes af de kraftigere
Nordmænd og lidt efter lidt fortrængtes til
Høifjeldene og det ugjestmilde Finmarken. Følgen
heraf var, at Lapperne forblev saagodtsom
uberørte af den fremadskridende Kultur, og de blev i
lang Tid frygtede og skyede for sine formentlige
Trolddomskunster. Haakon Haakonssøn var den
første norske Konge, som søgte at udbrede
Kristendommen blandt dette forsømte Folk, idet han
byggede Kirker i Ofoten og Tromsø. De følgende
Konger understøttede ogsaa den lappiske Mission,
men denne bragte det vist neppe videre end til at
faa Lapperne til at antage Kristendommen i
Navnet. De vedblev ialfald med sine Hexerier og
Ofringer til Afguderne, og den norske Befolkning
nærede adskillig Frygt for Lappernes „Gan“ og
„Runebomme“. Det 17de Aarhundredes hyppige
Hexebaal synes ikke at have afskrækket Lapperne fra
at holde paa sit Ry som Troldmænd: den eneste
Virkning heraf var væsentlig den, at Kristuslæren
og dens Forkyndere blev betragtet som en fiendtlig
Magt, der kun vilde tilføie dem ondt. Idethele
bestod nok den Kristendomsundervisning, som før
og en Tid efter Reformationens Indførelse
bibragtes Lapperne, mere i kirkelige Straffe end i
virkelig Kundskab. Den første, som sees med
Iver at have taget sig af deres Omvendelse,
er den trondhjemske Biskop Erik Bredal (1643—72).
Under sit Ophold i Trondenæs drog han om og
prædikede for Lapperne, og uagtet han som oftest
meldte Gjenstridighed og Mistro, blev han dog
ikke træt af at arbeide for deres aandelige
Oplysning. Hans Exempel fulgtes senere af flere af de
finmarkske Prester, hvoriblandt kan nævnes
Provsterne Nitter i Kjelvig (d. 1719) og Paus i Vadsø
249
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
