Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Larsson, Simon Markus - Larve, se Insekter - Laryngitis - Las Casas, Fray Bartolomé de - Las Cases, Emmanuel Augustin Dieudonné, Marquis de. — Emmannel Pons Dieudonné, Greve de Las Cases - Lasciv. — Lascivitet - Lascy ell. Lacy, Franz Moritz, Greve af - Laser ell. Lazer. — Lasistan - Lasere. — Laserfarve - Laskaris, Konstantin. — Andreas Johannes Laskaris (kaldt Rhyndakenos)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Larve
sine kunstneriske Anlæg og blev 1846 Elev ved
Kunstakademiet. Efter en Tid at have nydt
Melbyes Undervisning ofrede han sig hovedsagelig for
Marinemaleriet, studerede 1852 i Düsseldorf under
Achenbach og fik 1855 paa Verdensudstillingen i
Paris Mention honorable for et Landskab. 1858
kom han hjem og bosatte sig ved Vimmerby; 1860
gjorde han Reiser til Finland, Rusland og
England og fik solgt en hel Del Billeder, men
Fortjenesten strak ikke til for hans Ødselhed og
Uordentlighed, og han døde i yderste Fattigdom i
London. Han var især rigt begavet som Kolorist,
men overdrev Anvendelsen af denne sin Evne til
det rent bizarre. Hans Lethed i at arbeide
forledede ham ogsaa til Overfladiskhed og Manierisme.
Især er de mange Billeder af „brændende
Dampskibe“ fra hans sidste Periode berygtede.
Larve, se Insekter.
Laryngitis, Betændelse i Strubehovedet.
Las Casas, Fray Bartolomé de, spansk Geistlig
f. 1474, d. 1566, fulgte 1502 med Don Nicolas
de Ovando, der var udnævnt til Guvernør paa
San Domingo, og blev senere Prest paa Kuba.
Ved sin Mildhed og Velvillie mod Indianerne
vandt han snart disse for sig; for at modvirke
den lovbestemte Fordeling af de Indfødte til
Spanierne som disses Slaver reiste han til Spanien
og opnaaede efter meget Besvær at se sine
Bestræbelser lykkes, forsaavidt som det blev bestemt, at
kastilianske Bnder skulde søges overflyttede til Kuba
som Kolonister, og Negerslaver indkjøbes til at
forrette det tungeste Arbeide, hvortil Indianerne ikke
var skikkede. Forsøget paa at udføre disse Planer
foretoges dog med Uvillie og mislykkedes; nu
besluttede Las Casas selv at tage Sagen i sin
Haand og fik af Karl den femte Tilladelse og
Midler til at anstille Kolonisationsforsøg, men
ogsaa disse løb uheldig af. Mismodig herover
gik han i et Kloster paa Hispaniola, hvor han
viede sig til Missionsgjerningen, men reiste 1539
endnu en Gang til Spanien for at opnaa
Forbedringer i de Indfødtes Kaar. Forholdene var
nu gunstigere for hans Planer, og han selv blev
tilbudt det rige Bispedømme Cuzco, men foretrak
i Stedet at blive Biskop i Chiapas, i en kun af
fattige Vilde beboet Egn. Efter tre Aars Forløb
(1547) kom han tilbage til Spanien og levede
siden i et Kloster i Madrid, uden at se synderlig
Frugt af sine menneskekjærlige Bestræbelser.
Las Cases (udt. Laskas), Emmanuel Augustin
Dieudonné, Marquis de, fransk Adelsmand, f. 1766,
d. 1842, emigrerede under Revolutionen og
opholdt sig til den 18de Brumaire i England. Efter
sin Tilbagekomst udgav han 1803—04 et
historisk Atlas, som vakte Napoleons Opmærksomhed.
Efterat han 1809 som Frivillig havde kjempet
mod Englenderne i Vliessingen, blev han ansat
i Statsraadet. Her negtede han 1814 at
underskrive Akten om Keiserens Tronfrasigelse og gik til
England, men vendte tilbage under de 100 Dage
og blev Statsraad og Kammerherre. Efter
Slaget ved Waterloo bad han om Tilladelse til at
følge Keiseren i Fangenskabet og drog med sin
ældste Søn til St. Helena, hvor Napoleon
dikterede ham en Del af sine Memoirer. Han blev
dog allerede 1818 fjernet paa Grund af et Brev,
han havde skrevet til Lucien Bonaparte; efter 8
Maaneders Fangenskab i Kapstaden førtes han til
Laslaris
Europa og levede derpaa i Belgien under stadige
Forsøg paa at lette Keiserens Skjebne. Efter
Napoleons Død vendte han tilbage til Frankrige,
hvor han Udgav „Mémorial de Ste.-Hélène“ (8
Bd[[** settefeil, punktum mgl **]], 1823—24), et vigtigt Kildeskrift for Napoleons
Historie. Efter Julirevolutionen blev han
Deputeret og sluttede sig som saadan til yderste Venstre.
— Hans Søn Emmannel Pons Dieudonné,
Greve de Las Cases, f. 1800, d. 1854, var
paa St. Helena Napoleons Sekretær, deltog senere
i Julirevolutionen og stod derefter paa det nye
Dynastis Side. 1840 ledsagede han Prinsen af
Joinville til St. Helena for at hente Napoleons
Lig, sluttede sig efter Februarrevolutionen til Louis
Napoleon og blev 1853 Senator.
Lasciv, overgiven, kaad, letfærdig. —
Lascivitet, Letfærdighed.
Lascy ell. Lacy, Franz Moritz, Greve af,
østerrigsk Feltmarskal, f. 1725, d. 1801, avancerede
under den østerrigske Arvefølgekrig til Oberst og
reddede under Syvaarskrigen med sit Regiment i
Slaget ved Lowositz den Merriyske Armé, hvorfor
han blev General. Derefter hempede han med
Udmerkelse i flere Slag, blev Generalkvartérmester
og reorganiserede hele Arméen, ledede 1758 Olmutz’s
Undsætning, lagde Planen til Overfaldet ved Hoch
kirch og bevegede 1759 Daun til at vende sig
mod Fink, hvis Korps blev taget tilfange ved
Mo^en. Som Feltmarfkalloitnant gjorde han 1760
med et Troppekorps en besvoerlig Marsch fm
Schlesien ind i Sachsen og reddede derved Rigs??
arméen, blev for sin Tapperhed i Slaget ved
Torgau Feltmarstal, 1765 Generalinspekt??r over
Arméen og 1766 Præsident i Hofkrigsraadet, i
hvilken Stilling han viste sig meget virksom. Efter at
have deltaget i den baierfie Arveftlgekrig blev han
en af Keiser Josefs fortroligste Venner og led
sagede ham 1788 i Krigen mod Tyrkerne.
Laser ell. Lazer, Beboerne af det tyrkiske
Landskab Lasistan i Lilleasien, taler en Dialekt af
den iberiske Sprogstamme og er bekjendte for sin
lidenskabelige og røverske Karaktér.
Lasere, i Malerkunsten at stryge en
gjennemsigtig Farve (Lasurfarve) over en farvet Grund,
hvorved denne Grunds Farve skinner gjennem
Lasurfarven. Hertil bruges hovedsagelig blaa, røde,
gule og grønne Farver (Berlinerblaat,
Indigokarmin, blaa Anilinfarver; Karmin,
Spiritusopløsning af Kosjenille, Fuchsin; Gummigut, Safran
og Drageblod eller Gurgemeie; Spanstgrønt).
Laskaris, Konstantin, en lærd Græker, som
efter Konstantinopels Erobring 1454 flygtede til
Italien og der blev Lærer for Hertug Franz
Sforzas Datter. Senere levede han i Rom og Neapel
og holdt tilsidst med stort Bifald Forelæsninger i
Messina. Han døde efter 1500. Hans græske
Grammatik „Erotemata“ (1476) er bl. a.
mærkelig ved at være den første Bog, som blev trykt paa
Græsk. — af samme Familie var Andreas
Johannes Laskaris fra Rhyndakos i Lilleasien
(derfor kaldt Rhyndakenos). Han levede ved
Lorenzo af Medicis Hof og sendtes af ham til Asien
for at indkjøbe gamle Haandskrifter, hvoraf han
medbragte mange, især fra Athos. Efter Lorenzos
Død gik han paa Karl den ottendes Indbydelse til
Paris og sendtes senere af Ludvig den tolvte to
Gange som Gesandt til Venedig. sattes derefter
af Pave Leo den tiende i Spidsen for en
252
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
