Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Latour d’Auvergne. — Théofile Malo Corret de Kerbauffret de Latour d’Auvergne - Latour-Maubourg, Marie Victor de Fay, Marquis de. — Marie Charles César de Fay, Greve af Latour-Maubourg - La Trappe. — Trappistordenen (s. d.). — Soligni-la-Trappe - Latreille, Pierre André - Latverge - Laub, Ferdinand - Lauban - Laube, Heinrich - Laud, William
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Latour-Maubourg
Corret de Kerbauffret de Latour
d’Auvergne</sp>, „Frankriges første Grenadér“, f. 1743,
d. 1800, blev 1767 Underl^itnant i et Musketér,
tompagni, men tog senere Tjeneste i den spanske
Armé for at deltage i den amerikanske Frihedskrig.
Ved Revolutionens Udbrud lom han til Arméen
ved Bstpyrenoeerne og overtog Befalingen over
den af 8,000 Grenaderer bestaaende Avantgarde,
som navnlig ved fine Bajonetangreb gjorde sig saa
frygtet, at den fik Navn af „Helvedeskolonnen“.
Ogsaa i Krigsraadene vifte han sig af stor Nytte.
Efter Freden med Spanien 1795 vilde han tiWs
begive sig til Bretagne, men blev fangen as Eng??
lcenderne og holdt ! Fangenftab paa Pontonerne
et Nar. Efter at have gjenerholdt sin Frihed deltog
han 1799 som menig Frivillig i Felttoget under
Massena, blev efter den 18de Brumaire indvalgt
i den lovgivende Forsamling, men git lort efter
til Rhinarmeen. Ligesom han allerede i Krigen
med Spanien havde afflaaet at blive General,
vcrgrede han sig ogsaa nu for at modtage nogen
Forfremmelse og blev isteden af Bonaparte tildelt
Titelen „Frankriges første Grenadér“. Allerede
s. A. faldt han ved Neuburg i Baiern. HanS
Hjerte blev, indesluttet i en Urne, længe baaren
foran Kompagniet. hvori han havde tjent.
Latour-Maubourg (udt. Latur-Maabur),
Marie Victor de Fay, Marquis de, fransk General,
f. 1766, d. 1850, var ved Revolutionens Udbrud
Løitnant i Gardes-du-corps og reddede som saadan
6te Oktober 1789 Dronningens Liv, kommanderede
1792 et Kavaleriregiment under Lafayette og
forlod sammen med denne Frankrige. 1797 vendte
han tilbage og deltog som Klebers Adjutant i
Toget til sEgypten. I Slaget ved Aufterlitz ud<
ncrvnte Napoleon ham til Brigadegeneral. Senere
deltog han i alle KeiseroMmets Krige og mistede
1813 i Slaget ved Leipzig det ene Ben. Under
den fyrste Renauration blev han Pair, var
1819—21 Krigsminister og derpaa indtil Julirevolu??
tionen Guvern??r i Invalidernes Hotel. 1830 fulgte
han Karl den tiende i Landflygtigheden. — Hans
Broder Marie Charles César de Fay, Greve
af Latour-Maubourg, f. 1758, d. 1831, slut
tede sig som adeligt Medlem af Generalftcrnderne
1789 til Tredieftanden og var 1791 en af deKom??
misscrrer, som fFrte den stygtede Konge tilbage
fra Varennes. Derpaa tjcrmpede han under La<
fayette, kom med denne og sin Broder over paa
Merrigst Grund og blev interneret i Olmiitz. Efter
den 18de Brumaire vendte han tilbage, blev 1801
Medlem af den lovgivende Forsamling, 1806 Se??
nator og Kommandant i Cherbourg. 1814 ned
lagde han sin Kommando, blev under den fprste
Restauration Pair, men modtog under de 100 Dage
den samme Vcrrdighed af Napoleon og blev derfor
1819 udelukket af Pairskammeret.
La Trappe, en Dal i det franske Departement
Orne, ved Floden Iton, er toet omsluttet af Klipper
og Skov og vanskelig tilgjengelig. Her stiftedes
Trappistordenen (s. d.). Af det gamle Abbedi er
nu kun Ruiner tilbage; i den lille By
Soligni-la-Trappe er nu et Kloster af samme Navn
med 100 Munke.
Latreille (udt. Latreij), Pierre André, fransk
Zoolog, f. 1762, d. 1833, var Professor i
Entomologi ved det naturhistoriske Muséum i Paris.
Blandt hans overordentlig talrige Skrifter kan
mærkes „Krebsdyrenes og Insekternes
Naturhistorie“ (14 Bd., 1802—05).
Latverge, Electuarium, Lægemiddel af
grødlignende Konsistens, tilberedes ved at sammenrøre
medicinsk virksomme Plantedele med Honning,
Sirup eller forskjellige Slags Safter.
Laub, Ferdinand, bøhmisk Violinist, f. 1832,
d. 1875, uddannede sig i Prag, var 1853—55
Koncertmefter i Weimar og senere Solo-Violinist
i det kongelige Kapel i Berlin. 1860 gil han til
Wien og gjorde siden mange Koncertreiser under
stort Bifald.
Lauban, By i den preussifle Provins Schle??
sien, 3 Mil øst for Görlitz, med 10,000 Indb. og
Industri i Lin- og Bomuldsvarer.
Laube, Heinrich, beljendt tyss Dramaturg og
Forfatter, f. 1806, studerede Theolagi i Breslau
og Halle og bosatte sig 1832 i Leipzig, hvor han
udelukkende viede sig til literare Beskjeftigelser.
Han tog levende Del i den Tids demokratiske Be
vagelser og regnedeS til det saakaldte ??unge Tysk
land", hvorfor han 1834 blev udvist af Sachsen,
kort efter arresteret i Berlin og holdt 9 Maaneder
i Foengsel. Ogsaa hans Skrifter fik samme Skjebne
som de ??vrige ligesindede Forfatteres. 1838 blev
han paany fangstet for sin Deltagelse i ??die Bur??
schenschaft" og sor i en af ham forfattet Polens
Historie at have ytret sig uarbstdig om Keiseren
af Rusland. Efter for den ftrfte Forbrydelse at
have udftaaet en Tids Fcengselsstraf og for den
anden et Aars Fcestningsarreft bereiste han 1839
Frankrige og Algier og bosatte sig derpaa igjen i
Leipzig. 1848 indvalgtes han i det tyste Parla
ment, hvor han sluttede sig til venstre Centrum,
men udtraaote 1849 paa Grund af Uenighet?? med
sit Parti om Keisersp^rgsmaalet og blev s. A.
kaldt til artistisk Direkt??r for Burgtheatret i Wien.
Denne Stilling indehavde han til 1867, hvorefter
han 1869—70 ledede det nye Stadttheater i Leip.
zig; derpaa vendte han tilbage til Wien, hvor han
grundede det nye ..Wiener Stadttheater", og hvor
han senere har virket. Som Dramaturg har han
ved sin ypperlige Instrultion faaet stor Indflydelse
paa den scenifie Kunst i Tyskland og uddannet
mange dygtige Skuespillere. Af hans Arbeider
sov Scenen lan ncrvnes Tragedierne ??Monaldeschi"
(1847), ??Struensee" (1847) og ??Grev Essex"
(1856) samt Lystspillene ??Karlseleverne" (1847)
og ??Onde Tunger" (1868) ; de udmcrrker sig alle
ved en sund Realisme og ved teknisk Dygtighed.
Foruden en stor historisk Roman, ??Den tysse
Krig" (9 Bd., 1863—66), med heldige Stil??
dringer fra Trediveaarskrigen, har han ogsaa ud??
givet de hiftorifi.politisse Skizzer ??Det nye Aar
hundrede" (1832—33), Romanen ??Det unge Eu
ropa" (4 Bd., 1833—37), ??Reisenoveller" (6 Bd.,
1834—37), ??Moderne Karakteristika" (1835),
??Paris 1847" (1848), ??Det fyrste tyste Parla
ment" (1849) m. fl. Skrifter. Hans ??Samlede
Skrifter" (15 Bd.) begyndte 1875 at udgives i
Wien.
Laud (udt. Laad), William, engelsk Geistlig, f.
1573, d. 1645, optraadte tidlig som Modstander
af de skotske Presbyterianere og de engelske Puri
tanere og blev derfor af Jakob den fyrste 1621
gjort til Biskop. Under Karl den fyrste stod han
ogsaa i h?i Gunst, blev 1628 Biskop i London og
var i de 11 Aar, da Parlamentet ikke blev
256
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
