Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Layard, Austen Henry - Lazaret - Lazarus. — Lazarusordenen - Lazzari, se Bramante - Lazzaroner, ital. Lazzaroni ell. lazzari - Lazzi - L. c., se loco citato - Lea - Leake, William Martin - Leamington ell. Leamington Priors - Leandros, se Hero - Leavenworth - Lebadeia - Lebeau, Jean Louis Joseph - Lebedin - Lebedos - Lebert, Hermann - Lebesby - Leboeuf, Edmond - Lebrija - Lebrun, Charles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
offentlige Arbeider i Gladstones Kabinet. 1869
blev han Gesandt i Madrid og 1877 i
Konstantinopel. Han har udgivet interessante Beskrivelser
over sine arkæologiske Fund i Babylon og Ninive.
Lazaret, Hospital; især militært Hospital i Felten.
Lazarus, Marthas og Marias Broder i
Bethania, opvaktes af Jesus fra de Døde (Johs. 11);
ogsaa Navn paa den fattige Mand i Jesu Lignelse
om „den rige Mand og Lazarus“ (Luk. 16, 20).
Efter denne sidste kaldtes en paa Korstogenes Tid
i Palæstina oprettet Ridderorden
Lazarusordenen, som havde til Formaal at pleie fattige og
syge Pilegrime. I Frankrige fik den Opsyn med
Hospitalerne og blev der ophævet 1830.
Lazzari, se Bramante.
Lazzaroner, ital. Lazzaroni ell. lazzari,
Navn paa den laveste Folkeklasse i Neapel. De
hørte tidligere til de baade i materiel og aandelig
Henseende mest forkomne Mennesker i Europa, men
har i den nyere Tid hævet sig ikke ubetydelig.
Lazzi, extemporerede Løier og latterlige Indfald
i den italienske Folkekomedie.
L. c., se loco citato.
Lea, Navn paa Labans ældste Datter, som først
blev given Jakob til Hustru istedenfor Søsteren
Rakel, og som blev Moder til Ruben, Simeon,
Levi, Juda, Isaschar, Sebulon og Datteren Dina.
Leake (udt. Lik), William Martin, engelsk
Arkæolog, f. 1777, d. 1860, indtraadte som Officér
i det engelske Artilleri og anvendtes 1804—09 i
flere diplomatiske Sendelser til Orienten. 1823
tog han Afsked som Oberstløitnant for udelukkende
at beskjeftige sig med den arkæologiske Videnskab.
Han har i sine fortræffelige Reiseskildringer og
topografiske Verker over Grækenland, Lilleasien og
de græske Øer ydet mange fortjenstfulde Bidrag til
Kundskaben om disse Landes Tilstand i Fortiden
og Nutiden. Et udførligt Verk, „Numismata
hellenica“ (3 Bd., 1854—59) har han helliget de
græske Mynter.
Leamington (udt. Lemingt’n) ell. Leamington
Priors, By i det engelske Grevskab Warwick,
med 21,000 Indb. og mineralske Bade.
Leandros, se Hero.
Leavenworth (udt. Livenuaardh), By i
Kansas i de Forenede Stater, ved Floden Missouri,
med 18,000 Indb.
Lebadeia, i Oldtiden en By i Bøotien i
Grækenland, paa Helikons Nordvestskraaning, med en
berømt Helligdom for Trofonius og et dermed
forbundet Orakel.
Lebeau (udt. Løbaa), Jean Louis Joseph,
belgisk Statsmand, f. 1794, d. 1865, studerede
Retsvidenskaben i Lüttich, hvor han derpaa virkede som
Advokat, og tog fra 1824 som Journalist virksom
Del i Frihedsbevægelsen. Under den belgiske
Revolution 1830 blev han Medlem af
Sikkerhedskommissionen i Lüttich og derpaa Generaladvokat
ved Overretten sammesteds samt Deputeret i
Nationalkongressen. Her modsatte han sig ivrig
Foreningen med Frankrige og Hertugen af
Nemours’s Valg til Konge, blev derpaa
Udenrigsminister, ledede som saadan Underhandlingerne med
Stormagterne og fik 1831 de saakaldte „18 Artikler“
vedtagne af Kongressen, hvorefter han aftraadte.
1832—34 var han Justisminister, i hvilken
Stilling han ledede hele den indre Politik med stor
Dygtighed. 1839 blev han Gesandt i Frankfurt
og 1840 Udenrigsminister, men saa sig allerede
n. A. nødt til at aftræde paa Grund af den
katholske Oppositions fiendtlige Indflydelse. Senere
var han til 1864 i andet Kammer en af de
Liberales Førere.
Lebedin, By i det russiske Guvernement
Kharkov, med 12,000 Indb.
Lebedos, ionisk Koloni i Lilleasien, med et
berømt Tempel for Apollon.
Lebert, Hermann, tysk Læge, f. 1813, d. 1878,
studerede i Berlin, Zürich og Paris, i hvilken sidste
By han 1846 nedsatte sig som praktiserende Læge.
1853 blev han Professor og Direktør for
Hospitalet i Zürich og 1859 Professor i Breslau, hvor
han virkede til 1874. Han har arbeidet for at
overføre Naturvidenskabernes Methode og
Resultater paa Medicinen og har som Patholog et
berømt Navn. Han har udgivet flere Skrifter om
den praktiske Medicin, Kirurgien og den
pathologiske Anatomi.
Lebesby, Prestegjeld i Finmarkens Amt,
beliggende om Laxefjord, bestaar af Sognene Lebesby
og Kjøllefjord.
Leboeuf (udt. Løbøf), Edmond, fransk Marskal,
f. 1809, blev 1832 Artilleriofficér og gik 1837 til
Algier, hvor han deltog i mange Træfninger og
forblev til 1841. 1846 blev han Stabsofficér og
1848 anden Kommandant ved den polytekniske
Skole, 1850 Oberstløitnant og 1852 Oberst. 1854
blev han Stabschef ved Artilleriet paa Krim og
udmærkede sig s. A. i Slaget ved Alma, blev der
paa Brigadegeneral og overtog Ledelsen af det
franske Artilleris Angreb paa Sebastopol. Senere
var han til 1856 Kommandant i Kinburn, stilledes
derpaa i Spidsen for Gardeartilleriet, som han
reorganiserede, ug blev 1857 Divisionsgeneral. I
den italienske Krig 1859 udmærkede han sig bl. a.
ved Solferino. 1866 gik han til Venedig for som
keiserlig Kommissær at modtage Venetien af
Østerrige og overlevere det til Italien. 1869
udnævntes han til Krigsminister og fik som saadan den
vanskelige Opgave at fuldføre den af hans afdøde
Formand Niel begyndte Reorganisation af hele det
franske Krigsvæsen. Dette gav han sig dog kun
delvis ifærd med, da det kunde forudsees, at det
Ministerium, hvoraf han var Medlem, kun var et
provisorisk. Det gik ogsaa allerede af s. A., men
i Jan. 1870 blev han paany Krigsminister under
Ollivier og s. A. Marskal. Han raadede til Krig
med Preussen, da han ansaa Arméen for „færdig“
til at begynde med; ved Krigens Udbrud blev han
Generalstabschef, men opfordredes efter Hærens
første Nederlag af Regentskabet i Paris til at
fratræde denne Stilling, hvilket han ogsaa gjorde
12te Aug., hvorefter han i Bazaines Sted tog
Kommandoen over det tredie Armékorps. Med
dette deltog han med Udmærkelse i flere
Træfninger, indtil han ved Metz’s Kapitulation med
hele Rhinarméen kom i tysk Fangenskab, hvorfra
han først løslades ved Fredsslutningen.
Lebrija (udt. Lebricha), By i den spanske
Provins Sevilla, med 10,000 Indb.
Lebrun (udt. Løbrøng), Charles, fransk
Historiemaler, f. 1619, d. 1690, studerede under Simon
Vouet og siden i Rom, blev 1660 Direktør for
Statens Gobelinvæverier og 1662 første Hofmaler.
Fra den Tid førte han Overopsynet med alt, hvad
Kongen lod udrette i kunstnerisk Retning og gjorde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
