Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Legeme. — Faste Legemer. — Flydende Legemer. — Luftformede Legemer - Legende. — Legendarier - Legendre, Adrien Marie - Legering - Legion - Legislativ. — Legislatur - Legitim. — Legitimitet. — Legitimister - Legitimation. — Legitimere - Legnago
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saaledes at den paa samme Sted og samtidig ikke
kan være mere end et materielt Legeme. Alle
Legemer kan deles i mindre Dele, idet man dog
tænker sig, at denne Delbarhed ikke strækker sig i
det uendelige. Man forestiller sig derimod alle
Legemer sammensatte af udelelige Smaadele eller
Atomer, mellem hvilke der virker Kræfter af
forskjellig Art, dels tiltrækkende og dels frastødende.
Forholdet mellem disse Kræfter betinger
Legemernes saakaldte Agregattilstande, den faste, den flydende
og den luftformede. Faste Legemer er
saadanne, som har en selvstændig Form og et bestemt
Rumfang; flydende Legemer har ingen
selvstændig Form, men besidder et bestemt Rumfang;
luftformede Legemer besidder hverken
selvstændig Form eller noget bestemt Rumfang.
Forøvrigt er som bekjendt Legemernes Egenskaber
yderst forskjellige.
Legende, af lat. legenda, d. e. det, som skal
oplæses, kaldtes i den gamle romerske Kirke en
Bog, hvoraf bestemte Afsnit (Lektioner) oplæstes
ved Gudstjenesten. Da der til saadanne
Oplæsninger ofte anvendtes Beretninger om Helgenernes
og Martyrernes Liv og Undergjerninger, kaldte
man disse Beretninger Legender, og denne
Betydning af Ordet er den nu brugelige. Af de
forskjellige i Middelalderen foranstaltede Samlinger
af Legender (Legendarier) stod især „Legenda
aurea“ (ell. „Historia Lombardica“), forfattet af
lacobus de Voragine i det 13de Aarh., i stor
Anseelse. Den fuldstændigste Samling af
Helgenlegender er det af de saakaldte Bollandister udgivne
store Verk „Acta sanctorum“.
Legendre (udt. Løsjængdr), Adrien Marie,
berømt fransk Mathematiker, f. 1752, d. 1833, blev
først Professor ved Militærskolen og senere ved
Normalskolen i Paris. Da der reistes Tvivl om
den nøiagtige Beregning af Paris’s og Greenwichs
Observatoriers Beliggenhed, fik Legendre sammen
med Cassini og Méchain det Hverv at udmaale
en Bredegrad mellem Dunkerque og Boulogne,
medens engelske Mathematikere i samme Øiemed
anstillede Maalinger paa andre Steder. 1808
blev Legendre for Livstid Forstander for
Universitetet i Paris og efter den anden Restauration
Æresmedlem af Kommissionen for den offentlige
Undervisning samt Examinator ved den polytekniske
Skole, hvorhos han fik en aarlig Pension, som han
dog mistede 1824, fordi han ved Besættelsen af
en Plads i Akademiet ikke stemte paa Regjeringens
Kandidat. Han opdagede 1806, uden at kjende
Gauss’s Arbeider, de mindste Kvadraters Methode
og vakte bl. a. Opsigt ved sin skarpsindige Maade til
at bestemme Kometernes Baner. Han har
offentliggjort talrige Skrifter over flere af Mathematikens
Grene, af hvilke særlig kan mærkes de over de
elliptiske Transcendenter. Da senere Abel fremkom
med sine nye og grundlæggende Arbeider over dette
Emne, blev den gamle Legendre en af hans første
og varmeste Beundrere.
Legering, Sammensmeltning af to eller flere
Metaller til én Masse; ogsaa denne Masse selv.
Legeringer er vel rigtigst at betragte som kemiske
Forbindelser mellem Metallerne; naar flere
Metaller ikke desto mindre kan smeltes sammen til
Legeringer i hvilkesomhelst Vegtsforhold, har dette
sin Grund deri, at de i smeltet Tilstand formaar
at opløse et Overskud af en af Bestanddelene.
Legeringernes tekniske Egenskaber kan sjelden
forudbestemmes efter deres Bestanddele; dog har alle
Legeringer visse fælles Egenskaber. Saaledes er de
gjerne sprødere og haardere end det blødeste Metal
i Sammensætningen og altid mindre strækkeligt
end det strækkeligste af Bestanddelene. En Legerings
specifike Vegt er sjelden den, som ifølge Beregning
skulde fremkomme af de blandede Metallers
Forening, men oftest noget større eller mindre.
Legeringernes Smeltepunkt er alleroftest lavere [[** mgl et "end"? **]] for det
lettestsmeltelige Metal, hvoraf de bestaar.
Saaledes kan man ved forskjellig Blanding af
letsmeltelige Metaller faa Kompositioner, som smelter
ved 68°, skjønt det lettest smeltelige Metal i dem,
Tin, først smelter ved 230°. — Legeringer kan
dannes ved uden videre at smelte Metaller sammen
i en Digel; naar man skal legere et tungsmelteligt
Metal med et letsmelteligt, som tillige let oxyderer
i smeltet Tilstand (f. Ex. Zink), pleier man dog
gjerne at ophede det første for sig alene og senere
tilsætte det andet. Blandt de i teknisk Henseende
vigtigste Legeringer kan mærkes de mange
forskjellige Slags Bronce, Messing, Tambak, Nysølv,
Skriftstøbermetal samt de Guld- og Sølvlegeringer,
som finder Anvendelse til Mynter og
Guldsmedarbeider. Kviksølvets Legeringer kaldes Amolgamer. [[** sic -o-, oppslaget er -a- **]]
Legion (legio), hos Romerne oprindelig den
hele Krigsmagt, senere en Hærafdeling, sammensat
af forskjellige Vaabenarter. Legionens Styrke og
Sammensætning var til forskjellige Tider forskjellig
saavelsom dens taktiske Formation. Under de første
Konger stilledes Legionen af de gamle Tribus
(Ramnes, Tities og Luceres) efter sine 30 Curier og
bestod af 300 Ryttere og 3,000 Mand Fodfolk.
Efter Servius Tullius’s Lovgivning kom de
tungtbevæbnede i hver Legion til at rekruteres af de
tre første Klasser af Skatteydere, de letbevæbnede
af fjerde og femte Klasse, medens sjette Klasse
kun stillede Reserve i Nødsfald. Legionens Styrke
var fra Servius Tullius’s Tid 4,200 Mand
Fodfolk og 300 Ryttere; først paa Marius’s Tid kom
den til at tælle 6,000 Mand og deltes da i 10
Kohorter, hver paa lO Manipler. — I den nyere
Tids Krige er Benævnelsen Legion tildels bleven
brugt navnlig om hvervede Korpser af Fremmede
(Fremmedlegioner).
Legislativ, som hører til Lovgivningen. —
Legislatur, Lovgivning.
Legitim, lovlig, berettiget ifølge Lov. —
Legitimitet, Lovmæssighed. — Legitimister, egentl.
de, som holder paa den lovlige Tilstand og
Lovmæssigheden, kaldes i Frankrige siden 1830 det
politiske Parti, som holder paa den ældre bourbonske
Linie og hævder Arvelighedsprincipets Ukrænkelighed.
Legitimation, Bekræftelse, afgiven af nogen,
hvis Erklæring om vedkommendes Forhold maa
antages for paalideligt; særlig bruges Betegnelsen
om et Dokument, som tjener til at bevise, at en
bestemt Person virkelig er den, han udgiver sig for,
eller i den Stilling, han opgiver. —
Legitimation kaldes ogsaa den Handling, hvorved et uægte
født Barn af Faderen erklæres for at være hans
og tillægges alle eller nogle af et ægtefødt Barns
Rettigheder (legitimerer det). — Legitimere
sig, godtgjøre sin Adkomst til noget, eller at man
er den, man udgiver sig for.
Legnago (udt. Lenjago), stærktbefæstet By i
den italienske Provins Verona, ved Floden Adige, med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
