Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Leicester, Robert Dudley, Greve af - Leidarthing - Leide. — Leidebrev - Leiden ell. Leyden - Leidenfrostske Forsøg - Leidnerflaske - Leie - Leif Erikssøn, kaldet den hepne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Johanne Gray paa den engelske Trone. Den unge
Robert var bestemt til at lide Faderens Skjebne
og henrettes, men benaadedes af Dronning Maria
og kom derhos tidlig i høi Gunst hos Elisabeth,
som han allerede lærte at kjende i Tower. Ved
hendes Tronbestigelse blev han Overstaldmester og
Geheimeraad; han nærede endog Planer om at
ægte Dronningen og modvirkede derfor de Planer,
som gik ud paa at faa hende gift med en østerrigsk
eller fransk Prins, ligesom han antoges i samme
Øiemed at have skaffet sin egen Hustru af Veien
ved Gift. 1564 søgte Elisabeth at faa ham gift
med Maria Stuart, men afbrød selv snart de i
den Anledning begyndte Underhandlinger. 1568,
da Maria søgte Beskyttelse i England, syntes
Leicester at tage sig af hendes Sag og deltog i
Komplottet om at faa hende gift med Hertugen af
Norfolk; men da denne Intrige begyndte at blive
farlig for ham selv, forraadte han sine Medskyldige
til Elisabeth og sluttede sig til Marias Fiender.
Senere truedes han endnu alvorligere af
Dronningens Unaade, da hun fra Frankrige fik høre, at
han var hemmelig gift med Enken efter Grev Essex,
som han skulde have dræbt ved Gift; men ogsaa
denne Gang lykkedes det ham at dæmpe
Dronningens Vrede. 1585 udnævnte hun ham til Chef
for de Tropper, som hun sendte Nederlænderne til
Hjelp mod Spanierne; han tvang Nederlænderne
til at gjøre ham til Generalstatholder og
Øverstkommanderende tillands og tilvands og lagde sin
Begjærlighed efter den uindskrænkede Magt for
Dagen, men blev 1587 kaldt hjem. Han blev nu
Chef for den Hær, som skulde forsvare Hovedstaden
under den truende spanske Invation; Dronningen
tænkte endog paa at gjøre ham til Generalstatholder i
England og Irland, men hindredes deri af
Burleigh og Hatton. Han var et aandelig indskrænket
Menneske, som kun havde sin Skjønhed og sin
fuldendte Hofmandstone at takke for den Lykke,
han gjorde.
Leidarthing, i tidligere Tid paa Island enslags
Thing, som afholdtes af Goderne strax efter deres
Hjemkomst fra Althinget. Paa Leidarthingene
afgjordes ingen Retstrætter; der bekjendtgjordes kun,
hvilke Lovforandringer, der var foretagne paa
Althinget, samt hvorledes Fest- og Mærkedage skulde
beregnes for det kommende Aar.
Leide, Tilsagn om personlig Fred og Sikkerhed.
— Leidebrev, en skriftlig Bevidnelse for, at
Ihendehaveren har faaet Leide.
Leiden ell. Leyden, By i den nederlandske
Provins Sydholland, ved Gamle-Rhin, med 41,000
Indb., mange prægtige Bygninger, et 1575 stiftet
Universitet med 900 Studerende og rige Samlinger,
et Billedgalleri og vigtig Industri i Uldvarer.
Leidenfrostske Forsøg. Helder man noget
Vand i en glødende Metalskaal, saa danner
Vandet en rund, bevægelig Draabe, som lidt efter lidt
fordamper uden at koge. Lader man derpaa Skaalen
langsomt afkjøles, vil Vandet, naar Skaalens
Temperatur er sunken til en vis Grad, pludselig
komme ikog og fordampe næsten med en Explosion.
Denne globulære Tilstand blev først iagttaget af
Leidenfrost. Dens Aarsag antages at være,
at den stærkt ophedede Skaal ikke lader Vandet
berøre sig, men holder det svævende paa et tyndt
Lag Vanddampe, som ikke slipper tilstrækkelig Varme
igjennem til at lade det komme ikog. Et lignende
Fænomén viser enhver anden Vædske. Paa
ovennævnte Maade forklarer man ogsaa det Særsyn,
at man uden at brænde sig kan dyppe en vaad
Haand ned i smeltet Metal; idet Vædsken fordamper,
omgives nemlig Haanden med et beskyttende Hylle
af Damp, som hindrer Metallet fra at komme i
Berørelse med Huden.
Leidnerflaske, Apparat til Opsamling af større
Mængder Elektricitet, bestaar af en Glascylinder
eller Glasflaske, som baade indvendig og udvendig
er belagt med Stanniol (d. e. Tinfolie) indtil
3 à 5 Centimeter fra den øvre Rand eller
Aabning. Den ubelagte Del af Glasset er overstrøget
med Schellak-Fernis. Glassets Aabning er dækket
med et (ligeledes ferniseret) Laag af Træ, gjennem
hvis Midte gaar en tyk Messingtraad, som oventil
ender i en Kugle, og hvorfra der nedentil udgaar
en Kjede eller en Fjer (ligeledes af Messing), som
berører Flaskens indre Stanniolbelæg. Sættes
dette gjennem den ovennævnte Kugle i Forbindelse
med en Elektricérmaskine, medens det ydre Belæg
staar i ledende Forbindelse med Jorden, saa vil
der ved den saakaldte elektriske Induktion eller
Fordeling paa begge Helæg ophobes (fortættes)
Elektricitet af modsat Art — positiv paa det ene,
negativ paa det andet. Flasken siges da at være
ladet. Sættes dernæst begge Belæg i Forbindelse
med hinanden ved en eller anden
Elektricitets-Leder, vil de to modsatte Elektricitetsarter
pludselig forbinde sig med hinanden (neutraliserer
hinanden) gjennem Lederne. Man siger da, at Flasken
udlades. Foregaar denne Udladning for en Del
gjennem Luften, ledsages den af en elektrisk Gnist,
der kan antænde let brændbare Legemer, paa samme
Tid som man hører et Smeld eller Knald af større
eller mindre Styrke. Foregaar Ildladningen
gjennem det menneskelige Legeme, fremkalder den i
samme stærke Rykninger (elektriske Stød); foregaar
den gjennem tynde Metaltraade, bliver disse
opvarmede og kan endog smelte og fordampe.
Leidnerflasken har tidligere været anvendt til medicinsk
Brug, til Antænding af Miner m. m.; nutildags
er den ganske fortrængt af kraftigere og
bekvemmere Apparater. — Leidnerflasken opfandtes ved
et Tilfælde 1745 af en Prest Kleist i Cammin.
Kleist vilde nemlig elektrisere Vand i en
Glasflaske, som han holdt i Haanden. Vandet dannede
det indre, Haanden det ydre Belæg; ved at bringe
en Finger af den anden Haand ned i Vandet, fik
han et stærkt Stød. Kort efter gjentoges
Forsøget af flere Fysikere i Leiden; deraf Navnet
„Leidnerflaske“.
Leie, en Kontrakt, hvorved nogen overdrager
en anden en Ting (Hus, Jord, Kreaturer osv.) til
Benyttelse mod et omforenet Vederlag. Dette
Vederlag benævnes ogsaa Leie. Fra Laan adskiller
Leie sig deri, at Laantageren har faaet Brugen
overladt uden Betaling, medens Leietageren altid
giver Vederlag. Gjenstand for Leie kan være ikke
alene legemlige Ting, men ogsaa Rettigheder.
(Se forøvr. Bygsel).
Leif Erikssøn, kaldet den hepne, d. v. s. den
lykkelige, Søn af Grønlands Opdager Erik røde
(s. d.), drog tidlig paa Reiser og fik ved sin Hjemkomst
Kristendommen indført paa Grønland. Da han Aar
1000 fik høre, at en Islænder ved Navn Bjarne
Herjulfsøn, som agtede sig til Grønland, af
Nordenvind var bleven fordreven ud af sin Kurs langt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
