Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Leipzig - Leir - Leire (Kongesæde) - Leirvagt ell. Brandvagt - Leith - Leitha - Leitmeritz - Leitrim. — Carrick on Shannon - Lejean, Guillaume - Lekain, Henri Louis - Lekanger - Lektion. — Lektie - Lektor - Lekture - Lekø. — Lekømøen - Lelewel, Joachim
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Leir
Pladse og Anlæg, hvorimod der af monumentale
Bygninger ikke findes mange. Byen er Sæde for
den tyske Rigsret og har et Universitet (grundet
1409), som nu er det mest besøgte i Tyskland
(over 3,000 Studerende) og besidder rige
Samlinger. Endvidere findes et Musikkonservatorium,
et Kunstakademi og talrige høiere Skoler. Leipzig
er nest Hamburg den betydeligste Handelsstad i det
tyske Rige og havde allerede 1183 privilegerede
Markeder (Messer). En vesentlig Gren af
Handelen udgjør Boghandelen, hvis Hovedsæde i
Tyskland Leipzig er. Der findes ikke mindre end 275
Boghandlerfirmaer, 66 Bogtrykkerier og 170
Bogbinderier. Af andre Varer, som er Gjenstand for
en livlig Handel, kan nævnes Læder, Uld og
Kolonialvarer. Industrien er ligeledes meget betydelig;
den leverer Cigarer, Pianoforter, Voxdug,
forskjellige Slags Maskiner osv. — Leipzig nævnes
som By allerede 1050. Blandt de Slag, som har
staaet i Nærheden af Byen, er det mest bekjendte
det saakaldte „Folkeslag“ 14de—20de Oktbr. 1813,
en Række Træfninger, hvori de allierede Magters
Hære gav Napoleons Herredømme Dødsstødet.
500,000 Mand deltog i Slaget.
Leir, et Sted i fri Mark, hvor en Hærafdeling
i længere eller kortere Tid opholder sig og
tilbringer Natten under aaben Himmel, i Telte eller
improviserede Hytter.
Leire, i ældre Tid et berømt Kongesæde, nu en
Landsby i Kjøbenhavns Amt paa Sjælland.
Leirvagt ell. Brandvagt, de Vagtposter, som
under Leirforhold udfører Sikkerhedstjenesten, og
hvem det paaligger at overholde Ordenen.
Leith (udt. Lidd), By i det skotske Grevskab
Edinburgh, med 53,000 Indb., ligger ved Firth of
Forth og er Byen Edinburghs Havn. Her drives
betydelige Skibsbyggerier, Reberbaner og
Seildugsfabriker, Maskinverksteder og omfattende
Industri i Glas, Sæbe, kemiske Præparater osv.
Handelen er særdeles livlig, der udføres navnlig
Jern, Kul og Sild, hvorhos Byen er Stapelplads
for Korn fra Rusland, Preussen, Mecklenburg,
Holsten og Danmark.
Leitha, Biflod til Donau, 17 Mil lang,
udspringer i Nedre-Østerrige og udmunder ved
Ungarisch-Altenburg. Den danner paa en Strækning
Grændsen mellem Østerrige og Ungarn, hvorfor
de østerrigske Arvelande pleier at kaldes den
cisleithanske, de ungarske den transleithanske
Del af det østerrigske Monarki.
Leitmeritz, By i Bøhmen, ved Elben, med
10,000 Indb., Frugt- og Vindyrkning.
Leitrim (udt. Litrim), Grevskab i den irske
Provins Connaught, 28 Kv.mil stort, med 95,000
Indb., er bjergfuldt, med gode Beiter og frugtbare
Dale og Sletter. Kvægavlen giver meget Smør
til Udførsel. Industrien indskrænker sig til
Frembringelsen af grovt Lærred og Pottemagervarer.
Hovedbyen er Carrick on Shannon, med 1,800
Indb.
Lejean (udt. Lösjang), Guillaume, fransk
Reisende, f. 1828, d. 1871, gjorde sig tidlig bekjendt
ved sine Studier over Bretagnes Historie, men
beskjeftigede sig snart hovedsagelig med Geografien
og leverede flere Afhandlinger i det parisiske
geografiske Selskabs Bulletin. 1857, 1858 og
1867—70 bereiste han Balkanhalvøen for der paa den
franske Regjerings Foranstaltning at gjøre
topografiske, historiske og ethnografiske Studier og
samlede Materialier til et stort Kartverk over disse
Lande, af hvilket han dog kun oplevede at faa udført
en Del. 1860 besøgte han de øvre Nillande og
gik 1862 som fransk Konsul til Abessinien, hvorfra
han dog allerede neste Aar blev forvist af Kong
Theodor. 1864 besøgte han Landene nord for
Abessinien og bereiste 1865—66 Lilleasien,
Mesopotamien, Landene om den persiske Bugt og Indus
indtil Kasjmir. Han har skrevet talrige interessante
Afhandlinger, som for det meste er spredte i
forskjellige Tidsskrifter.
Lekain (udt. Lökæng), Henri Louis, berømt
fransk Skuespiller, f. 1728, d. 1778, skulde først
ligesom Faderen blive Guldsmed, men grundede
1748 med nogle Venner et Privattheater, som
snart vakte Opsigt, og hvor Voltaire 1750 saa ham
spille; Digteren tog sig strax af ham, sørgede for
hans videre Uddannelse og skaffede ham snart
Ansættelse ved Théâtre français. Her udmærkede
han sig lige til sin Død som en af de ypperste
tragiske Skuespillere, der nogensinde har levet.
Hans ædle Karaktér bidrog lige meget som hans
Kunst til at erhverve ham almindelig Agtelse.
Talma har udgivet hans „Mémoires“ [[** punktum mgl i kilden, trykkfeil **]]
Lekanger, Prestegjeld i Sogn, Nordre
Bergenhus Amt, bestaar af Sognene Lekanger,
Fresvik og Feios.
Lektion, Forelæsning, Undervisning; ogsaa en
Advarsel, Irettesættelse. — Lektie, i det kirkelige
Sprog lithurgisk fastsatte Bibelafsnit, bestemte til
Oplæsning under Gudstjenesten, og ikke tagne
af Evangelierne eller de apostoliske Breve; et
bestemt Dagspensum i et Skolefag, Lekse.
Lektor, Oplæser, Forelæser; en, som holder
Forelæsninger; Titel for enkelte Universitetslærere
med lavere Rang og Løn end Professorer (ved
det norske Universitet fører dog alle faste Lærere nu
Titel af Professor).
Lekture, fr. lecture (udt. Lektyr), Læsning;
Læsestof.
Lekø, 1) Prestegjeld i ytre Namdal, Nordre
Trondhjems Amt. 2) Ø i Prestegjeldet, ca. 2
Mil lang, med en bekjendt Fjeldtop, Lekømøen,
om hvilken der gaar adskillige Sagn. Paa Lekø
antager man at have fundet Levninger af den
Haug, hvori Kong Herlaug af Naumdal begrov
sig levende, da han hørte, at Harald haarfager
nærmede sig søndenfra. Øen har mange
Oldtidsminder.
Lelewel, Joachim, polsk Historiker, f. 1786,
d. 1861, blev 1809 Lærer i Historie ved Lycéet i
Krzemieniec i Valkyrien. 1814 blev han ansat
ved Universitetet i Wilna og blev 1816 Professor
i Historie ved det nyoprettede Universitet i War
schau samt Kustos ved Nationalbibliotheket samme
steds. Han kaldtes dog snart derfra tilbage til
Wilna, men blev her 1824 som mistænkt for at
være Deltager i hemmelige politiske Selskaber
afsat fra sit Professorat. Han valgtes nu til
Deputeret i Landdagen i Warschau og medvirkede ivrig
til den polske Revolution 1830. Som Medlem
af den provisoriske Regjering gjorde han
Opposition mod Diktatoren Chlopicki og søgte at styrte
ham; da Chlopicki havde nedlagt Diktaturet, valgtes
Lelewel til Medlem af Nationalregjeringen. Efter
Polakernes Nederlag udvandrede han til Frankrige,
hvor han først levede i Paris, siden paa Lafayettes
273
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
