Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lessing, Gotthold Ephraim - Lessing, Karl Friedrich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lessing
Komedier, ligesom en Del af hans anakreontiste
Digte blev til paa samme Tid. 1748 fulgte Les<
sing sin Ben Christlob Mylius til Berlin, hvor
begge 1749 begyndte at udgive et Tidsstrift under
Titelen ??Beiträge zur Historie und Aufnahme des
Theaters". Ogsaa her udgav Lessing flere Lyst
spil og Digte, strev Artikler i ..Vossische Zeitung"
og udfMe OversattelseSarbeider for Boghandlere.
1751 gik han til Wittenberg, hvorfra han det f??lgende
Aar, efter at have taget Magistergraden, vendte
tilbage til Berlin. Her traadte han i nar For
bindelse med Fr. Nicolai og Moses Mendelssohn.
1755 fuldendte han i Potsdam det borgerlige
Sørgespil ,Miss Sara Sampson", det ftrste Ar
beide i sin Art i Tyskland og tillige det fyrste
Skridt til Frigivelsen af den tysse dramatiske
Digtning fra den franste Pseudoklassicitets Lanker.
1756—58 opholdt han sig i Leipzig, gik derpaa
igjen til Berlin og begyndte her at udgive de
kritiske ??Breve betræffende den nyeste Literatur".
Samtidig strev han Fabler og paabegyndte et
Sprgespil ,,Virginia", som først udkom 1772 under
den forandrede Titel ??Emilia Galotti". Efter at
være bleven Medlem af Videnskabsakademiet i
Berlin var han 1760—65 Sekretær hos General
Tauenzien i Breslau, hvor han strev sit bedste
dramatiske Digterverk, Lystspillet ,,Minna von Barn
helm, oder das Soldatenglück", et epokegjørende
Arbeide, der senere blev anerkjendt som saadant
bl. a. ogsaa af Goethe. 1766 udkom ??Laokoon,
eller om Grandserne for Maleri og Poesi", en
ypperlig crsthetist Afhandling, som overrastede ved
Forfatterens n^ie Kjendstab til den antike Kunsts
Aand, og som ikke blot i Indhold, men ogsaa i
Form er et Mesterverk. I Forbindelse med dette
Skrift kan navnes flere mindre Afhandlinger over
beslagtede Emner, bl. a. ??Hvorledes de Gamle
har fremstillet Døden" (1769). 1768 kaldtes
han til Hamburg for at deltage i Grundlcrggelsen
af et tysk Nationaltheater; her strev han sin ,,Ham
burgische Dramaturgie" (2 Bd., 1768—69), en
Samling dramaturgiske Kritiker og Afhandlinger,
som gau Stedet til den tyste Scenes fuldstandige
Befrielse fra den franske Smag og til InWrelsen
af Shakespeares Arbeider. Theaterforetagendet felo
strandede imidlertid snart paa Stifternes Mangel
paa praktiss Duelighed og paa Kjævlerier mellem
Skuespillerne. Lessing fattede nu den Plan at
bosatte sig i Italien og ganske ofre sig for Stu
diet af den antike Kunst og Arkæologi, men kaldtes,
forent?? denne Plan kom til Udftrelse, af Hertugen
af Brunsvig til Bestyrer af Bibliotheket i Wolfen
buttel, hvilket Embede han tiltraadte 1770. Her
begyndte han strar at offentliggjøre flere af Biblio
thekets rige Skatte; saaledes udgav han 1?70 det
lange for tabt ansete, men af ham gjenopdagede
Skrift af Berengar af Tours mod Lanfranc om
Nadverdlæren, derpaa Andreas Scultetus’s Digte
og 1774—78 ??Fragmenter, af en Unævnt", hvis
Forfatter senere viste sig at være den 1768 af
døde H. S. Reimarus. I disse Fragmenter be
kjæmpedes skarpt den stive Orthodoxi, som ogsaa
i Lessing havde en Fiende; han blev derfor tildels
selv anset for at vare Fragmenternes Forfatter og
indvikledeS i en heftig theologist Polemik, hvori
isar Presten I. M. Goeze i Hamburg fprte det
store Ord mod ham; Lessmos Svar var det be
kjendte aandrige og vittige Skrift ??Anti-Goeze".
Lessing
Som et afsluttende Indlag i denne Feide kan be??
tragtes ??Nathan den Vise" (1779), et religiøs
filosofisk Drama, hvori Lessing paa engang aflægger
sin Troesbekjendelse og pradiker Humanitet og
Tolerance. De samme Grundtanker udviklede han
i sin sidste Afhandling ??Om Menneskeslægtens
Opdragelse" (1780). — Fra flere Kanter blev der
gjort Forftg Paa at drage Lessing bort fra Wolfen
büttel; saaledes søgte man at faa ham til at
komme til Mannheim, hvor Kurfyrst Karl Theodor
1776 oprettede et Videnstabsakademi og en natio
nal Scene. Lessing gjorde dog blot en Reise
derhen ligesom til Wien, som’ han besMte af
Interesse for det af Josef den anden projekterede
Videnstabsakademi, og hvor han blev Gjenstand
for store ??resbevisninger. I sine sidste Aar var
han sygelig og led navnlig af Trangbrystighed,
som endelig i Brunsvig endte hans Liv. —
Lessing hører til Tysklands mest fremragende Aander
og har faaet stor Betydning saavel for sin Eftertid
som for sin Samtid. Den vigtigste Del af hans
Birksomhed var den æsthetisk-kritiske, ved hvilken han
som ovenfor bemarket gav den franske Smag i den
dramatiske og derved ogsaa i den ??vrige tyste Digt
ning Banesaaret, og hvorved han paa den anden
Side bidrog magtig til at bringe saavel Shake
speares Digtning, som den tyste Literaturs aldre
Skatte til deres Ret, medens han endelig sammen
med Winkelmann maa navnes som en Gjenopdager
af den virkelige klassiske Kunst, istedenfor hvilken
Tiden dyrkede en Pseudoklassicitet ikle blot i Poe
sien, men ogsaa i de bildende Kunster. Sin egen
digteriste Virkfomhed overvurderede Lessing ikke;
han frakjendte meget mere sig felv Retten til
egentlig at kaldes Digter, da han fandt sine poe
tiske Frembringelser mere at vare Forstandsfostre
end Frembringelsei af en fand flabende Digter
genialitet. I sine bedste Arbeider for Scenen
— ??Minna v. Barnhelm", ??Emilia Galotti" og
??Nllthan" — har han dog leveret Berker, som
siden har beholdt sin Plads paa alle tyste Scener.
Som Filosof var han ikke Tilhanger af noget
bestemt enkelt System, om han end varstarttpaa
virket bl. a. af Spinoza; selv opstillede han heller
intet helt System, men gav dog i sine filo
sofiske Afhandlinger meget originalt. Sarlig Be??
tydning har han faaet som den egentlige Grund
lagger af den tyste Religionsfilososi gjennem sit
Skrift ??Om Mennestestagtens Opdragelse", paa
hvilket bl. a. Herder har bygget. Lessings klare,
sunde og livlige Aand har ogsaa faaet et fortrin
ligt Udtryk i hans Stil, der anviser ham Rang
blandt Tysklands ftrfte Prosaister. — Hans Skrifter
ndkom fyrste Gang samlede i 30 Bd. 1771—94
og er senere gjentagne Gange udgivne, foruden at
de enkelte Verker, sarlig hans ovenfor navnte
Dramaer, ??Laokoon" og ??Dramaturgien" har op
levet et overordentlig stort Antal Separatudgaver.
1881 begyndte Udgivelsen as en illuftreret Pragt
udgave af alle Lessings Verker i Anledning af
Hundredaarsdagen for hans Djsd, der ogsaa
feiredes ved Festforestillinger baade paa de fleste tyske
og paa flere udenlandske Scener.
Lessing, Karl Friedrich, tysk Maler, en
Brodersøns Søn af Digteren, f. 1808, d. 1880, fik sin
første Undervisning i Berlin og fulgte 1827
Schadow til Düsseldorf. 1858 blev han Direktør for
Billedgalleriet i Karlsruhe. Af hans mest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
