Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Leverrier, Urbain Jean Joseph - Levertran, se Tran - Levi. — Levi Stamme eller Leviterne - Levita, Elias, egentl. Elia Levi Ben-Asjer, med Tilnavnet Bachur - Levkøi. — Sommerlevkøien og Vinterlevkøien - Lewald, Johann Karl August. — Fanny Lewald - Lewenhaupt, Adam Ludvig. — Charles Emil Lewenhaupt. — Charles Emil Lewenhaupt - Lewes, George Henry. — Mary Anne Evans se i „Rettelser og Tillæg til 1ste Bind“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han det Sted paa Himmelen, hvor denne Planet
paa et givet Tidspunkt maatte befinde sig, og
opfordrede derpaa 1846 Galle, ansat ved Observatoriet
i Berlin, til at søge paa dette Sted. Galle fandt
ogsaa 23de Septbr. nær det opgivne Sted Planeten,
som fik Navnet Neptun. Leverrier skrev talrige
Afhandlinger, væsentlig over fysisk Astronomi, dels i
„Journal de l’Ecole polytechnique“, dels i
Pariserakademiets Afhandlinger, og har stor Fortjeneste af
Bearbeidelsen af Planeternes Theori. Han
indførte ogsaa virkelige Forbedringer ved
Observatoriets Indretning og foranledigede Indførelsen af
telegrafiske Veirdepecher.
Levertran, se Tran.
Levi, Patriarken Jakobs tredie Søn, nævnes
som Stamfader til Levi Stamme eller
Leviterne. Denne Stamme fik ved Kanaans Deling
intet sammenhcrngende Stykke Land, men boede
rundt om mellem de øvrige Stammer, fordelt
i 48 Stæder. Af dem toges Presterne og alle
øvrige Tempeltjenere; til denne Stamme hørte
Moses og Aron, hvilken sidstes Slægt havde den
Forrettighed, at Ypperstepresten og de egentlige
Prester toges af den, medens de øvrige Leviter
kun fungerede som Presternes Hjelpere under
Gudstjenesten. Deres Indtægter bestod i Tiende.
Levita, Elias, egentl. Elia Levi Ben-Asjer,
med Tilnavnet Bachur, berømt jødisk
Grammatiker, f. 1469 nær Nürnberg, d. 1549, har skrevet
vigtige Verker om den hebraiske Grammatik; hans
mest bekjendte Skrift er „Masoret Ha-Masoret“,
d. e. Nøgle til Masora (1538).
Levkøi (Mattiola), Planteslægt af de
Korsblomstredes Familie, omfatter Urter eller
Halvbuske med trinde eller sammentrykte Skulper. De
voxer vildt ved Strandbredderne i Sydeuropa,
men flere Arter, deriblandt navnlig
Sommerlevkøien (M. annua) og Vinterlevkøien (M.
incana) dyrkes almindelig i Haverne over hele
Europa paa Grund af sine forskjelligfarvede, ofte
fyldte, vellugtende Blomster.
Lewald, Johann Karl August, tysk Forfatter,
f. 1792 af jødisk Slægt, d. 1871, var Sekretær i
det russiske Hovedkvartér under Krigen med
Frankrige, optraadte 1818 som Skuespiller og virkede
nu i flere Aar dels som saadan, dels som
Theaterdirektør. 1835 grundede han i Stuttgart Bladet
„Europa, Chronik der gebildeten Welt“ og udgav
derhos en hel Del Romaner, Noveller,
Reisehaandbøger, Dramaer m. m. Senere blev han
Medredaktør af Bladet „Deutsche Chronik“ i
Stuttgart og Regisør ved Hoftheatret sammesteds samt
gik over til Katholicismen. Hans Fortællinger og
Dramaer er ikke uden Fortjeneste, men røber i
Udarbeidelsen ofte den samme Flygtighed, som gav sig
tilkjende i Forfatterens bevægede Liv. — En
Slægtning af ham er den bekjendte Romanforfatterinde
Fanny Lewald, f. 1811. Hun lod sig i sit
17de Aar døbe og bereiste et Par Aar efter
Tyskland og Frankrige. Allerede i en ung Alder skrev
hun Eventyr, men først den ovenfor nævnte J. K.
A. Lewald gjorde hende opmærksom paa hendes
Forfatterbegavelse og udgav 1841 hendes første
Novelle „Stedfortræderen“ i sit Tidsskrift
„Europa“. Hun udgav nu anonymt flere Fortællinger,
hvori hun aabenbarede sit ikke ringe Talent og sin
frisindede og skarpe Tænkning. Under en Reise i
Italien 1845—46 lærte hun at kjende Adolf Stahr,
med hvem hun 1855 blev gift. Som Frugt af
denne Reise udgav hun „Italiensk Billedbog“ (1847);
et Sidestykke til denne er „Reisedagbog fra
England og Skotland“ (1852). Af hendes senere
Romaner og øvrige Skrifter kan nævnes „Diogena,
Roman af Grevinde Iduna H. H.“, en vittig
Parodi paa Fru Ida Hahn-Hahns Skrifter, „Pigen
fra Hela“ (1860), „Fra Slægt til Slægt“
(1863—65), „Benedikt“ (1874), „Benvenuto“ (1875),
„Nye Noveller“ (1877) og Autobiografien „Min
Livshistorie“ (1861). Et Udvalg af hendes Skrifter
udkom 1871—75 i 12 Bd. Hun udmærker sig
som Forfatterinde ved Aandrighed, skarp
Iagttagelsesevne, omfattende psykologiske Kundskaber og en
ren og smuk Stil.
Lewenhaupt, Adam Ludvig, svensk Feltherre,
f. 1659, d. 1719, var Sønnesøns Søn af Grev
Axel Stensson Leijonhufvud (s. d.). Han fik en
lærd Opdragelse, men valgte den militære Bane
og udmærkede sig blandt flere Svensker i hollandsk
Tjeneste. 1703 fik han Fuldmagt til at overføre
et Regiment til Lifland, hvor han ved Zjaggerini
slog en 6 Gange overlegen russisk Troppestyrke;
derpaa blev han Generalmajor og Øverstbefalende
i Kurland. Efter 1705 at have seiret ved
Gemäuerthof blev han General og Guvernør i
Lifland, hvilken Provins han med Tapperhed
forsvarede, indtil han 1708 kaldtes til Hovedarméen.
Han slog sig gjennem en russisk Hær, der var
3 Gange saa stor som hans egen, og stødte til
Karl den tolvte under Toget mod Ukraine; efter
Nederlaget ved Pultava afsluttede han
Kapitulationen med Russerne. 1718 blev han udnævnt
til Rigsraad, men kom ikke til at tiltræde dette
Embede, da han døde i russisk Fangenskab. —
Charles Emil Lewenhaupt, en Fætters Søn
as den foregaaende, f. 1691, d. 1743, indtraadte
19 Aar gl. i Arméen, udmærkede sig i Tyskland
og fulgte Karl den tolvte 1716—18 som Løitnant;
1722 blev han Generalmajor. Paa Rigsdagen
1734 valgtes han til Landmarskal, sluttede sig til
Hattepartiet og var ogsaa 1735 en af dettes ivrigste
Talsmænd. 1740—41 var han atter Landmarskal
og udnævntes til Hærens Øverstkommanderende i
den nylig paa „Hattenes“ Foranstaltning erklærede
Krig med Rusland. I Novbr. 1741 faldt han ind i
Rusland, men lod sig i Anledning af det i Rusland
indtrufne Tronskifte forlede til en Vaabenstilstand,
som derpaa fra russisk Side pludselig blev opsagt,
og lod sig nu uden at gjøre Forsøg paa kraftig
Modstand trænge tilbage fra den ene Stilling til
den anden, indtil han indesluttedes ved Helsingfors.
Nu fik han fra Rigsraadet Befaling til at
nedlægge Kommandoen, blev ved sin Tilbagekomst
til Stockholm fængslet, dømt til Døden af en af
Stænderne nedsat Kommission og halshugget. —
Hans Søn Charles Emil Lewenhaupt, f.
1721, d. 1796, hjalp Gustav den tredie til at
gjennemføre „Forenings- og Sikkerhedsakten“, som han
i Egenskab af Præsident i Ridderhuset underskrev
mod Adelens Villie og Beslutning.
Lewes (udt. Luis), George Henry, bekjendt
engelsk Forfatter, f. 1817, d. 1878, var bestemt
for Kjøbmandsstanden, men opgav denne Bane
for at studere Medicin og førtes ved sine anatomiske
og fysiologiske Studier over til Filosofien, som
han lagde sig efter under et Ophold i Tyskland
1838—39. Kfter sin Tilbagekomst til England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
