Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Liljenkrantz, Johan, egentl. Westermann - Lille - Lilleasien eller Natolien - Lillebelt, se Belterne - Lillecirkel, se Smaacirkel - Lilledalselven - Lilleelvedal - Lillehammer - Lillerusland, eller Ukraine i videre Forstand - Lillesand - Lilybæum, gr. Lilybaion, nu Capo Boeo (Siciliens Vestspids). — Lilybæum, det nuværende Marsala (By) - Lim. — De limgivende Væv. — Benlim. — Brusklim. — Flydende Lim. — Limning af Papir, se Papir
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lille
han fik Navnet Liljenkrantz. 1773 blev han
Statssekretær ved den nyoprettede Handels- og
Finansexpedition, afsluttede som saadan Opgjøret mellem
Statskassen og Banken og oprettede det senere
saakaldte Rigsgjeldskontor samt iverksatte
Indløsningen af Papirpengene; ved sine kraftige
Foranstaltninger lykkedes det ham, uagtet Statens
Udgifter stadig voxede, at gjenoprette Sveriges
sunkne Kredit i Udlandet. 1778 blev han Chef
for Statskontoret, men forflyttedes 1786 til
Rigsraadet paa Grund af sin Modstand mod Kongens
egne vovelige Finansplaner. 1789—1812 var han
Præsident i Kommercekollegiet og udnævntes ved
sin Afsked fra dette Embede til Greve.
Lille (udt. Lill), Hovedstad i det franske
Departement Nord, ca. 1½ Mil fra den belgiske Grcendse, ved
Floden Deule, med 163,000 Indb., er smukt bebygget,
har et Lycéum, en medicinsk Skole, et naturhistorisk
Muséum, Fakulteter for Theologi, Naturvidenskaber
og Literatur, et Musikkonservatorium og en botanisk
Have. Byen er desuden en af Europas stcrrkefte
Fceftninger. Dens Fabrikvirksomhed er scrrdeles liv
lig og bestaar hovedsagelig i Teglindustri. Han
delen saavel med Produkterne af denne Industri
fom med Vine, Spirituosa, Kolonialvarer, Tobak,
Krav osv. er ogsaa meget betydelig. Lille anlagdes
863 af Grev Balduin den fyrste af Flandern, til
hprte dcrpaa de flandersk lGrever og disses Efter
folgere af Husene Burgund og Bsterrige indtil
1667, da Ludvig den fjortende erobrede Byen.
Fæstningsverkerne er opførte af Vauban, som i
den sidste Tid af sit Liv var Guvernør i Lille.
Lilleasien (Asia minor) eller Natolien, en
stor Halvø i Forasien, mellem det Sorte Hav i
Nordost, Marmorasjøen og Dardanellerstrædet i
Nord, det Ægæiske Hav i Vest og Middelhavet i
Sydvest, er, taget i ren geografisk Forstand, ca.
8,000 Mil stor, men efter den historiske Begrands.
ning ca. 10,000 Kv.mil. Kysterne er stcrrkt ind<
staarne af Havet; talrige Bjergkjeder gjennemstjcrrer
Landet, deriblandt Taurus langs Sydkysten og
Antitaurus, som er en Udl^ber af de armeniske
Bjerge. Halvpens h^ieste Punkt er Crdsjas eller
Argaos (ca. 12,250 F.). Det indre er et for
holdsvis lidet bekjendt HMand med flere HM
Toppe, deriblandt ndslukte Vulkaner. Klimatet og
Produkterne er vcrsentlig de samme som det syd??
ligste Europas. Indbyggerne er for det meste af
tyrkist Stamme (egentlige Tyrker. Turkomanner,
Kurder), men der findes ogsaa mange Armenier,
I^der, Grceker og andre Europcrere. — Lilleasien
var i Oldtiden delt i mange mindre Landskaber
og Provinser, som var uafhoengige af hverandre
og kun i en kort Tid under den lydiske Konge
Krøsos’s HerredMme (563—49 f. Kr.) dannede
en Enhed. Cfterat Krpsos var beseiret as Kyros,
kom Lilleasien, fom nu igjen delte sig i mange
mindre Provinser, under Persien, blev senere en
Del af det grcest-makedoniste Rige, derpaa af det
syriske og erobredes endelig af Romerne. Bed
Romerrigets Deling tilfaldt det det Fstromerske
Rige. I Begyndelsen af det 14de Aarh. lagde
Osman her Grunden til det osmaniske Rige, som
efterhaanden opstugte det byzantinste.
Lillebelt, se Belterne.
Lillecirkel, se Smaacirkel.
Lilledalselven, i Romsdals Amt, udspringer
paa Grændsen af Kristians Amt, løber mod Nord
og falder i Sundalsfjord. Den er 3¼ norske
Mil lang.
Lilleelvedal, Prestegjeld i Hedemarkens Amt,
paa begge Sider af Glommen, bestaar af
Sognene Lilleelvedal og Foldalen.
Lillehammer, By i Kristians Amt, ved den
nordlige Ende af Mjøsen, med 1,550 Indb. Byen
har en Latinskole og et Bankkontor. Handelen er
af mindre væsentlig Betydning, uagtet Byens
heldige Beliggenhed ved Gudbrandsdalens Sydende.
— Lillehammer anlagdes 1827. Indtil 1865 tiltog
Folkemængden jevnt, men siden har den aftaget
noget.
Lillerusland, eller Ukraine i videre Forstand,
et Landskab i det sydlige Rusland, mellem
Storerusland, de polske Provinser og Landskabet
Sydrusland, 3750 Kv.mil stort, med ca. 8 Mill. Indb.,
deles i de fire Guvernementer Kiev, Kharkov,
Tschernigov og Pultava. Lillerusland hører til
det russiske Riges bedst befolkede Egne, har en
særdeles frugtbar Jordbund og er Ruslands
vigtigste Kornproduktionssted. En gjennemgaaende
Velstand er derfor herskende blandt Indbyggerne.
Lillerusland var længe Hovedsædet for det russiske
Herredømme, idet Storfyrst Oleg af Novgorod
882 forlagde sin Residens til Kiev. Fra 1238
begyndte Landet at herjes af Tatarernes Indfald,
hvorfor Hersserscrdet forflyttedes til Moskva.
Lillerusland forblev i Tatarernes Besiddelse til 1320,
da det erobredes af den litauiske Storfyrste Gedimin.
Da Litauen 1386 forenedes med Polen, kom ogsaa
Lillerusland under polsk Herredømme. I Løbet
af det 17de Aarh. underkastede Russerne sig
Størstedelen af Landet, som nu kaldtes russisk Ukraine;
det saakaldte polske Ukraine med Byen Kiev forblev
derimod i Polens Besiddelse indtil 1793.
Befolkningen i Lillerusland hører til en Sidegren af
Storrusserne og taler en egen Dialekt.
Lillesand, Ladested i Nedenæs Amt, 4 Mil
nordost for Kristianssand, med 1,350 Indb. Stedets
Næringsveie er Skibsfart og Fiskeri. Allerede i
Slutningen af det 17de Aarh. omtales Lillesand
som Ladested.
Lilybæum, gr. Lilybaion, i Oldtiden Navn
paa Siciliens Vestspids, nu Capo Boeo. Her
grundede Karthagerne ca. 350 f. Kr. en By af
samme Navn, det nuværende Marsala.
Lim, Bindemiddel for Træ, Papir o. lign.;
særlig den dyriske Lim, som faaes af de
limgivende Væv i det dyriske Legeme. Disse Væv
er uopløselige i koldt Vand, men bliver ved
længere Tids Kogning i Vand opløselige, og Afkoget
stivner ved Afkjølngen til en Gelé. De Dele af
Legemet, hvori de limgivende Væv især forekommer,
er Cellevævet, Sener og Baand, Huden, Brusk,
Knokler, Fiskenes Svømmeblære osv. I det store
fremstilles Lim af Hudaffald fra Garverierne, af
Sener, Ben og Brusk; den efter Afkogets Afkjøling
fremkomne Gelé sønderskjæres i Skiver, som tørres
i Skyggen paa et udspendt Net. Man skjelner
mellem Benlim, som fremstilles af Hudaffald
og Ben, og Brusklim, som fabrikeres af Brusk og
har langt ringere Bindekraft end den foregaaende.
Sin vigtigste Anvendelse finder Limen hos
Snedkerne, Bogbinderne og Paparbeiderne, i
Hefteplasterfabrikationen samt som Bindemiddel for
Limfarver. Den fineste Slags Lim er Husblas
(s. d.). — Ved at sætte lidt Eddikesyre til en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
