Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lin. — Vild Lin. — Det dyrkede Lin. — Linolie. — Linkager. — Spring- eller Klanglin og Tærskelin. — Linspinding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lin
Linkager, er et vigtigt Foderenme (se Oliekager).
Den meste Linolie kommer fra Rusland. — Det
vigtigste ved Linet er dog dets ovenfor ncrvnte
Trevler. Der gives af det dyrkede Lin to Sor<
ter, det saakaldte Spring- eller Klanglin og
Tærskelin, af hvilke det fyrste, som har sit
Navn af, at dets FrMapsler af sig selv springer
op med en knakkende Lyd, naar de er modne, giver
kortere, men finere Trevler end det sidfte. Hvis
Linet dyrkes udelukkende for Trevlernes Skyld,
HMes det undertiden ftr FrM er modent; FrMt
as disse Planter kan dog bruges tilLinolietilvirkning.
De Planter, som man lader blive ftaaende, for at
afgive FrF til Udsad, giver et grovere Lin, men
det er dog dette, som i Almindelighed bruges.
Naar Plantens Stilk er bleven gul i omtrent VZ
af sin Langde, foregaar IndhMningen ved at hele
Planten rykkes op med Roden. Linet opftilles
derefter i smaa Bundter ftaa Marken for at tMres,
hvorefter det bringes i Hus og stilles ved FrF
hufene samt den ved Ridderne hangende Jord.
En Sortering af Linftilkene efter Lcrngde og Farve
bj<r finde Sted enten samtidig med IndhMningen
eller med Fehusenes Frastillelse. Derefter kom
mer den saakllldte Rødning, som gaar ud paa at
bringe Stilkenes ??brugelige Dele i en saadan Til
stand, at de let lader sig fjerne fra Basttrevlerne.
Til den Ende har man forskjellige Fremgangs
maader; den aldfte og paa mange Steder endnu
brugelige Maade er den saakaldte Dugr^dning,
hvorved Linet udbredes i et tyndt Lag paa en
staaet Eng og vendes med nogle Dages Mellem
rum, indtil Trevlerne ved Duggens og Luftens
Paavirkning bringes til med Lethed at skille sig
fra de ??vrige Dele. Hvor man har store Mangder
at behandle, anvendes derimod i Almindelighed
KoldtvandsrFdningen, som kraver mindre Tid,
men mere Omhu og Paapasselighed. Linet stilles
da med Rodenden ned tat sammen i Wdt Regn
eller Flodvand, tildakkes derpaa med Str??a og
betynges med Sten for at holde Bundterne under
Vand. I varmt Veir vil Wdningsprocessen paa
dmne Maade kun medtage et Par Dage, i koldt
Veir 10—14 Dage. Begge de to ncrvnte Metho
der anvendes ogsaa ofte i Forming, faaledes at
Lin, forn f^rft en kort Tid er bleven vandr^det,
siden udbredes paa en Eng og dugrpdes. I den
senere Tid har man ogsaa, fornemmelig i England,
forsagt at rpde Linet ved at udbftde det i Band af
25—30° Varme eller ved Anvendelse af Damp.
Efterat Rudningen er tilendebragt, tirres Linet
enten i Solen ellerisaregneTorkeanstalter; derefter
fjernes Barken og de ??brugelige Dele ved at Linet
brydes (braakes) vaa sarstilte dertil indrettede
Apparater eller Maskiner. Efter disse Operationer
hanger de enkelte Trevler endnu for en Del sammen
i bredere Baand; disse adstilles ved Heklingen,
hvorved ogsaa de endnu tilbageblevne Marvrefter og
de v<>d Brydningen og Skakningen sMderrevne
Taver (Stry) frastilles. Heklingen foregaar dels
ved Haandkraft, ved at Lintrevlerne i Bundter drages
overKamme med tilspidsede Tander af Staaltraad,
dels paa Maskiner. Et endnu finere Produkt har
man ftgt at fremstille ved at koge Linet i en Potaste
oplMning med Scebe, hvorved man opnaar at faa
Trevlerne stilte i deres fineste Traade. — Arbeiderne
med Linets IndhMing, Wdning, Brydning,
Skaknmg og Hekling, eller ialfald de fire først
Lin
nævnte Arbeider, foretages i de fleste Lande af
Lindyrkeren selv, som saaledes bringer sin Vare i
fardig Stand paa Markedet. I Belgien, England
og Irland er det derimod Regelen, at Dyrkeren
salger sit Lin paa Roden til en Fabrikant, forn
lader den videre Bearbeidelse foretage i Fabriker
for sin Regning. Derved opnaaes, at sterre Masser
Lin underkastes en mere ensartet Behandling, hvor
ved Varen stiger i Bcerdi. — Godt Lin maa vare
lang, fint, bIM, glat og starkt, af Farve gulhvidt
eller Mvglinsende. Forplvrigt er dets Kvaliteter
yderst forskjellige efter Dyrkningsstedets Klima,
Jordbunden, Dyrkningsmaaden og den videre
Bearbeidelse. For det bedfte ansees det irske og
belgiske Lin; ogsaa det hollandske og franske regnes
til de fineste Sorter. Det meste Lin vroduceres
dog i Rusland. I Norge har Lin varet dyrket
lige fra Hedendommens Tid og sandsynligvis lige
saalange som de sadvanlige Kornarter, d. v. s.
lige fra den forhistoriske Tid. I den nyere Tid
har Lindyrkningen starkt aftaget, dels af den i det
store og for hele Verden gjeldende Grund, at de
bedre, men kostbarere Linvarer for en stor Del er
blevne fortrangte af de simplere, men meget bil
ligere Bomuldsvarer, dels fordi Fabrik- og Han
delsplanter i det hele i Norge spiller en liden
Rolle, da den dyrkede Jord mestendels maa benyttes
til Produktion af Korn og Foderverter, som for
tares paa Stedet og derved skaffer den for Jord
bruget n??dvendige Gj??dsel. Dog findes af og til
mindre Linagre lige op til Vestfinmarken under
den 70de Bredegrad; i Sydvaranger har man faaet
Lin af 2—3 Fods Høide, men ikke modent Frø.
Det synes at vare rimeligt, at man med Held
maatte kunne dyrke Lin paa Satrene, hvor der er
rigelig Tilgang af GjMel, men hvor HFidefor
holdene for det meste ikke tillader Dyrkning af
Korn; noget faadant er lange med Held praktiseret
i Schweiz. — Norge indfMe 1879, foruden Stry
og forarbeidede Linvarer, 354,700 Kilogr. raat Lin.
— Linspinding er i flere Henseender et Arbeide,
som stiller sig fra Spindingen af andre Trevle
stoffer; dette beror isar paa Lintrevlens sterre
Langde, som letter Haanospindingen, men i HK Grad
vanskeliggj??r Maskinspindingen. Af denne Grund
spindes endnu den fineste Lintraad, der bruges til
Kniplinger, udelukkende eller nasten udelukkende med
Haanden. Den indtil nu brugelige Hovedmethode
for Mastinspinding af Lin skyldes Franskmanden
Girard, men er bltven forbedret i England. Den
beror paa, at Linet strakkes mellem to Valser, af
hvilke den ene dreies hurtigere rundt end den anden,
medens bedagelige Kamme (Naalestanger), der
skrues frem i samme Retning som Linet gaar,
leder og underst??tter dets Overf^relse fra den ene
Valse til den anden. Ved yderligere at strakkes
bliver de ved Indtradelsen i Maskinen temmelig
tykt og bredt fordelte Linbundter t^iede ud i lan??
gere og finere, som tilsidst ved atsnoes bliver til
Traad. Ved de fineste mastinspundne Numre ledes
Linet, ftrend det strakkes, gjennem varmt Vand.
— Den fabrikmassige Linindustri har sit Hovedsade
i England, dernast i Frankrige, Vsterrige og Bel
gien. Haandspindingen drives paa mange Steder
i Tyskland, Belgien og Irland som et indbringende
Husflidsarbeida — Foruden oveunavnte Kvantum
Lin indfMe Norge i 1879 en ikke ??betydelig Del
Lingarn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
