Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lind, Jenny - Lindaas - Lindau, Paul - Lindberg, Jakob Kristian - Lindblad, Adolf Fredrik - Lindblad, Jonas Otto - Linde ell. Lindesberg - Lindeberg, Anders - Lindeblad, Assar - Lindegren, Amalia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lindlllls
fordelagtige Engagementstilbud fra London og Paris,
men reiste dog Vaaren 1845 hjem og vendte
samme Sommer tilbage til Tyskland, hvor hun
Vinteren 1845—46 var engageret i Berlin.
1847—49 optraadte hun med uhyre Bifald i London
og flere andre engelske Byer, bespgte derpaa Nord
tyskland og Sverige og reiste 1850 til de Forenede
Stater, hvor hun under den bekjendte Barnums
Ledelse gjorde en Tournee, paa hvilken hun HMede
rigelig as Penge og Berammelse. 1851 giftede
hun sig med Pianisten og Komponisten Otto Gold??
schmidt (f. 1828 i Hamburg) og har senere for det
meste boet nar London uden at optrcrde mere end
en og anden sjelden Gana og da kun paa Kon
certer. De ypperste Egenskaber ved hendes Stemme
var hverken dens Omfang eller Styrke, men dens
Melsesfulde??lstdhed og dens fuldendte Uddannelse;
hendes dramatiske Fremstilling omtales ogsaa som
mMstervcerdig.
Lindaas, Prestegjeld i Nordhordland, Søndre
Bergenhus Amt, bestaar af Sognene Lindaas,
Østreim, Lygre, Myking og Fedje.
Lindau, Paul, tysk Kritiker og Forfatter, f.
1839, studerede i Leipzig og Halle og reiste derpaa
til Paris, hvor han med Forkjarlighed lagde sig
efter Studiet af den franske Literatur. Efter sin
Tilbagekomst 1863 overtog han Redaktionen af
„Düsseldorfer Zeitung“, virlede 1864 som
Journalist i Berlin og redigerede 1866—69
„Elberfelder Zeitung“. Det sidstnævnte Aar grundede
han i Leipzig et belletristisk Blad „Das neue Blatt“,
hvis Redaktion han indehavde indtil 1871, da han
bosatte sig i Berlin; her udgav han fra 1871
Ugeskriftet „Die Gegenwart“ og fra 1877
Maanedsskriftet „Nord und Süd“. Af hans Skrifter kan
mærkes Reiseskildringerne „Fra Venetien“ (1864),
„Fra Paris, Bidrag til det nuværende Frankriges
Karakteristik“ (1865), „Literære Hensynsløsheder“
(1871), en Samling af polemisk kritiske Opsatser,
„Molière“ (1871), „Alfred de Musset“ (1877),
begge vardifulde og skarpsindige Studier,
„Dramaturgiske Blade“, „Samlede Opsatser, Bidrag til
Nutidens Literaturhistorie“ (1875), endvidere flere
Samlinger Noveller, mest af humoristisk Farve,
og endelig Skuespillene „Maria og Magdalena“
(1872), „Diana“ (1872), „Tante Therese“ (1876)
og „Grevinde Lea“ samt Lystspillene „Marion“
(1868), „I diplomatisk Sendelse“ (1872) m. fl. De
fleste af Lindaus Theaterstykker er blevne
modtagne med meget Bifald og udmærker sig ved
Fortrin i det tekniske og en let og fint pointeret
Dialog.
Lindberg, Jakob Kristian, dansk Theolog, f.
1797, d. 1857, studerede samtidig med Theologien
Numismatik og Epigrafik, blev 1822 theologisk
Kandidat og f. A. Adjunkt ved Metropolitanskolen.
I den theologiske Strid, som ikke længe efter
udbrød mellem H. N. Clausen og Grundtvig, stillede
Lindberg sig paa den sidstes Side og paadrog sig
ved sine Flyveskrifter først en Irettesættelse fra
Kongen, dernæst en retslig Tiltale for formentlig
fornærmelige Ytringer mod Regjeringen. Han
suspenderedes samtidig fra sit Embede, hvorfra han
tog Afsked efter at have vundet Processen, og levede
derpaa i flere Aar som Privatmand, indtil han
1844 blev Sogneprest i Tingsted paa Falster; 1857
kaldtes han til Prest i Lille-Lyndby paa Sjælland.
Foruden en hebraisk Grammatik og Ordbog har
han udgivet en Bibeloversættelse (1837), som
heldig udmærker sig ved Klarhed og Letfattelighed i
Udtrykkene.
Lindblad, Adolf Fredrik, fremragende svensk
Komponist, f. 1801, d. 1878, var i sin Ungdom
en Tid Handelsbogholder, men interesserede sig
saa levende for Musiken og viste sig i Besiddelse
af en saa betydelig Begavelse, at nogle Velyndere
foranledigedes til at understøtte ham, saa at han
1825—26 kunde søge Uddannelse i Musiktheori i
Berlin og Paris. 1827 oprettede han i
Stockholm en Musikskole, som han forestod indtil 1861.
Han har foruden Operaen „Frondörerna“
komponeret et Par Symfonier, Kvartetter, Terzetter
og Duetter for Strengeinstrumenter, men er især
bleven bekjendt ved sine mange Sange med
Pianoakkompagnement, hvilke hører til de bedste i sit
Slags inden den svenske Musik.
Lindblad, Jonas Otto, svensk Komponist, f.
1809, d. 1864, studerede i Lund, hvor han gjorde
sig bekjendt som ivrig Studentersanger og snart
begyndte at komponere for den af ham stiftede
Sangforening. 1847 blev han Klokker i Mellby
i Skåne, hvilken Stilling han indehavde til sin
Død. De fleste af hans Kompositioner er
flerstemmige Sange for Mandskor; mange af dem er
blevne særdeles populære, deriblandt „Vintern rasat
ut“, „Ångbåtssång“, „Naturen och hjertat“ samt
Hymnen „Ur svenska hjertans djup“, som er
bleven svensk Nationalsang.
Linde ell. Lindesberg, Bergstad i Örebro
Län i Sverige, ved Lindesjøen, med 1,550 Indb.
Lindeberg, Anders, svensk Forfatter, f. 1789,
d. 1849, var Student, da Krigen med Sverige
udbrFo 1808, og forlod da Universitetet for at
deltage i Krigen. Derpaa var han med paa
Felttogene i Tyskland og Norge og tog 1821 sin
Afsked fra Arméen med Kapteins Rang. Han
optraadte nu som Forfatter med flere Theaterstykker,
Digte og en Roman „Junker Karl“, men blev
mest kjendt som Publicist. 1821 overtog han
Redaktionen af „Stockholmsposten“ og indtraadte
1833 i „Aftonbladets“ Redaktion. Samtidig søgte
han om Tilladelse til at grundlægge et privat
Theater i Stockholm; da dette blev ham negtet,
udgav han 1834 „Upplysningar rörande kgl.
teatern“, i Anledning af hvilket Skrift han blev
tiltalt og dømt til Døden for Majestætsforbrydelse.
Han negtede at ansøge om Benaadning, men blev
medtagen i den s. A. udstedte almindelige Amnesti
for politiske Forbrydere. 1842 fik han endelig sit
Theater istand, men maatte allerede 1844 opgive
det til sine Kreditorer og vedblev nu med sin
publicistiske Virksomhed. De mest bekjendte af
hans Skrifter er „Sverige 1809 och 1832“ og
„Bidrag till Sveriges historia efter 10de novbr.
1810“, begge Angreb paa Karl Johans Regjering.
Lindeblad, Assar, svensk Forfatter, f. 1800,
d. 1848, blev 1831 Docent i Lund, hvor han
holdt Forelæsninger over Æsthetik og
Literaturhistorie, og senere Provst og Sogneprest i Öfved i
Skåne. Han har skrevet flere Digte, som udmærker
sig ved sit billedrige Sprog, og af hvilke en stor
Del er religiøse; han har ogsaa forfattet et Par
Noveller samt et literaturhistorisk Skrift, „Svenska
sången“, som dog ikke er blevet fuldendt.
Lindegren, Amalia, svensk Malerinde, f. 1814,
begyndte i sin Ungdom at male Portræter uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
