Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Littrow, Joseph Johann von. — Karl von Littrow - Liturgi. — Liturgik - Liudprand - Liukiu, kines. Liéu-kiéu, japan. Kîu-kîu - Liv. — Livskraft - Liv og Leivthraser, se Gudelære, den nordiske - Livaag, se Hjørungavaag - Livadia (Gods) - Livadia eller Lebadea (By). — Livadien - Livegenskab. — Livegne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Liturgi
i Ofen. 1819 blev han Direktør for
Observatoriet i Wien, som han fuldstændig reorganiserede.
Han har foruden Larebøger og populære Skrifter
om Astronomien ogsaa udgivet flere Afhandlinger
om Livsforsikrings- og Livrentevæsenet. — Hans
Søn Karl von Littrow, f. 1811, d. 1877,
studerede ligeledes Astronomien og blev 1842
Faderens Efterfølger som Direktør for Wiens
Observatorium. Han har arbeidet meget for den
tidsmæssige Udstyrelse af denne Anstalt og bl. a.
offentliggjort de der gjennem en lang Række af Aar
foretagne meteorologiske Observationer. Han har
ogsaa angivet en ny og praktisk Maade til at
bestemme den geografiske Længde tilsjøs.
Liturgi, det ved den offentlige Gudstjeneste
befulgte Ritual, d. e. Reglerne og Forskrifterne
for de gudstjenstlige Handlingers Udførelse; ogsaa
Rækkefølgen af de Bønner, Ceremonier osv., som
anvendes og finder Sted ved Gudstjenesten. —
Liturgik, Læren om den offentlige
Gudstjeneste.
Liudprand, italiensk Geistlig og Historieskriver,
f. ca. 922, d. ca. 970, blev af Kong Berengar
949 sendt som Gesandt til Konstantinopel. Efter
at være falden i Unaade hos Berengar gik han
til Tyskland til Otto den første og fulgte denne
961 til Italien. Keiseren udnævnte ham til Biskop
i Cremona. Han har skrevet et Verk om sin Tids
Historie med Titelen „Antapodosis“, endvidere et
andet om Johan den tolvtes Afsættelse og de øvrige
Begivenheder i Rom 960—64 samt en Beretning
om sin Sendelse til Konstantinopel. Alle disse
Skrifter er ufuldendte; de bærer Spor af
Forfatterens lidenskabelige Partiskhed, men er i mange
væsentlige Punkter at betragte som paalidelige og
bliver derved til værdifulde Kildeskrifter. Den bedste
Udgave er af Pertz i „Monumenta Germaniae“.
Liukiu, kines. Liéu-kiéu, japan. Kîu-kîu,
en Række af for det meste smaa Øer, som strækker
sig i nordostlig Retning fra Formosa til henimod
den japanesiske Ø Kiusiu, mellem 24°—28° n. B.
Vernes Antal er 92 og deres samlede Fladeindhold
ca. 124 Kv.mil. De er bjergfulde, men har ogsaa
større flade og dyrkbare Strækninger; Klimatet er
sundt og behageligt. Plantevexten er som i Kina
og Japan. De vigtigste dyrkede Planter er Ris,
Tobak, Bomuld, Sukkerrør og Indigo samt
almindelige Morbærtræer og Papirmorbærtræer.
Indbyggernes Antal angives til 235,000; de er et
eiendommeligt Folk, som er opstaaet af de
oprindelige malajiske Beboere ved stærk Blanding med
Kinesere og Japanesere. De skildres som
arbeidsomme, af et venligt og fredeligt Gemyt, og deres
Dannelse staar omtrent paa samme Høide som
Kinesernes; Sproget er saa stærkt blandet med
kinesiske og japanesiste Ord, at det hovedsagelig
kan betragtes som en Blanding af disse to
Sprog. Religionen er Buddhismen. — Øerne
har siden det første Aarh. af vor Tidsregning
staaet i levende Forbindelse med Kina, som flere
Gange har forsøgt at annektere dem. I Midten
af det 15de Aarh. knyttedes Handelsforbindelser
med Japan, som 1609 gjorde Øerne afhængige
og tributpligtige. 1872 blev de formelig
indlemmede i det japanesiske Rige. Til 1854 var alle
Øernes Havne stængte for Udlændinger. Den
betydeligste Handelsby er Na-pa-kiang, jap.
Naka-baag (s. d.).
Liv, Indbegrebet af de Funktioner, som tjener
til at bevare Individet og Arten. I Modsætning
til det livløse udmærker de levende Væsener sig
ved, at de er opbyggede af høist sammensatte
kemiske Stoffer (f. Ex. Æggehvide), der kun hos de
allerlaveste Organismer danner en formløs Masse,
men ellers har bestemte Former, som Celler, Fibre
osv. Mange lave Organismer, som staar paa
Overgangen mellem Dyr og Planter, bestaar af
en eneste Celle, medens de aller fleste dannes af
en Samling af saadanne, som er traadt sammen
i Vexelvirkning til et hele. Den Livsfunktion,
hvis Maal er Bevarelsen af Individet, er i
Grunden den samme for den enkelte Celle som for
Organismen, nemlig en Optagelse af
Ernæringsmaterial, Bearbeidelse og Assimilation af dette og
Udskillelse af de forbrugte Stoffer; Forplantningen
derimod foregaar for Cellens vedkommende ved
Deling, Knopskydning eller indre (endogen)
Celledannelse, hos mange Organismer paa analoge
Maader, men hos de fleste ved Hjelp af egne
dertil bestemte Celler. Til de nævnte Funktioner
(det vegetative Liv) indskrænker Livsytringerne
sig hos de fleste Planter; kun hos de meget lave
og enkelte høiere organiserede Planter (f. Ex.
Mimosen) kommer hertil Bevægelsesevnen, som ellers,
naar den er vilkaarlig, tilligemed Sansningen
ansees som eiendommelig for det animalske Liv.
Hos Mennesket kommer hertil endnu det
aandelige Liv. — Livskraft, den ubekjendte Kraft,
som antoges at ligge til Grund for Livet, og som
skulde være forskjellig fra alle andre Naturkræfter.
Fra ftrst af opstillede man en eneste saadan Kraft,
men senere en for hvert Organ og for hver Funk
tion. Jo narmere man imidlertid har kunnet
analysere de enkelte Funktioner, des flere af dem
er det lykkes at forklare ved Hjelp af de fra
Fysiken og Kemien bekjendte Love og Kræfter.
Liv og Leivthraser, se Gudelære, den
nordiske.
Livaag, se Hjørungavaag.
Livadia, Gods og Sommerpalads paa Krim,
tilhørende den russiske Keiser.
Livadia eller Lebadea, By i Grækenland, i
Nordvest for Athen. Efter denne kaldes
Mellemgrækenland eller den nordlige Del af det
nuværende græske Kongerige undertiden Livadien.
Livegenskab, en tidligere i flere Lande
herskende Institution, som bestod deri, at en Klasse
af Mennesker (Livegne) med sine Efterkommere
stod i et saadant Afhængighedsforhold til en Herre,
at de var berøvede næsten alle borgerlige
Friheder og Rettigheder. I Regelen stod
Afhængigheden i Forbindelse med, at de Livegne besad et
Stykke Jord, som de dyrkede og ernærede sig ved
uden at kunne erhverve Eiendomsret til det.
Livegenskabet kunde opstaa ved ens Fødsel, idet Barnet
tilhørte Moderens Stand; ogsaa ved Giftermaal
eller ved frivillig Overenskomst kunde man blive
Livegen. Institutionen udviklede sig i
Middelalderen af Levninger af det hedenske Trællevæsen
eller som Følge af Undertvingelse ved fremmede
Stammer, idet Fangerne og de Beseirede tildeltes
Land, mod at de skulde træde i dette
Afhængighedsforhold til Seierherrerne. Livegenskabet var ikke
ganske det samme som Trældom, da den Livegne
ikke ligesom Trælen var aldeles retløs; han kunde
erhverve Formue, stod under Rettens Beskyttelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
