Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lundevand - Lundgren, Egron Sellif - Lundh, Gregers Fougner - Lunel - Lunette - Lunéville. — Freden i Lunéville - Lunge. — Vincents Lunge - Lungefisk - Lunger. — Pleura. — Lungelapper. — Luftrøret. — Bronkier. — Lungeblærerne. — Lungekredsløbet eller det lille Kredsløb (se Blod). — Lungebetændelse. — Lungeprøve. — Lungesvindsot, Tæring, se Tuberkulose
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lundevand, Indsjø paa Grændsen mellem
Stavangers og Lister og Mandals Amter, ca. 2 n. Mil
lang; det har Afløb til Havet gjennem Aaensire.
Lundgren, Egron Sellif, fremragende svensk
Akvarélmaler, f. 1815, d. 1875, blev 1835 Elev
ved Stockholms Akademi og reiste 1839 til Paris,
hvor han studerede under Veiledning af Leon
Cogniet. 1841 reiste han til Italien og 1849 til
Spanien, hvor han først begyndte i Akvarel at
fremstille Scener af Sydens Folkeliv. 1851 begav
han sig til England, hvorhen en stor Del af hans
Billeder havde taget Veien, og hvor han fik en
særdeles smigrende Modtagelse. 1858 reiste han
til Indien for at levere Tegninger fra den der
stedfindende Krig, fulgte Lord Clydes Hær til
Lucknov og vendte 1859 tilbage til England med
et stort Antal Tegninger. Han blev nu Medlem
af det engelske „Society of painters in
watercolours“; Resten af sit Liv tilbragte han for det
meste i Udlandet paa de forskjelligste Steder og
besøgte kun en Gang imellem Sverige. Han var
en stor Mester paa sit Felt og forstod paa en
fortrinlig Maade at frembringe de fineste
Farvenuanceringer, at opfatte og gjengive det karakteristiske
og at beherske sine Farver og sine Lysvirkninger.
Som Forfatter optraadte han med „En målares
anteckningar“ (3 Bd., 1871—73), hvori han paa
en uforlignelig frisk, naturtro og aandrig Maade
gjengiver de Indtryk, han havde modtaget paa
sine Reiser i Italien, Spanien og Indien.
Lundh, Gregers Fougner, norsk
Videnskabsmand, f. i Gudbrandsdalen 1786, d. 1836,
dimitteredes 1806 til Universitetet, men afbrød næste
Aar sine Studier paa Grund af Krigens Udbrud
og traadte ind i Hæren, hvor han ansattes som
Korporal ved Oplandste Regiment. I Januar
1809 blev han Sekondløitnant og nogle Maaneder
efter Premierløitnant, 1812 Kaptein og ansattes i
Generalstaben. Ved Krigens Slutning 1814 tog
han Afsked fra Krigstjenesten og blev Bureauchef
i et af Departementerne; kort efter udnævntes han
til Lektor i Teknologi ved Universitetet, og blev
1822 Professor i Landhusholdningslære,
Statsøkonomi og Teknologi. I Forveien havde han
gjort et Par videnskabelige Reiser til Udlandet.
Lundh var en af Stifterne af „Samfundet for
det norske Folks Sprog og Historie“ og leverede
flere historiske Afhandlinger i dette Selskabs
Samlinger. Desuden var han en Tid Medudgiver af
„Budstikken“ og har forøvrigt skrevet en Række
Smaaskrifter over historiske, topografiske,
landøkonomiske og andre Emner.
Lunel(udt. Lynell), By i det franske
Departement Hérault, 3 Mil nordost for Montpellier, med
8,500 Indb. og Handel med Vin.
Lunette, fr., Øieglas, Brille; i
Befæstningskunsten en aaben Skanse, hvis Omrids har Form
af en isoleret Bastion, og som bestaar af to under
en stump Vinkel sammenstødende længere Linier
(Facer), hver med en noget tilbagetrukken og
kortere Flanke; mellem Flankerne er „Struben“
(Gorgen), der kan være aaben eller forsynet med
Palissader, Jordvold eller kreneleret Mur.
Lunéville (udt. Lynevill), By i det franske
Departement Meurthe-Moselle, ved Floderne
Meurthes og Vezouzes Sammenløb, med 16,000 Indb.,
betydelig Fabrikvirksomhed og Handel. Byen er
historisk bekjendt bl. a. ved Freden i Lunéville,
som sluttedes her 9de Febr. 1801 mellem den
franske Republik og det tyske Rige paa Grundlag
af Freden i Campoformio.
Lunge, Navn paa en dansk Adelsslægt, af hvis
Medlemmer den mest bekjendte er Vincents
Lunge. Han studerede Filosofi og Retsvidenskab ved
flere udenlandske Universiteter, blev 1521 Professor
i Retsvidenskaben i Kjøbenhavn og 1523 Lensmand
paa Bergenhus. Han blev gift med en Datter af
Norges Rigshovmester, Nils Henrikssøn
Gyldenløve til Østraat, og fik ved dette Giftermaal samme
Rettigheder som en indfødt Nordmand. Han
arbeidede for Fredrik den første og for Norges Forening
med Danmark, men ønskede dog, at det norske
Rigsraad skulde staa frit og jevnbyrdigt ved Siden af det
danske. Støttet af den nye Erkebiskop Olav
Engelbrektssøn fik han ogsaa Folket til at opsige Kristian
den anden Huldskab og Troskab og vælge Fredrik til
Konge. Da denne var død og den under Navnet
„Grevens Feide“ bekjendte Tronfølgestrid udbrød,
sammenkaldte Erkebiskopen Rigsraadet til Møde i
Trondhjem for at vælge en ny Konge, men de
søndenfjeldske Medlemmer af Raadet med Lunge som
Høvding forenede sig isteden og valgte Kristian den
tredie. Ved det i Julen 1535 i Trondhjem af
holdte Rigsmøde indfandt ogsaa Lunge sig sammen
med flere af Kristians Tilhængere; de krævede
ikke blot, at Kristians Valg skulde godkjendes, men
fordrede ogsaa Skat i hans Navn. Herover blev
Almuen til det yderste ophidset; Lunge som
Hovedmanden for Valget dømtes af Folket til Døden
og dræbtes i Jan. 1536.
Lungefisk (Lepidosiren), en i Sydamerikas og
Afrikas Ferskvande forekommende Fiskeslægt, der
synes at danne en Overgang fra Krybdyrene til
Fiskene. De har et langstrakt Legeme, en med
glatte Skjæl besat Hud, hudet Ryg- og Halefinner og
smaa Gjælleaabninger. Deres Svømmeblære er
en virkelig Lunge, baade i Udseende og med
Hensyn til dens Funktion. Under den tørre Aarstid
graver de sig ned i Mudderet og bliver liggende
: Dvale, indtil Regntiden indtræffer.
Lunger (Pulmones) kaldes
Aandedrætsredskaberne hos de høiere Dyr (Pattedyr, Fugle,
Krybdyr, udvoxede Padder og nogle Snegle). Lungen er
et temmelig stort Organ, som hos de høiere
Hvirveldyr er delt i to næsten ligestore Afdelinger (den
høire og venstre Lunge), hvilke omgiver Hjertet
og tilligemed dette udfylder Brysthulen. Lungens
Overflade er beklædt med den samme tynde, glatte,
gjennemsigtige Hinde (Pleura), som ogsaa beklæder
Mellemgulvet og Brystkassens indvendige Side. Ved
dybe Indsnit er hos Mennesket den venstre Lunge
delt i 2, den høire i 3 Lungelapper. Lungens
Struktur er svampet og overordentlig elastisk; ved at
gjennemskjæres afgiver den skummende og med Luft
blandet Blod. En af Legemet udtagen Lunge lader sig
let opblæse og bliver da udvidet og spendt ligesom
ved Indaandingen, medens dens blaaligrøde Farve
forvandles til en lys rosenrød. Lungens specifike
Vegt er paa Grund af den rundt om i samme
fordelte Luft ringere end Vandets; dens absolute
Vegt er hos et voxent Menneske ca. 2—2½ Pd.
Lungen staar i Forbindelse med den ydre Luft
gjennem Luftrøret, et temmelig rummeligt, af
Bruskringe og stærke Hinder sammensat Rør, som
aabner sig i Mundhulen foran Nedgangen til
Spiserøret, og hvis Bruskringe kan føles foran
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
