Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Luther, Martin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Luther
heftigste oprørt og forarget over den Ryggesløshed,
han der blev Vidne til inden den geistlige Stand.
Efter sin Tilbagekomst blev han 1512 Doktor i
Theologien og aflagde ved denne Leilighed den
brugelige Ed med Forpligtelse til stedse at forske
i Bibelen og frit forkynde dens Lære, en Ed, som
siden ofte var ham til Trøst og Opmuntring.
Han vedblev fremdeles at udlægge det ene Afsnit
efter det andet af den hellige Skrift fra sit Katheder,
støttet af de stedse solidere Kundskaber i Bibelens
Grundsprog, som han lidt efter lidt erhvervede sig.
1516 fungerede han som Generalvikar for
Augustinerordenen istedenfor Staupitz, som havde
Forfald; under sine Rundreiser til Augustinerklostrene
for at inspicere dem gjorde han mange lærerige
Erfaringer og virkede meget godt for sine
Ordensbrødre. S. A. fik han ogsaa Anledning til at
holde sine Prædikener for en større Tilhørerkreds,
idet han blev udnævnt til Sogneprest ved
Stadskirken i Wittenberg. Samtidig udgav han flere
Skrifter, dels vopulare, dels videnstabelige Ud<
laggelser af forskjellige bibelste Skrifter, Disputa??
tioner m. m. og vandt Anerkjendelse som Lcrrd;
ved Wittenbergs Universitet havde han allerede
givet Scholastikeu dens Dchsstch, og hans Skrifter
bidrog til at gj^re det af med den ogsaa i videre
Kredse. Imidlertid drog en berygtet Aftads??
trcemmer, Tetzel, om i flere tyste Srater og
folgte Aflad til fordel for Peterskirtens Fuld??
ftrelse. Den HM forargelige Maade, hvorpaa
han for frem, vakte Luthers Harme, da han sam??
men med Staupitz paa en Insftektiousreise kom
til et Sted, hvor Tetzel grasserede; Luther forholdt
sig dog rolig endnu en Stund; men endelig tog
han Bladet fra Munden og opslog Allehelgens
aften (31te Oktbr.) 1517 paa Dpren til Slots??
kirken i Wittenberg sine ber??mte 95 Theses (Sat??
ninger) om Bod og Aflad. Dette Skridt kan med
Rette betegnes som Begyndelsen til Reformationen,
og denne pleier ogsaa almindelig at dateres fra
hin Dag; thi skjMt Luther endnu ikte fuldt ud
havde indtaget et af den katholste Kirke uafhangigt
Standpunkt i Afladsspprgsmaalet og bl. a. endnu
holdt Pan Pavens Ret til at udstede Aflad, lagde
han dog ved sin starve Fremhcrvelse af den bibelste
Loere om en grundig Hjertets Omvendelse og Tro
som Hovedbetingelse for Delagtigheden i Guds
Naade og ved sine Angreb paa Afladshandlernes
froekke Optraden Spiren til en hel Storm paa
den ene Side mod den katholfie Kirkes ??bibelste
Lcrrdomme og paa den anden mod de aabenbare
Misbrug, der plettede den pavelige Stol og dens
Tienere. Cndnu troede han dog, at disfe Mis
brug fandt Sted mod Pavens Vidende og Villie.
Han var sig vel bevidst, at hans Theses vilde
vatke Opsigt, men at de inden kort Tid skulde faa en
saa overordentlig Udbredelse, som de fik, anede han
ilke; ncesten mod haus Billie fandt de Vei, ikke
blot til alle Kroge af Tyflland, men ogsaa til
Udlandet i talrige Oversettelser paa mange frem??
mede Sprog. Tetzel brandte Luthers Theses og
hans Prædiken ??om Aflad og Naade", som blev
holdt og udgiven i Anledning af de samme
Afladsvederstyggeligheder. Han forfattede til sit Forsvar
en Række Theses mod Luther, hvilke dog alene
bidrog til at forværre hans Sag, og som til
Gjengjeld blev brændte offentlig af Studenterne i
Wittenberg, der var sine Lærere og Luther i Sær-
Luther
deleshed oprigtig hengivne. Det manglede i det
hele ikke paa Opmuntringer ligeoverfor den driftige
Munks Optræden; men paa den anden Side blev
han naturligvis ogsaa Gjenstand for et fanatisk
Had, isar fra Dominikanerne, hvis Monopol Aflads
handelen var. I sine ??Resolutioner" eller For
klaringer til de 95 Theses udtalte han aabent
N^dvendigheden as en Kirkereformation og frem??
holdt tillige Umuligheden af, at denne kunde udgaa
fra Paven eller Kardinalerne ; men endnu var han
langt fra at fe Redstabet for denne Reformation
i sig felv. En farlig Fiende fik han i Dr. Eck
(s. d.), en meget lcrrd Mand, som med scholastiste
Spidsfindigheder rev ned paa hans Theses. Paven
(Leo den tiende), som i Begyndelsen kun havde sp^gt
over Luthers Optraden og kaldt iden deraf opstaaede
Strid en ??Munketratte", begyndte nu ogsaa at
blive mere opmcerksom og stevnede 1518 Luther
til inden 60 Dage at Mjilde i Rom. Hans Venner
var med Rette bekymrede over dette, da det var
at forudse, at en Reise til Rom vilde vare en
farlig Ting for ham ; Kurfyrst Fredrik den vise af
Sachsen, som altid havde yndet Luther og senere
gjentagne Gange viste ham sin Belvillie og be??
styttede ham under farefulde Omstandigheder, fik
ogsaa forhindret Reisen, men til Gjengjeld maatte
Luther i Oktbr. 1518 mpde i Augsburg for Pa
vens Udfending Kardinal Cajetan. Denne lravede
uden videre, at Luther skulde tilbagetalde de i hans
Theses fremsatte Meninger, og havde Ordre til i
forn??dent Fald at lage ham fangen og fxlre ham til
Rom, ligefom han ogfaa hemmelig medf??rte en mod
alle Luthers Venner og Beskyttere rettet Banbulle.
Da ForsFgene paa at faa Luther til at tilbagekalde
ikke nyttede, og da han markede Hensigten, at ftre
ham til Rom, ftygtede han tilbage til Wittenberg,
idet han indappellerede sin Sag for Paven. Da Leo
den tiende kort efter stadfaftede den hidtil forkyndte
og praktiserede L??re om Afladen, rettede Luther
sin Appel til et almindeligt Kirkem??de. Nu sendte
Paven sin Kammerherre Karl v. Miltitz til Tyss??
land, og det lykkedes denne listige Mand ved en
Sammenkomst i Altenburg i Jan. 1519 at faa
Luther til at erklare sin Lydighed mod Paven og
forholde sig taus, dog kun saalange hans Fiender
gjorde det famme. I et ydmygt Brev bevidnede
derpaa Luther Paven sin Hengivenhed; men da
Eck i Sommerens LM bragte Striden til at flamme
op igjen, idet han indbpo Luthers Kollega og Til<
hanger Karlstadt til en Difputatiou i Leipzig og
fik Luther medindviklet i denne, ansaa han sig ikke
langer for bunden ved sit LMe og optog Kampen.
I Leipzig disputerede han i 14 Dage med Eck
om Pavens Primat, Bod, Aflad og Skjarsild;
Luther st??ttede sig paa Bibelen, Eck paa Kirke,
larerne, og begge Parter tilkjendte sig Seiren.
I Juni 1520 udgav Luther Skriftet ??Til den tyske
kristelige Adel om den geistlige Stands Forbedring"
og kort efter ??Om Kirkens babyloniske Fangenskab",
i hvilke Skrifter han opponerede mod Pavens Magt
over Staten, hans Eneret til at fammenkalde
Kirkemøder og udlægge Skriften, samt mod den katholske
Sakramentlære. Eck var imidlertid i Vrede reist
til Rom og kom i Novbr. 1520 tilbage med en
Banbulle mod Luther, hvori denne fordømtes som
„Erkekjætter“. I Rom, Köln og Löwen blev
Luthers Skrifter offentlig brændte; Miltitz gjorde
dog endnu en Gang Forsøg paa at bilægge Striden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
