Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lutter am Barenberg - Lutterstald - Lutz, Johann von - Luvart - Luxdorph, Bolle Villum - Luxembourg (Palais du Luxembourg) (Palads). — Musée Luxembourg - Luxembourg, François Henri de Montmorency, Hertug af - Luxemburg (Grevskab). — Storhertugdømmet Luxemburg. — Den belgiske Provins Luxemburg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lutter am Barenberg, Landsby i
Hertugdømmet Brunsvig, bekjendt ved Slaget 27de Aug.
1626, hvori Tilly totalt seirede over Kristian den
fjerde af Danmark.
Lutterstald, en Sygdomstilstand hos Hesten,
som ytrer sig ved. at Urinafsondringen er større
end ellers, og at Dyret afmagres, taber Ædelysten,
afkræftes og sveder stærkt, naar det arbeider. Den
fornemste Aarsag til Sygdommen er, at Hesten
faar muggent Foder; naar denne Aarsag fjernes,
pleier Ondet i Regelen at ophøre af sig selv.
Lutz, Johann von, baiersk Statsmand, f. 1826,
studerede Retsvidenskaben og blev 1857
Protokolfører ved den i Nürnberg samlede
Handelslovgivningskonference. 1863 blev han Privatsekretær hos
Kong Maximilian af Baiern og udnævntes 1866 af
Ludvig den anden til Chef for Geheimeraadet. 1867
blev han Justitsminister og gjennemførte som
saadan trods stor Modstand en paa Offentligheds- og
Mundtlighedsprincipet baseret Civilprocesordning.
1869 overtog han derhos ogsaa Kirke- og
Undervisningsministeriet. Han viste 1870 stor Iver for
Tysklands Enhed, medvirkede til Overenskomsterne
af 23de Novbr. 1870 og forsvarede disse paa en
energisk Maade i Deputeretkammeret. I det nye
Ministerium af 22de Aug. 1872 beholdt han
Kirkedepartementet, som han siden har bestyret. Under
de kirkelige Stridigheder har han med Kraft stillet
sig paa de Gammelkatholskes Side.
Luvart, i Sjømandssproget den Side, hvorfra
Vinden kommer.
Luxdorph, Bolle Villum, dansk Lærd, f. 1716,
d. 1788, blev 1733 Student, 1734 Sekretær i
Kancelliet, 1738 Landsdommer i Sjalland, 1744
Assessor i Høiesteret, 1749 Generalprokurator og
1771 første Deputeret i Kancelliet. Han var med
at stifte „Selskabet for de skjønne Videnskaber“ og
blev nogle Aar før sin Død Formand i
Videnskabernes Selskab. Han var en for sin Tid lærd
Historiker, Kritiker og Filosof; ogsaa som latinsk
Digter vandt han et anset Navn.
Luxembourg (Palais du Luxembourg, udt.
Palæ dy Lyxangbur), Palads i Paris, opført af
Maria af Medici 1611—20. Her har
Seinepræfekten sin Bolig og Staden Paris’s Forvaltning
sine Lokaler. I en Del af Paladset er Musée
Luxembourg, en Samling af endnu levende
Maleres og Billedhuggeres Verker, som opbevares her
indtil 10 Aar efter Mesterens Død, da der fattes
Beslutning om, hvorvidt Verkerne skal indlemmes
i Louvres Samling.
Luxembourg, François Henri de Montmorency,
Hertug af, Marskal af Frankrige, berømt fransk
Hærfører, f. 1628, d. 1695, deltog 1643 under sin
Fætter, Prinsen af Condé, i Slaget ved Rocroi,
udmærkede sig 1648 i Slaget ved Lens og blev
af Anna af Østerrige udnævnt til Brigadegeneral.
Under Frondens Uroligheder stod han paa sin
Fætters Parti og kjæmpede derpaa under Turenne
ved Rethel, hvor han blev saaret og fangen. 1659
benaadedes han af Ludvig den fjortende, tjente
1667 under Turenne som Frivillig i Flandern og
1668 under Condé som Generalløitnant i
Franche-Comté. Under Krigen i Nederlandene 1672 fik
han, efterat Kongen havde forladt Hæren,
Overanførselen, men kunde ikke udrette noget af
Betydenhed, da Hollænderne satte Landet under Vand.
I December marscherede han med 8,000 Mand
over Isen fra Utrecht til Woerden og derfra til
Swammerdam, som han stak i Brand; da der
pludselig indtraf Tøveir, maatte han med Tab
trække sig tilbage til Utrecht, idet han underveis
lagde Egnen øde. 1674 kommanderede han under
Condé den høire Fløi af Hæren i Flandern, blev
1675 efter Turennes Død Marskal og fik
Overbefalingen over en Del af Hæren. 1676 herjede
han paa det grusomste Breisgau og tvang
Hertugen af Würtemberg til at afstaa ham Byen
Montbéliard, som han lod plyndre. I Felttoget
1677 slog han ved Mont-Cassel 11te April
Prinsen af Oranien, erobrede derpaa St. Omer og
tvang Prinsen til at hæve Beleiringen af Charleroi.
Efter Freden i Nimwegen søgte Louvois af
Misundelse at styrte ham. Uden at lytte til sine
Venner, som vilde hjelpe ham til at flygte udenlands,
lod han sig i Tillid til sin Uskyldighed fængsle og
blev sat i Bastillen, hvor han maatte tilbringe
14 Maaneder i et mørkt Fangehul. Endelig blev
han 1680 frikjendt, men forvist til sine Godser.
1690 fik han igjen Overkommandoen i Flandern,
slog Fyrsten af Waldeck ved Fleurus, 1692 Kong
Vilhelm den tredie af England ved Steenkerken og
seirede 1693 afgjort ved Neerwinden. S. A. endte
han Felttoget ved Erobringen af Charleroi. Han
blev syg, medens han endnu var ved Arméen, og
døde 1695. Af Legeme var han svagelig og skjev,
men besad en kraftig, energisk og skarpsindig Aand.
Luxemburg, et gammelt Grevskab, senere
Hertugdømme i det vestlige Tyskland, ved den
nederlandske Grændse, er nu delt mellem Kongerigerne
Holland og Belgien. Hollands Del,
Storhertugdømmet Luxemburg, grændser mod Nord til
Belgien og den preussiske Rhinprovins, mod Øst
til den sidstnævnte, mod Syd til tysk Lothringen
og det franske Departement Meurthe-Moselle, mod
Vest til den belgiske Provins Luxemburg, er 46
Kv.mil stort og har 205.000 Indb. af tysk
Herkomst og katholsk Konfession. Landet er en
bølgeformet Høislette, som for det meste maa henregnes
til det lothringske Plateau. Af nyttige Mineralier
findes Sandsten, Kalk og rige Leier af
Jernmalm. Industri og Handel er af stor Betydning.
— Luxemburg har sin egen Forfatning (af 1868) og
Folkerepræsentation; Storhertug er Kongen af
Holland, som styrer Landet ved en Statholder. Statens
Indtægter var 1877 henved 6 Mill. Frcs.;
Statsgjelden er 12 Mill. Frcs. — Den belgiske
Provins Luxemburg er 79 Kv.mil stor og
har 208,000 Indb. Landet er gjennemskaaret af
Ardennerne, er rigt paa Jernmalm og Skiferbrud
og egner sig særlig for Fædrift. Hovedstad Arlon
(s. d.). — Navnet Luxemburg skriver sig fra den
gamle Borg Lützelburg (lat. Luciliburgum), hvoraf
den nuværende By Luxemburg har sin Oprindelse.
Den første Greve af Luxemburg, Sigfried af
Ardennerne, fik 963 Borgen ved Bytte med Abbed
Wicker i Trier. En af hans Efterkommere, Grev
Herman, valgtes 1081 til Modkonge mod Keiser
Henrik den fjerde. Slægten uddøde 1136 med
Grev Konrad den anden, men en ny Linie
stiftedes af en Slægtning paa Kvindesiden, Henrik den
første af den limburgske Hertugslægt. Hans
Sønnesøn Henrik (som Greve af Luxemburg Henrik den
tredie) blev 1308 tysk Keiser under Navnet Henrik
den syvende og Stifter af det luxemburgske
Keiserhus. Hans Søn Johan fik ved Giftermaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
