Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lübke - Lüdenscheid - Lüders, Alexander Nikolajevitsch - Lüneburg. — Lüneburgerhede - Lütke, Fredrik (russ. Fedor Petrovitsch) - Lütken, Christian Fredrik - Lüttich, fr. Liège (Provins). — Lüttich (Hovedstad). — Bispedømmet Lüttich. — Fyrstendømme Lüttich - Lüttringhausen - Lützelburger ell. Leutzelburger, Hans, kaldt Franck - Lützen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Liidenscheid
Polyteknikum og Kunstskolen til Stuttgart, hvor han
siden har virket. Foruden de ovenfor nævnte samt
flere mindre Skrifter har Lübke udgivet en
fortræffelig „Plastikens Historie“ (1863) og “Grundrids af
Kunsthistorien“ (1861), hvilken sidste har vundet
særdeles stor Udbredelse og er bleven oversat til
flere fremmede Sprog, deriblandt til Dansk af Julius
Lange (2den Udg. 1880).
Lüdenscheid, By i den preussiske Provins
Vestfalen, har 8,500 Indb. og livlig Industri.
Lüders, Alexander Nikolajevitsch, russisk
General, f. 1790, d. 1874, indtraadte 1807 i Arméen,
deltog 1808 i Krigen i Finland samt senere i
Felttogene 1812—14 og blev 1826 Generalmajor. I
det polske Felttog 1831 gjorde han sig især
bemærket ved sin Tapperhed og Dygtighed under
Stormen paa Warschau, blev Generalløitnant og
1838 Chef for ste Infanteritorps. 1843 blev han
General og kommauderede en Division af sit Korps
i Kaukasus, hvor han i de to følgende Aar
kjæmpede med Udmærkelse. Efter en længere
Udenlandsreise overtog han igjen Kommandoen over
det dengang i Bessarabien staaende 5te Korps, gik
1848 over Pruth og dæmpede sammen med Omer
Pasja Opstanden i Donaufyrstendømmerne. 1849
trængte han ind i Siebenbürgen, erobrede
Hermannstadt, slog General Bern ved Schässburg og
tvang 20,000 Ungarer til at kapitulere. Til
Belønning for disse Bedrifter udnævntes han til
keiserlig Generaladjutant. Ved Udbruddet af
Krimkrigen udgjorde hans Korps en Del af Fyrst
Gortschakovs Armé, men Lüders maatte snart efter
Krigens Udbrud paa Grund af Sygdom forlade
Arméen. Efter sin Helbredelse blev han 1855
Chef for Sydarméen i Odessa og Nikolajev og
1856 Øverstkommanderende paa Krim, hvor han
afsluttede Vaabenstilstanden med de Allierede. Efter
to Aars Udenlandsreise blev han 1861 Statholder
i Polen, hvor han optraadte med stor Strenghed.
Senere levede han som Privatmand, dels i Odessa,
dels paa sine Godser i Bessarabien.
Luneburg, tidligere et eget Fyrstendømme i
Nordtyskland, udgjør nu en Del af den preussiske
Provins Hannover. Landet er fladt; den nordlige
Del optages af den store Lüneburgerhede, som
for det meste er sparsomt bevoxet. — Hovedstaden
Lüneburg ved Elven Ilmenau, ca. 3 Mil
ovenfor dens Udløb i Elben. har ca. 18,000 Indb.,
flere høiere Læreanstalter og livlig Industri og
Handel. I Nærheden findes Kalk- og Gibsbrud
samt Saltkilder, hvoraf tilvirkes ca. 300,000
Centner Salt aarlig.
Lütke, Fredrik (russ. Fedor Petrovitsch), russisk
Admiral af tysk Slægt, f. 1797, d. 1882, ledsagede
1817—19 Kaptein Golovnin paa hans Jordomseiling
og gjorde derpaa en Række Opdagelsesexpeditioner
til Novaja Semlja, om hvilket Land han
tilveiebragte mange værdifulde Oplysninger. 1826—29
gjorde han sammen med Kapteinløitnant
Stanjukovitsch en Reise rundt Jorden, opdagede tre Øgrupper,
som han efter sit Skib kaldte Senjavinøerne,
gjennemforskede Beringshavet og gjorde flere geografiske
Opdagelser. For at fortsætte sine paa denne Reise
paabegyndte Observationer over
Pendelsvingningerne reiste han 1830 til Island. Senere blev han
Opdrager for Storfyrst Konstantin, 1835
Kontreadmiral og 1843 Viceadmiral, 1850 udnævntes
han til Militærguvernør og Flaadekommandant i
Reval, 1853 til Militærguvernør i Kronstadt og
blev 1855 Admiral og Medlem af Rigsraadet. Han
havde 1845 Hovedandelen i Oprettelsen af det
russiske geografiske Selskab og blev 1864 Præsident
i det petersburgske Videnskabsakademi.
Lütken, Christian Fredrik, dansk Zoolog, f. 1827,
blev 1851 Assistent ved det zoologiske Muséum i
Kjøbenhavn og 1877 Docent ved den polytekniske
Læreanstalt. Han har udgivet meget benyttede
Lærebøger i Zoologi og skrevet talrige populære
Afhandlinger, især i det af ham i Forening med
flere 1854 stiftede „Tidsskrift for populære
Fremstillinger af Naturvidenskaben“. Endvidere har han
udgivet mange videnskabelige Afhandlinger over
Fiskene, Krebsdyrene og de Pighudede, til hvilke
sidste han har et udmærket Kjendskab, hvorved han
især er berømt.
Luttich, fr. Liège, Provins i Kongeriget
Belgien, 52 Kv.mil stor, med 645,000 Indb. og
betydelige Bergverker. — Hovedstaden, Lüttich, ved
Floden Maas, har 116,000 Indb., et 1817 grundet
Universitet, hvormed en Bergskole og en polyteknisk
Skole staar i Forbindelse, et Malerakademi, et
Musikkonservatorium, et biskopeligt Seminarium,
Fabrikation af Uldvarer, Geværfabriker, et
kongeligt Kanonstøberi m. fl. Fabrikanlag og betydelig
Handel. — Byen omtales allerede i det 8de Aarh.,
da Biskoperne af Tongern forlagde sin Residens
derhen fra Mastricht. Senere førte den mægtige By
ofte Krige mod Biskoperne og fik da jevnlig
Understøttelse af Frankrige. Karl den dristige erobrede Byen
1467, sløifede dens Mure og bortførte dens Kanoner;
ogsaa Maximilian den første maatte som Arvehertug
to Gange tvinge den til Lydighet, ved
Vaabenmagt. Af Franskmændene erobredes den 1675,
1684 og 1691, af Marlborough under den spanske
Arvefølgekrig 1702. 1792 besattes den atter af
Franskmændene, som dog igjen rømmede den 1793,
men gjenerobrede den under Pichegru og Jourdan
1794. 1830 hørte Lüttich til de Byer. som først faldt
fra Holland; siden har den stadig i politisk
Henseende holdt sig paa den antikatholske Liberalismes
Side. — Bispedømmet Lüttich, som tidligere
hørte til den vestfalske Kreds, og hvis Biskoper
var tyske Rigsfyrster, besattes 1794 af
Franskmændene. aftraadtes ved Freden i Luneville formelig
til Frankrige og fordeltes paa Departementerne
Ourthe, Meuse-inférieure, Sambre og Meuse; ved
Wienerkongressens Beslutning og en særegen
Overenskomst af 23de Marts 1815 blev det sammen
med de øvrige sydnederlandske Provinser som et
suverænt Fyrstendømme Lüttich overladt til
Holland og dannede efter nogen Grændseregulering
en Provins af Kongeriget Holland, indtil det 1830
ved Revolutionen kom til Kongeriget Belgien.
Lüttringhausen, By i den preussiske
Rhinprovins, med 9,500 Indb., Staal- og
Messingfabriker.
Lützelburger ell. Leutzelburger, Hans, kaldt
Franck, tysk Træskjærer, d. 1527; om hans
Livsomstændigheder er lidet bekjendt. Man antager,
at han har skaaret de bedste Træsnit efter
Tegninger af Hans Holbein den yngre; med hans
fulde Navn og Aarstallet 1522 er et fortræffelig
udført Billede signeret, nemlig en Kamp i en Skov
mellem Bønder og nøgne Røvere.
Lützen, By i den preussiske Provins Sachsen,
med 3.000 Indb., er historisk bekjendt ved det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
