Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Løbedage, Debitors. — Kreditors Løbedage - Løbefod. — Løbefugle - Løbegrave, Tranchéer. — Approcher - Løber, se Mur. — Løber (Sten til Rivning af Farver) - Lødighed - Lødingen - Lödöse, Gammel-Lödöse. — Ny-Lödöse - Løg. — Strandløg. — Vild Løg. — Rams. — Græsløg. — Rødløg. — Skalotløg. — Hvidløg - Løgstør - Löher, Frans von - Løie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lsbedage
Løbedage, Debitors, et bestemt Antal (8)
Dage, som efter flere Landes Lovgivning tilkom
mer en Debitor efter Fordringens Forfaldsdag
for at præstere Betalingen, og før hvis Udløb Kre
ditor ikke kan retslig forftlge Fordringen. Bed
Kreditors Løbedage forstaaes i nogle Retsforhold
et vist Antal Dage efter Furfaldstid (eller efter
UdlMet af Debitors Løbedage), inden hvilke
Kreditor, saafremt Betaling udebliver, maa foretage
visse Skridt for at bevare sin Ret uformindsket.
Ved Vexler er ifølge norsk Vexellov af 7de Mai
1880 Debitors Løbedage bortfaldt, hvorimod
Kreditor fremdeles har to Dage til at optage Protest.
Løbefod, en Fodform hos Fuglene, udmærker
sig ved lang, kraftig Mellemfod, korte, brede
Fortæer med stumpe, korte Kløer og manglende eller
rudimentær Bagtaa. De Fugle (Strudsen,
Trappegaasen o. fl.), som er forsynede med saadanne
Fødder, kaldes Løbefugle.
Løbegrave, Tranchéer, i Befcestningskunsten
smale Grave, som tjener til at skaffe Dcrkning mod
den fiendtlige Ild. I Felten benyttes de far i
en Hast at skaffe Forskansning i en Stilling.
Graven gj??res da km nogle Fod bred og dyb, og
den opgravede Jord opkastes som Bryftvcrrn paa
den Side, som vender mod Fienden. len saa
dan Grav kan en Rakke Skyttere finde en tryg
Opftillingsplads. Ved en Beleiring bruger den
angribende Part LMgrave dels i samme Aiemed
som ovenfor ncevnt, dels for derved at skaffe til
veie dcekkede Forbindelseslinier mellem sine for
skjellige Afdelinger. Approcher kaldes de
grave, som aabnes af Angriberen mod den angrebne
Front og Mes frem mod denne i Zikzak, saaledes
at de ikke paa noget Punkt kan befiydes paalangs,
hvorved de tiener til at danne dakkede Passager
hen til de lcengst fremstudte Beleiringsbatterier.
Løber, se Mur. — Løber kaldes ogsaa en
kegleformet, paa Undersiden aldeles stad og jevn
Sten, som bruges ved Rivning af Farver.
Lødighed betegnede tidligere, da man endnu
benyttede den saakaldte Splvvegt, Forholdet mel??
lem Mcrngden af S^lv og Kobber i de til Mynter
og andre SMarbeider benyttede Legeringer. En
Mark (Sølvvegt) deltes i 16 Lod; en
Sølvlegering, som i en Mark indeholdt f. Ex. 14 Lod
Sølv og 2 Lod Kobber, kaldtes da 14lødig. Efter
Indførelsen af det metriske System passer ikke
længere denne Betegnelsesmaade; man udtrykker
nu Sølvets Finhed ved at angive, hvormange
Vegtdele rent Sølv, der indeholdes i 1000 Vegtdele
Legering. „14lødigt“ Sølv bliver efter denne
Udtryksmaade at betegne som Sølv af Finheden 0.875
eller 875 pro mille.
Lødingen, Prestegjeld i Salten, Nordlands
Amt, bestaar af Sognene Lødingen og Hol.
Lödöse, Gammel-Lödöse, By i det vestlige
Sverige, haa Götaelvens ?østlige Bred, var i
Middelalderen Sveriges eneste Kjøbstad mod Vest. Senere
anlagdes længere nede, ved Säfveåens Udløb i
Götaelven, Ny-Lödöse, som 1473 fik Privilegier.
1646 mistede Gammel-Lödöse sine Privilegier, og
1619 befaledes Indbyggerne i Ny-Lödöse at flytte
til det i Nærheden anlagte Göteborg, hvori
Ny-Lödöses Grund nu er indlemmet.
Løg (Allium), Planteslægt af Liliefamilien, har
en løgformet Rodstok, flade eller rørformede Blade,
bladløse eller bladede Blomsterstilke og Blomsterne
stillede enten i Skjerme eller i Hoveder. Arterne
er dels toaarige, dels fleraarige. Alle Arter
inneholder i Løgen, tildels ogsaa i Bladene, en flygtig
Olie af en eiendommelig skarp Lugt og Smag. —
I Norge voxer vildt Strandløg (A. arenarium)
med blegrøde Blomster og rundagtige Løgknopper
mellem dem, vild Løg (A. oleraceum) med spidse
Løgknopper mellem Blomsterne, og Rams (A.
ursinum) med tommebrede, stilkede Blade og hvide
Blomster i en flad Skjerm uden L^gknopper.
Rams har en HM modbydelig Lugt og Smag,
som deu meddeler til Melken og iscrr til Flpden,
naar Planten spises af Melkekjpr. — Mange Arter af
L^g dyrkes forn KMenvexter, faaledes Græsløg
(Allium Schoenoprasum), som voxer vildt i
Mellem- og Sydeuropa og har fine, rørformede Blade og
rosenrøde Blomster; af den bruges kun Bladene.
Den egentlige Løg spises af [[** sic, noe tekst må ha forsvunnet, trykkfeil **]] Rødløgen (A. Cepa).
Skalotløgen (A. ascalonicum), Hvidløgen
(A. sativum), hvilken sidste ogsaa dyrkes som
Lægeplante, og Purre (A. porrum), der udmærker
sig ved flade Blade.
Løgstør, Handels- og Ladested i Aalborg Amt
i Jylland, ved Limfjorden, med 1,400 Indb. Ved
Byen er en Banke med kun 3—4 Fod dybt Vand,
hvilken er omgaaet ved „Fredrik den 7des Kanal“.
Löher, Frans von, tysk Historieskriver, f. 1818,
studerede i Halle, München, Freiburg og Berlin
Retsvidenskaben og var derpaa 1841—46 Referendar
ved Over- og Underretterne i Paderborn. I denne
Tid udgav han flere Digte samt juridiske,
retshistoriske og historisie Arbeider, af hvilke især
„Fyrster og Stæder paa Hohenstaufernes Tid“
(1846) vandt Anerkjendelse. Efter at have bereist
de fleste europæiske Lande begav han sig 1846 til
Amerika, hvor han opholdt sig halvandet Aar og
samlede Materialierne til de to Skrifter „Det tyske
Folks Betydning i Verdenshistorien“ og „Tyskernes
Historie og Tilstande i Amerika“ (1848). Efter sin
Tilbagekomst til Paderborn grundede han
„Westfälische Zeitung“, blev 1848 sammen med flere
andre politiske Partiførere paa Grund af sin
Opposition mod Ministeriet
Brandenburg-Manteuffel fængslet og indviklet i en stor Politisk Proces,
som dog endte med almindelig Frifindelse. 1849
indvalgtes han i det preussiske Andetkammer,
hvor han holdt sig til det moderate Venstre. Efter
sin Tilbagekomst var han i Paderborn ansat ved
Appellationsretten, udgav det episke Digt „General
Spork“ og et fortrinligt Arbeide over „Den
preussiske Landrets System“ (1852); 1853 habiliterede
han sig som Docent i Göttingen, hvorfra han
1855 kaldtes til München; her blev han Professor
og 1864 Direktør for Rigsarkivet samt de 8 ??vrige
baierske Landsarkiver. Af hans Skrifter kan foruden
de allerede nævnte anføres „Land og Folk i den
gamle og nye Verden“ (3 Bd., 1854—58), „Neapel
og Sicilien“ (2 Bd., 1864) m. fl. Reiseverker samt
den fortræffelige historiste Skildring „Jakobæa af
Baiern og hendes Tid“ (2 Dele, (1861—67).
Løie (Cyprinus alburnus), en liden 8—10
Tommer lang Fisk af Karpeslægten, har en langstrakt
Legemsform og en sølvhvid Farve, som paa Ryggen
samt Ryg- og Halefinnen gaar over i lyst
olivengrønt. Den lever i Ferskvand i det sydlige Norge og
over Størstedelen af Europa; den er graadig og let at
fange og bruges til Agn for andre Fiske; dens Skjæl
har man benyttet til Fabrikation af falske Perler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
