Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Madagaskar, af de Indfødte kaldt Nossi-Ndambo, af Araberne Dsjesira-el-Komr. — Malagasi eller Malagasj - Madame - Maddaloni - Maddiker, d. s. s. Larver, se under Insekter - Madeira (port.) eller Madera (sp.) (Ø) - Madeira (Flod) - Madeiravine. — Malvasier-Madeira, kaldes ogsaa Madeira-Malmsey. — Dry-Madeira eller Madeirasekt. — East-India-Madeira, paa Øen kaldet Vinho de rota. — Tinto
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af sine Undersaatter paa Mauritius oplære i
London og Paris i europæiske Haandverk, Kunst og
Videnskab. I Løbet af faa Aar skabte han en
saa stærk Armé, at han kunde gjøre de andre
Stammers Høvdinger til sine Vasaller. Derhos
var han velvillig stemt mod Europæernes
Forestillinger angaaende Afskaffelse af Menneskeofringer
og Slavehandel samt Indførelse af Kristendommen.
Missionærer nedsatte sig i Hovedstaden, og
Kristendommen begyndte at fæste Rod; men 1828 blev
Kongen myrdet af sin Hustru Ranavaluna (den
første), som, efter ogsaa at have ryddet nogle af
hans Beslægtede af Veien, besteg Tronen og herskede
med blodig Despotisme. Hun lagde an paa at
udrydde alle Spor af europæisk Civilisation; dette førte
1845 til et blodigt Sammenstød mellem hendes og
franske og engelske Tropper. Først efter hendes
Død 1861 blev under hendes Søn og Efterfølger
Kong Radama den anden Forholdene igjen
noget gunstigere for Europæerne. Kongens
Tolerance og civilisatoriske Bestræbelser i Forening
med flere af Folket med Uvillie modtagne Love og
Forordninger modnede imidlertid hos Tilhængerne
af det konservative Parti, der saa sig tilsidesat,
Planen om at bringe en Revolution istand. Kong
Radama den anden blev 1863 dræbt, og hans Enke
Rabodo under Navnet Rasuherimandsjaka udraabt
til Dronning; hun maatte dog gaa ind paa en
Konstitution, ifølge hvilken den lovgivende
Myndighed ikke længer skulde tilhøre Kongemagten
alene, men denne og Folket i Forening. Tillige
lovedes de Fremmede lige Beskyttelse med de
Indfødte samt fri Religionsøvelse. 1865 afsluttede
England en Freds-, Venskabs- og Handelstraktat
med Regjeringen, idet Dronningen tillige lovede
at afskaffe den barbariske Giftprøve (en Slags
Gudsdom) og ganske ophæve Slavehandelen, samt
tilstod alle andre Nationer de samme Rettigheder
som Englænderne. Den nuværende Dronning
Ranavaluna den anden, som kom paa Tronen
1868, lod sig af indfødte Lærere undervise i
Kristendommen, og i Septbr. s. A. ved hendes Kroning
fandt Kristendommens officielle Indførelse Sted;
selv lod hun sig med en stor Del af Adelen døbe
i Begyndelsen as 1869. Siden har Kristendommen
gjort gode Fremskridt paa Madagaskar.
Madame, i Frankrige oprindelig Titelen paa
Kongens ældste Broders Gemalinde eller Kongens
ældste Datter. Nu betegner Titelen i Regelen
enhver gift Kvinde af den lavere Middelklasse.
Maddaloni, By i Provinsen Caserta i
Syditalien, 3 Mil nordost for Neapel, med 17,000
Indb. og store ugentlige Markeder for
Levnetsmidler.
Maddikker, d. s. s. Larver, se under Insekter.
Madeira (Port.) eller Madera (sp.), en
Portugiserne tilhørende Ø ved Afrikas Vestkyst, hører
til de nordlige kanariske Øer, er ca. 15 Kv.mil
stor og har ca. 12,000 Indb. Øen var allerede
kjendt i Oldtiden, men koloniseredes først 1420 af
Portugiserne. Den helt igjennem vulkanske Ø
gjennemstryges efter Længden af et Høideparti,
som stiger steilt op i begge Ender og hæver sig
mod Midten, hvor det kulminerer i den ca.
6,000 Fod høie Top Pico-Ruivo. Havne mangler
aldeles, og de aabne Rheder, som benyttes isteden,
maa for det meste forlades under Paalandsstorm.
Landets Karaktér er paa Grund af dets Bygning
meget malerisk. Klimatet er særdeles mildt og
stadigt, idet Aarets Middeltemperatur ved
Sydkysten er 16° R. og Forskjellen mellem den varmeste
og kaldeste Maaned kun ca. 4.5°; sjelden stiger
Varmen over 24°, og kun ganske undtagelsesvis
synker den under + 10°. Paa Nordkysten er det
kjøligere, og om Vinteren kan Temperaturen der
synke til + 5°. — Jordbunden er særdeles
frugtbar, og Hovedproduktet er Vin (se nedenfor). I
den senere Tid dyrkes ogsaa Sukker, Korn, alle
europæiske Havefrugter, Bananer, Ananas og Kaffe.
Ovenfor den dyrkede Region findes prægtige Skove
af Laurbærtræer og store, træagtige Lyngplanter.
Af vilde Dyr findes Kaniner og Svin; de
sædvanlige Husdyr er indførte fra Europa. —
Indbyggerne er for det meste Efterkommere af
indvandrede Portugisere; derhos findes Negre, Mulatter
og nogle hundre indvandrede Englændere. Øen
danner med nogle nærliggende mindre en egen
Forvaltningskreds umiddelbart under den
portugisiske Regjering, men Handelen er mest i
Englændernes Hænder; Indførselens Værdi beløb sig
1870 til henved 275,000 Pd. Sterling, Udførselens
til 177,000 Pd. Sterling. — Hovedstad er Funchal
(s. d.).
Madeira, en af de mægtigste Floder i
Sydamerika, dannes af flere mindre Floder (Mamore,
Itenez, Beni, Guapore, San Miguel m. fl.), som
forener sig paa Grændsen af Brasilien og Bolivia.
Efter disse Hovedtilløbs Forening gaar Madeira
mod Nordost, stadig optagende mindre Tilløb, og
falder i Amazonfloden. Dens Længde fra
Sammenløbet med Beni er ca. 200 Mil.
Madeiravine kaldes de paa Øen Madeira
avlede sterke, fyrige og velsmagende Bine. De
deles i tre Hovedklasser; Malvasier-Madeira,
Dry-Madeira eller Madeirasekt og Tinto.
Malvasier-Madeiraen, som i England ogsaa kaldes
Madeira-Malmsey, erholdes af Vinstokke, som blev
forplantede til Øen 1421 fra Kreta, og som bærer
meget store Drueklaser. Den har en meget fin,
sødlig og stærk Smag og bliver med Aarene stedse
bedre. Den først af Druerne pressede Most, som
kaldes Pingo, afgiver en overordentlig fin, delikat
og lysfarvet Vin; man presser dog Skallerne og
Stilkene endnu en Gang, hvorved man erholder
den saakaldte Moste, som afgiver en meget fyldig
og i de første Aar haard Vin, men som sædvanlig
bruges som Tilsætning til Pingoen.
Malmsey-Madeiraen presses af Druer, som voxer i Øens
sydlige, klippefulde Egne, hvor de er udsatte for
Solstraalernes fulde Paavirkning og ikke afplukkes,
førend de er overmodne. — Dry-Madeiraen er
ravfarvet, spirituøs, aromatisk, men lidt bitteragtig
og har ofte en svag, moskuslignende Bismag; den
bliver ofte farvet mørk med Tinto. Da den vinder
betydelig i Godhed ved at passere Linien, sender
de engelske Handelshuse paa Madeira den ofte til
Ostindien og tilbage igjen, og den benævnes da
East-India-Madeira; paa selve Øen kaldes den
Vinho de rota. Man naar imidlertid nu paa
Madeira næsten det samme Maal ved at lagre
Vinen i ophedede Rum, hvorved den allerede efter
nogle Maaneders Forløb bliver ligesaa god, som
om den havde henligget 5—6 Aar. I samme
Hensigt nedgraver man ogsaa den paa Flasker
aftappede Vin i dybe Gruber, som er fyldte med
Hestegjødning. — Tinto er af rød Farve og saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
