Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Madras - Madrazo, Don José de. — Don Federico Madrazo - Madrid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Madrazo
overfløiet af den engelske, skjønt den endnu er af ikke
ringe Udstrækning. Derhos gives der Fabriker for
Indigo. Sukker, Opium, Poltemagervarer m. m. ;
af særdeles Vigtighed er den storartede Glas??
fabrikation. Byen staar i direkte Dampskibs
forbindelse med alle betydeligere asiatiske Kyststeder
samt med Europa, Afrika, Australien og Amerika.
Den er Hovedfedet for den indiske Perle- og
LEdelstenshandel samt i det hele Midtpunktet for
Handelen paa hele den forindisse HalvM Vstkyft.
Alligevel har den ingen egentlig Havn, kun en
aaben Rhed med ugunstig Ankergrund. IndfMselen
havde 1873 en Verdi af ca. 4 Mill., UdfMselen
af ca. 6½ Mill. Pd. Sterling. — Madras er
Englændernes første faste Koloni i Ostindien. De
sik nemlig 1639 Tilladelse af Rajahen af Bisnagur
til her at bygge et Fort, som fik Navnet St. George,
og omkring hvilket snart Byen reiste sig. Det
derv??rende Agentskab for det ostindifke Kompagni
ophMdes 1653 til et Prcrsidentstab; allerede ved
Enden af det 17de Aarh. talte Kolonien 800,000 Indb.
Siden stod Madras lenge stille i sin Udvikliug, me
dens Kalkutta hcevede sig; men i den nyeste Tid
har den til Gjengjeld strakt sit Herred??mme saa
meget videre. 1746 maatte Madras ovcrgive
sig til Franfimcrndene, men kom ved Freden til
Aachen tilbage til Engleuderne. 1767 overfaldtes
Byen af Hyder-Ali, men undsattes af den engelsse
General Smith. 1768 afsluttedes her en Fred
med Subahen af Dekan og 3die April 1769 en
anden med Hyder-Ali.
Madrazo, Don José de, spansk Maler, f. 1781,
d. 1859, ftuderede i Madrid, Paris (i Davids Skole)
og Rom, udnævntes til Karl den fjerdes
Kammermaler og erhvervede sig et anset Navn som
Historie- og Portrætmaler. 1818 blev han Direktør for
Akademiet San Fernando i Madrid. Her oprettede han
en lithografisk Anstalt og udgav fra denne
„Colleccion lithographica de cuadros del Rey de
España“ (3 Bd., 1826). — Hans Søn Don
Federico Madrazo, f. 1815, blev Hofmaler i
Madrid og har især vundet Anerkjendelse som
Portrætmaler. Han er Elev af Winterhalter.
Madrid, Spaniens Hovedstad, ligger paa en
nøgen Høislette ved Floden Manzanares. Den er
den største og folkerigeste By i Riget, men betragtes
dog ikke som Ciudad (s. d.), men som Villa (s. d.).
Indbyggerantallet er 468,000. Den aldre Del af
Byen har lave Hufe og trange, krumme Gader; den
nyere, nordlige Del er smukt bebygget og har brede,
rette og godt brolagte Gader. Af de mange offent>
lige Pladse fortjener især at nævnes Plaza de Oriente
med Filip den fjerdes Statue, i en større Afstand
omgivet med 44 andre spanske Kongestatuer, Plaza
Mayor, Puerta del Sol, som er det livligste og
mest befærdede Sted i Byen, Cortez-Pladsen med
Cervantes’s Statue og Murillopladsen med en
Statue af den berømte Maler Murillo. Smukke
offentlige Spadserepladse er Prado, Recoletos,
Cllstellana og Buen-Retiro. Blandt de 93 Kirker
og Kapeller, som forresten hverken udmerker sig
ved Størrelse eller nogen iøinefaldende SkjMhed,
men er rige paa udmærkede Kunstverker af spanste,
italienske og nederlandske Mestre, kan nævnes
Kirken for Madrids Skutshelgen, Virgen de la
Paloma, det af Filip den fjerde grundlagte
prægtige St. Isidors-Kapel med Malerier af Tizian
og Mengs, Saleserindernes Kirke og Atochas
Madrid
Kirke, hvori de i Krige erobrede Faner er op
hengte. Det efter Branden 1734 fra nyt af
opfMe kongelige Residensstot, paa en H^ide i
Vestkanten af Byen, er den mest fremtredende af
alle Madrids offentlige Bygninger. Det danner
en regelmessig Firkant af ca. 480 Fods Lengde
og Brede, med fladt Tag, i det indre prydet paa
det overdaadigfte og indesluttende mange herlige
Kunstverker af Murillo, Tizian, Mengs m. fi.
Andre nevneverdige offentlige Bygninger er Se
natets, Kongressens, Handelsministeriets og navn
lig Krigsministeriets Lokaler. Af videnstabelige
Anstalter kan nevnes Nationalbibliotheket med
315,000 Bd. (deriblandt 1,700 Incuuabler), 30,000
Manuskripter og en Samling af 120,000 Me
daljer, endvidere Bibliotheket San-Isidro, Univer
sitetsbibliotheket og det naturvidenstabelige Mu
seums Bibliothek, det kongelige Museum (Museo
del Prado), der indeholder en af Verdens rigefte
Malerisamlinger, den righoldige Vaabensamling
(Armeria), det arkeologiske Museum, som er be
rpmt for sine Base- og Myntsamlinger, det konge
lige Naturaliekabinet , som iser har righoldige
Samlinger af indenlandste Mineralier, Observato??
riet, den botaniske og zoologiske Have m. m. Af
Undervisningsanstalter har Madrid et Universitet,
San Isidros Institut, de til Universitetet horende
FakultetshMoler for Medicin og Farmaci, en
HKskole for Mustk, en Ingeni??rskole, en Bergstole
m. m. Hertil kommer 8 kongelige Akademier.
Blandt de 18 Theatre indtager det kongelige Opera
hus den ftrfte Rang. Det store, 1874 aabnede
Amsitheater for Tyrefegtninger, rummer 12,000
Personer. Industrien kan ikle maale sig med de
andre europeiske Storbyers. Handelen lettes ved
Jernbaner til Irun, Saragosfa og Alicante. Bed
Siden af Spaniens Bank med en Kapital af 400
Mill. Realer, fom er den eneste Emissionsbank,
bestaar endnu forskjellige Kredit- og Forsikrings
felskaber, en Hypothekbank osv. — Madrid er siden
Filip den andens Tid (1560) de spanske Kongers
Residens; her er indgaaet et stort Antal Fredsslut
ninger og Forlig, saaledes 1526 mellem Karl den
femte og Frans den fyrste af Frankrige, 1617 mellem
Sftanien og Benedig og 1800 mellem Portugal og
Spanien. I den spanske Arvef^lgekrig stod Byen
paa Frankriges Parti, og i Frihedskrigen mod
Frankrige gav det 1808 ved Folkeopstanden mod
Murat, hvorved 1,500 Mennester omkom, Signa
let til almindelilj Reisning. Spaniens politisk
rystede Tilstand, der fremkaldtes af Kampen mel??
lem Karlisterne og Dronning Kristine, samt Sam??
menkaldelsen af Cortes i Hovedstaden 1834 vakte
vistnok her og der Partiaanden, men Byen holdt sig
dog i det hele til Dronningens Parti. En i Januar
1835 forsagt Militerrevolution, under hvilken
Generalkapteinen i Nykastilien, General Canterac,
blev myrdet, strandede ligesom det af General Leon
1842 gjorte ForsFg paa at bortf??re den umyndige
Dronning Isabella. Derimod tog Madrid 1843
med stor Iver Parti for Espartero og overgav sig
f^rst, da hans Sag var aldeles tabt. Februar
urolighederne 1846 fandt ogsaa Gjenklang i Madrid,
dog blev to Opstande mod Regjeringen, i Marts og
Mai, om end ikke uden Vanskeligheder, dæmpede af
Narvaez. Den i Juli 1854 af General O’Donnell
ledede Revolution førte efter 2 Dages Kamp til
Esparteros Hjemkaldelse. En Opstand af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
