Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mais. — Den almindelige Mais. — Den hvide, bredkornede Mais. — Hestetandmais. — Hønsemais. — Spidskornet Mais. — Græskarkjernemais. — Stenkorn. — Den store Mais. — Cinquantino eller Quarantino - Maison, Nicolas Joseph, Marquis - Maistre, Joseph, Greve de. — Xavier de Maistre - Maitresse - Maia - Majestæt - Majestætsforbrydelse - Major - Major domus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Maison
Kornsort. I det 16de Aarh. bragtes den til
Spanien og det øvrige Sydeuropa, hvorfra den senere
udbredte sig til andre europæiske Lande. — Man
har mange forskjellige Sorter Mais, af hvilke
man Pleier at skjelne mellem de amerikanske og
de europaifle. Til de fjirstnavnte henregner man
sadvanlig de, som er af høi Vext og giver et stort
Udbytte, navnlig den hvide, bredkornede
Mais med flade og brede Korn, som er Mede
i 8 Rader paa Kolben, Hestetandmais, som
er hvid, gul eller rød, med lange, smale Korn i
12 eller flere Rader, Hønsemais med smaa
glasagtige Korn samt spidskornet Mais. I selve
Nordamerika skjelner man anderledes; man kjender
der egentlig kun Græskarkjernemais, som
anvendes til Kreaturfoder, og Stenkorn, som
benyttes til Menneskeføde. Disse saakaldte
amerikansie Sorter forvandler sig efterhaanden ved at
overføres til nordligere Egne til de europæiske
Sorter. Af disse kan anføres: Den store Mais,
som giver størst Udbytte af alle, bliver 2½ Meter
høi og bærer lange, tykke Kolber, som indeholder
indtil 1,000 Korn hver; disse kan være hvide, gule,
røde, blaa, violette, sorte, stribede eller marmorerede
oa ofte af forskjellig Farve i den samme Kolbe.
Den almindelige Mais bliver indtil 2 Meter
M og har ligeledes tykke, men noget kortere
Kolber. Den hurtig modnende Cinquantino
eller Quarantino, som dyrkes meget i Italien,
har i Nutiden udbredt sig over en stor Del af
Europa, hvilket ligeledes er Tilfældet med
Dvergmaisen, som ogsaa modnes hurtig. — Norge
indførte 1879 ca. 1570 Hektoliter Mais. I den
botaniske Have ved Kristiania har Professor Schübeler
i en Række af Aar gjort Forsøg med Dyrkning af
Mais, og Resultatet heraf er, at flere af de tidligere
Sorter vistnok modnes ved Kristiania i
almindelige Sommere, men at det dog ikke kan tilraades at
dyrke nogen Sort Mais i Norge for Kornets
Skyld. Derimod kan flere af de høitvoxende
Sorter, f. Ex. Hestetandmais, i en passende Jord,
f. Ex. sandblandet Muld, med god Nytte dyrkes
til Grønfoder.
Maison (udt. Mæsong), Nicolas Joseph,
Marquis, fransk Marskal, f. 1771, d. 1840, indtraadte
1792 i Arméen. Af Jourdan udnævntes han 1796
til Bataljonschef, kjæmpede derpaa under
Bernadotte, hos hvem han 1799 blev Generaladjutant.
Efter at have udmærket sig i Slaget ved Austerlitz
forfulgte han paa det preussiske Felttog 1806
Blücher indtil Lybek og blev derpaa Guvernør i
denne By. I Spanien afgjorde han 1808 slaget
ved Espinosa, var 1809 med Bernadotte i Holland,
blev under det russiske Felttog 1812 efter Slaget
ved Polozk Divisionsgeneral og kommanderede
derpaa 2det Armékorps, hvormed han dækkede
Tilbagetoqet indtil Weichsel. 1813 blev han Øverstbefalende
over Nordarméen, som skulde forsvare Belgien og
Flandern. Da han fik høre om Keiserens
Tronfrasigelse, sluttede han Vaabenstilstand og underkastede
sig Ludvig den attende, som udnævnte ham til Pair
og Guvernør i Paris. Ved Napoleons
Tilbagekomst, da det hele Officérskorps gik over til Keiseren,
reiste Maison til Gent til Ludvig den attende og
blev efter den anden Restauration igjen Guvernør
i Paris. Som Medlem af den over Marskal Ney
nedsatte Krigsret erklærede han sig inkompetent til
at fælde Dom og faldt derfor i Unaade, men blev
dog 1817 ophøiet til Marquis. 1828 fik han
Overkommandoen over Expeditionen til Morea,
indskibede sig i Aug. med 14,000 Mand i Toulon,
landede paa Halvøen og tvang Ibrahim Pascha til
at indskibe sig med sine Tropper. Som en
Forsvarer af de konstitutionelle Rettigheder erklærede
han sig under Julirevolutionen for Ludvig Filip,
fik det Hverv at ledsage den afsatte Karl den tiende
til Cherbourg og overtog derefter for nogle Uger
Udenrigsministeriet. 1835—36 var han
Krigsminister.
Maistre (udt. Mæstr), Joseph, Greve de, fransk
publicistisk og politisk Forfatter, f. 1754, d. 1821,
blev 1787 piemontesisk Senator, men udvandrede
1792, da Savoien blev tagen i Besiddelse af
Franskmændene, blev 1803 sardinsk Gesandt i Petersburg,
men maatte 1817 paa Grund af sin Forbindelse
med Jesuiterne opgive denne Post, hvorpaa han
til sin Død var Minister i Turin. Han optraadte
først som Forfatter 1796 og udgav flere
religiøs-politiske Skrifter. Han gik saavel i sine
theologiske som i sine politiske Anskuelser ud fra
Arvesynden, hvis Afsoning ifølge ham skulde være
Menneskets Livsopgave, og heraf drog han den
Slutning, at Regjeringerne, som har at holde
Menneskene til at gjøre Bod, nødvendigvis maa
være strenge og despotiske. — Hans yngre Broder
Xavier de Maistre, f. 1764, d. 1852, tjente
først i den sardinske Hær, fulgte derpaa efter
Felttoget 1799 Feltmarskal Suvarov til Rusland og
traadte siden i russisk Tjeneste; efter at have taget
sin Afsked fra denne levede han siden 1817
afvexlende i Frankrige og Petersburg. Han skrev en
Række Noveller, som alle er affattede i det fineste,
reneste og eleganteste Fransk, besidder betydelige
poetiske Fortrin og endnu læses med Interesse.
Maitresse (udt. Mætress), fr., egentl.
„Herskerinde“, betegner i Almindelighed Elskerinde, især
en Konges eller anden høitstaaende Mands.
Maia, en af Planetoiderne.
Maiestæt, af lat. majestas, Høihed, Herlighed;
sædvanlig Titel for Konger og Keisere samt disses
Gemalinder.
Majestætsforbrydelse (Crimen læsæ
majestatis), i mere udvidet Forstand enhver politisk
Forbrydelse; i snevrere og mere almindelig
Betydning en Forbrydelse i Ord eller Gjerning mod
Medlemmer af vedkommende Lands Fyrstefamilie
og navnlig mod Majestætens, d. e. Fyrstens Person.
Major (udt. Major), den laveste Stabsofficérs
Charge. I Arméer med Regimentsinddeling har
Bataljonschefen oftere Majors Grad. — I den norske
Armé haves der i Ingeniørbrigaden to Majorer,
i Artilleriet ingen, i Kavaleriet tre, nemlig én for
hvert Korps, ved hvilket Majoren bl. a. er Chef
for den aarlige Rekrutskole. Ved Infanteriet haves
kun én Major, nemlig ved Norske Jægerkorps,
hvor han er Bestyrer af Underofficérsskolen og
tillige administrerer Korpsets Bevæbning,
Udrustning og Beklædning samt Pengevæsen.
Major domus, d. e. Husfoged, fr. Maire
du Palais, var i det frankiske Rige under
Merovingernes Regjering Titelen for den fornemste
Hof- og Statsembedsmand. Major domus var
Opsynsmand for den kongelige Husholdning,
sandsynligvis ogsaa over Domænerne, og havde derfor
stor Indflydelse paa Uddelingen af de kongelige
Gaver og Beneficier. Han repræsenterede ogsaa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
