- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
422

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marat, Jean Paul - Marăthon - Marathonisibugten ell. Kolokythiabugten - Maratta eller Maratti, Carlo - Maratter, se Mahratter - Marbakke - Marbod - Marburg - Marceau, François Severin Desgraviers - Marcello, Benedetto - Marcellus (Plebeierfamilie). — Markus Claudius Marcellus, faaet tilnavnet „Roms Sværd“ - March - Marchena - Marchese, se Marquis - Marchesi, Pompeo Cavaliere - Marchfeld - Marcion. — Marcioniterne - Marcipan - Marco Polo, se Polo - Marcus eller Johannes Marcus (Evangelist) - Mardin - Mardonias

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Marathon

Villie inden Rædselsregjeringen; men da den første
hævede sig paa sine Forbundsfæller Bekostning,
begyndte Marat at blive mere og mere tilovers.
Han var egentlig ingen Partileder, men kun et
simpelt Redstab i Robespierres og Dantons
Hænder. Da Charlotte Corday (s. d.) fattede sin
Beslutning om at rydde en af de værste Tyranner
af Veien, traf hendes Valg paa Marat, som hun
stak ihjel i Badet, medens han holdt paa med
Udarbeidelsen af en ny Proskriptionsliste (13de
Juli 1793). Han blev som en „Martyr for
Folkets Sag“ begraven med stor Pragt, man reiste
hans Billede paa et Alter i Louvre, og han æredes
som en Helgen. — Marat var i ingen Henseende
nogen tiltrækkende Personlighed; hans Ydre var
hæsligt og hans Tale Plump og spækket med kyniske
Grovheder.

Marăthon, [[** aksent sjekket i kilden **]] en Landsby paa Attikas Østkyst,
ikke langt fra Athen, bekjendt af Miltiades’s Seier
over Perserne 490 f. Kr.

Marathonisibugten ell. Kolokythiabugten,
en større Havbugt mellem Kap Matapan og
Forbjerget Elaphonis i det sydlige Grækenland.

Maratta eller Maratti, Carlo, italiensk
Maler, f. 1625, d. 1713, uddannede sig under Sacchis’s
Veiledning og malede et stort Antal Madonna
og Helgenbilleder, ligesom han restaurerede Rafaels
Freskomalerier i Vatikanet. Hans ret smukke og
milde, men kraftløse Madonnaer findes i næsten
alle større Galerier i Europa.

Maratter, se Mahratter.

Marbakke, en stærk Skraaning af Havbunden
nær Land og langs efter dette.

Marbod, Konge over Markomannerne paa
Kristi Tid, var i sin Ungdom i romersk
Krigstjeneste, førte Aar 8 f. Kr. Markomannerne fra
deres Hjemstavn ved Main til Bøhmen og
grundede her et magtigt Rige. Aar 19 e. Kr.
beseiredes han af Cheruskerfyrsten Herman (Arminius)
og blev af Romerne anvist Ravenna som
Opholdssted, hvor han døde 18 Aar efter.

Marburg, 1) By i den preussiske Provins
Hessen-Nassau, 10 Mil nord for Frankfurt, med
9,600 Indb., et Universitet med et betydeligt
Bibliothek og et astronomisk Observatorium samt
Handel med Pottemagerarbeide. I Byens Slot
foregik 1529 den bekjendte Disputats mellem Luther
og Zvingli. 2) By i Steiermark, ved Floden
Drav, med 13,000 Indb. og Handel med Korn,
Frugt, Vin og Jernvarer.

Marceau (udt. Marsaa), François Severin
Desgraviers, fransk General, f. 1769, d. 1796,
traadte 17 Aar gammel ind i Arméen og avancerede
hurtigt, saa at han 1793 blev Brigadegeneral og
som saadan fik Befaling over en Del af Vestarméen.
12te Decbr. s. A. slog han Vendéerne ved Le Mans
og erobrede Byen, men viste ved denne Leilighed
en saa ædelmodig Karaktér, at han blev mistænkt
for Forraderi og nær var bleven guillotineret.
1794 førte han en Division af Ardennerhæren,
afgjorde Slaget ved Fleurus til Franskmændenes
Fordel, kommanderede 1796 under Moreau og
Jourdan og reddede Arméen ved at opholde
Erkehertug Karl under Franskmændenes Marsch
gjennem Defiléen ved Altenkirchen. 20de Septbr.
s. A. blev han under en Fegtning med General
Hotze skudt af en tyrolsk Jæger og døde 3 Dage
efter.

Marcello (udt. Martsjello), Benedetto, berømt
italienfl Kirkekomponist, f. 1686, d. 1739. Af hans
mange Vokal- og Instrumentalkompositioner er
Musiken til 50 af Davids Salmer mest berømt.
Han har ogsaa skrevet flere theoretiske Verker om
Musik og Theater.

Marcellus, en romersk Plebeierfamilie, af hvis
Medlemmer flere erhvervede sig et berømt Navn.
Markus Claudius Marcellus, romersk
Konsul, der paa Grund af sine Bedrifter i den
anden puniske Krig havde faaet Tilnavnet „Roms
Sværd“, faldt 208 f. Kr. i et Slag mod Hannibal, [[** komma sic, trykkfeil, kanskje er tekst skåret vekk **]]

March (slavisk Morava), Flod i Mähren, ud
springer paa Glatzer-Schneeberg, gaar mod Syd
og falder i Donau ved Presburg; Længde 45 Mil.

Marchena, By i Andalusien i Sydspanien,
7 Mil øst for Sevilla, med 13,000 Indb.

Marchese, se Marquis.

Marchesi, Pompeo Cavaliere, fremragende
italiensk Billedhugger, f. 1790, d. 1858, studerede
Billedhuggerkunsten først i Mailand, senere i Rom
under Canovas Veiledning og erhvervede sig snart
et anset Navn. Blandt hans mange Verker kan
navnes Basrelieferne paa Simplonbuen, en
særdeles skjøn Venus Urania og en kolossal Statue
af den hellige Ambrosius. Desuden har man fra
hans Haand Statuer af Volta, Malibran, Goethe
og Frans den første.

Marchfeld, en Slette i Nedreøsterrige, hvor
Kong Ottokar af Bøhmen 1260 seirede over Kong
Bela den fjerde af Ungarn. 18 Aar senere tabte
Ottokar her et Slag mod Rudolf af Habsburg og
faldt selv.

Marcion, Stifter af Marcioniternes Sekt,
var Søn af en Biskop i Lilleasien, gik 144 til
Rom, hvor han sluttede sig til Gnostikeren Cerdon
og fremsatte en Lære, der er en jødisk-sanselig
Opfatning af Kristendommen. Istedenfor den syriske
Dualisme, som troede, at der var en ond og en
god Gud, lærte Marcion endnu en tredie Gud,
den retfærdige, som vistnok ikke besad saa stor
Magt som de to andre, men som alligevel havde
skabt Verden og sendt Kristus, ligesom han havde
valgt Jøderne til sit Eiendomsfolk; Kristus var
ikke noget Menneske, han havde kun et Skinlegeme
og døde derfor blot en Skindød; de, som troede
paa Kristus og førte et helligt Liv, blev salige;
de andre blev enten fordømte eller salige i ringere
Grad. — Marcioniterne bestod som Sekt
ind i det 6te Aarh. og førte et strengt asketisk Liv.

Marcipan, Bagverk af Mandler og Sukker.

Marco Polo, se Polo.

Marcus eller Johannes Marcus, en af
Evangelisterne, var født Jøde og boede i Jerusalem.
Sammen med Paulus og Barnabas foretog han
en Missionsreise til Antiokien, Cypern o. fl. St.,
men forlod de to andre og vendte hjem. Senere
var han sammen med Barnabas og derefter med
Apostelen Petrus i Rom. Han skal have Prædiket
Kristendommen i Ægypten og have lidt Martyrdøden
under Nero, hvorpaa haus Lig bragtes til
Venedig, hvis Skytshelgen han senere blev. Det af
ham forfattede Evangelium skal han have skrevet
efter Petrus’s mundtlige Fortælling.

Mardin, befæstet By i Lilleasien, med 15,000
Indb., hvoraf over Halvdelen Kristne.

Mardonias, Persisk Feltherre, Kong Darius
Hystapes’s Svigersøn, førte 492 f. Kr. det første

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:16:04 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/2/0424.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free