Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marlborough, John Churchill, Hertug af - Marlitt, se John, Eugenie - Marlow, Christopher - Marly - Marmande - Marmarahavet eller Marmorahavet, Oldtidens Propontis - Marmaros - Marmelade - Marmier, Xavier - Marmont, Auguste Frédéric Louis Viesse de - Marmontel, Jean François
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Marlitt
i Nederlandene, hvor han avancerede til
Oberstløitnant. 1677 vendte han tilbage til England og
giftede sig med den senere Dronning Annas
Fortrolige, Sarah Jennings. Dette Giftermaal, samt den
Omstændighed, at hans Søster Arabella var Jakob
den andens Maitresse, grundlagde hans glimrende
Fremtid. Han udnævntes til General og Baron
af Sandridge og bidrog kraftig til at undertrykke
Hertugen af Monmouths Oprørsforsøg.
Imidlertid misbilligede han Hoffets reaktionære Politik
og traadte i Forbindelse med Prins Vilhelm af
Oranien, hvorved han hjalp til at styrte Jakob fra
Tronen. Vilhelm udnævnte ham til Greve af
Marlborough og overdrog ham en Kommando
i Nederlandene under Krigen med Frankrige, hvor
han 1690—91 grundede sit Feltherrery, særlig ved
Seiren ved Valcourt. Mistænkt for hemmelig at
staa i Forbindelse med Jakobiterne blev han ved sin
Tilbagekomst til England fængslet, men snart efter
frigiven, da der ingen Beviser havdes mod ham;
dog behandledes han siden af Vilhelm med Mistro.
Ved Annas Tronbestigelse 1702 opnaaede
Marlborough, tildels ved sin Hustrus Hjelp, en næsten
enevældig Indflydelse. Han fik ved den spanske
Successionskrig Overbefalingen over de engelske
Tropper, slog i Fællesskab med Prins Eugen
Franskmændene ved Donauwörth og Höchstädt og
seirede paa egen Haand ved Ramillies, Oudenarde
og Malplaquet. Men efterat Toryerne 1712
havde faaet Magten, var det forbi med
Marlboroughs Indflydelse. Hans Hustru fjernedes
fra Hoffet, selv beskyldtes han for Underslæb og blev
berøvet alle sine Værdigheder. Vel fik han
Opreisning ved Annas Død, da hendes Efterfølger
Georg den første udnævnte ham til Generalissimus,
men kort efter rammedes han af et Slagtilfælde
og levede den øvrige Del af sit Liv i en næsten
fuldstændig Sløvhedstilstand.
Marlitt, se John, Eugenie.
Marlow, Christopher, engelsk Dramatiker,
f. 1564, d. 1593, var Søn af en Skomager,
studerede i Cambridge og blev 1587 Magister.
Derpaa gik han til London, hvor han først
forsøgte sig som Skuespiller, men maatte paa Grund
af et Benbrud forlade Scenen. Han førte nu
et grændseløst vildt Liv, idet han holdt til paa
de smudsigste Steder, og endte sine Dage under et
Slagsmaal, idet han ved Uforsigtighed selv stak
sig en Dolk i Øiet. Som dramatisk Digter
indtager han en høi Rang i den engelske Literatur
og betragtes som Shakespeares Forløber. Hans
Digte udmærker sig ved en særdeles kraftig og
naturtro Karaktértegning og et flydende Sprog.
Af hans vigtigste Arbeider kan nævnes „Life and
death of Dr. Faustus“, „Edward II“, „The Jew
of Malta“ og „The massacre at Paris“.
Marly (udt. Marli), Landsby ved Seinen, 1½
Mil vest for Paris, bekjendt ved det pragtfulde
Slot, som Ludvig den fjortende lod opføre her, og
som ødelagdes under den store Revolution.
Marmande (udt. Marmangd), By i det franske
Departement Lot et Garonne, 9 Mil sydost for
Bordeaux, med 9,000 Indb. og Vinavl.
Marmarahavet eller Marmorahavet,
Oldtidens Propontis, Indhav mellem Lilleasien og det
europæiske Tyrki, 30 Mil langt og indtil 10 Mil
bredt. Størrelsen er 218 Kv.mil. Det er ved
Dardanelstrædet forbundet med det Ægæiske Hav
og ved Bosporus med Sortehavet. Blandt dets
Øer kan mærkes Prinseøerne nær Konstantinopel
og Marmara, efter hvilken Havet har sit Navn.
Marmaros, Komitat i Ungarn, 180 Kv.mil
stort, med 221,000 Indb. Hovedstad Szigeth.
Marmelade, et geléagtigt Afkog af forskjellige
Slags Frugtsafter med Sukker.
Marmier (udt. Marmie), Xavier, fransk
Forfatter og Reisende, f. 1809, udgav i sin Ungdom
et Blad i Besançon og gik senere til Paris,
hvor han fortsatte sin literære Virksomhed.
1836—38 gjorde han paa Marineministeriets
Bekostning en Reise til de skandinaviske Lande, senere
til Nordafrika og Amerika, og besøgte derhos
Tyskland og Rusland. 1846 blev han Konservator
ved Bibliotheket i St. Geneviève og 1870
Medlem af det franske Akademi. Af hans mange
Skrifter kan nævnes: „Lettres sur la Russie, la
Finlande et la Pologne“ (2 Bd., 1848), „Du
Rhin au Nil“ (2 Bd., 1847) og „Lettres sur
l’Amérique“ (2 Bd., 1851).
Marmont (udt. Marmong), Auguste Frédéric
Louis Viesse de, Hertug af Ragusa, fransk Marskal,
f. 1774, d. 1852, blev i en Alder af 15 Aar
Løitnant i Infanteriet. 1792 gik han over til Artilleriet,
og blev under Beleiringen af Toulon kjendt med
Bonaparte, hvis Adjutant han blev 1796. To
Aar efter var han med paa Toget til Ægypten,
blev paa Reisen dertil udnævnt til Brigadegeneral,
førte 1800 Reserveartilleriet over St. Bernhard
og udnævntes efter Slaget ved Marengo til
Divisionsgeneral. Under Felttoget 1805 kommanderede
han først i Holland, førte derfra sit Armékorps
til Tyskland og medvirkede ved Erobringen af
Ulm. Efter Freden til Presburg forsvarede han
med Dygtighed Dalmatien mod Russerne og
Montenegrinerne, hvorfor han 1807 blev udnævnt
til Hertug af Ragusa. I Krigen 1809 sluttede
han sig tll den italienske Armé og seirede 11te Juli
ved Znaim, hvilket forskaffede ham Marskalstaven.
1811 fik han Overbefalingen i Portugal efter
Massena, tvang sammen med Soult Fienden til
at ophæve Beleiringen af Badajoz, vendte sig
derpaa mod Tejo og holdt Wellington 15
Maaneder i Schak, men blev 22de Juli 1812
slagen af denne samt saaret i Slaget. 1813
kommanderede han 6te Armékorps ved Lützen,
Bautzen og Dresden og deltog i Slaget ved Leipzig.
Sammen med Mortier kommanderede han det
Korps, som var bestemt til Paris’s Dækning, og
sluttede 30te Marts 1814 Vaabenstilstand med den
russiske General Barcley de Tolly efter at have
udholdt flere haarde Kampe. Af Ludvig den
attende udnævntes han til Pair og Chef for
Garden, drog under de 100 Dage til Aachen og
fungerede en kort Tid i 1818 som Minister. Efter
Julirevolutionen 1830 reiste han udenlands og
opholdt sig fordetmeste i Wien. Han var den
længstlevende af Napoleon den førstes Marskaller.
Marmontel (udt. Marmongtell), Jean
François, fransk Forfatter, f. 1723, d. 1799, var bestemt
for den geistlige Stand og studerede i Toulouse,
men valgte Forfatterbanen og begav sig til Paris,
hvor han forsøgte sig som Theaterdigter. Hans
første Arbeider vakte ingen Opsigt, men efterat han
havde skrevet et Digt til Ludvig den femtendes
Berømmelse, hvilket forskaffede ham Akademiets Pris,
vandt han Hoffets og Mad. Pompadours Gunst,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
