- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
440

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mathematik. — Ren Mathematik. — „Mathematisk Sikkerhed“. — Anvendt Mathematik - Mathew, Theobald - Mathews, Charles - Mathilde (Markgrevinde af Toskana) - Mathiä, Johannes - Mathy, Karl - Matiné - Matra - Matrand - Matrice - Matrikul eller Matrikel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fundamentale Arbeider af Cauchy, Abel og
Jacobi bragt til en før ukjendt Høide og
Stringents. Deres Eftermænd, Gallois (stort Geni,
d. 19 Aar gl. i Duel), Dirichlet, Riemann og i
den nyeste Tid Hermite, Kronecker og Weierstrass,
har yderligere udviklet Videnskaben. Den
analytiske Geometri har ligeledes gjort overordentlige
Fremskridt gjennem Tyskerne Plücker, Hesse, Clebsch
og Englænderne Salmon, Sylvester og Cayley.
Samtidig har det rent geometriske Studium naaet
en stor Høide ved Chasles og v. Staudt. Det synes
for Øieblikket, som om Funktionslæren af franske
og tyske Mathematikere staar i Begreb med at gives
et epokegjørende Opsving. — Norge har foruden
gjennem Abel (s. d.) hidtil kun ydet faa Bidrag.
Mest bekjendte er Broch, Lie, der har leveret
vigtige geometriske Theorier, men især
fuldkommengjort en Del af Læren om Differentialligninger,
Bjerknas, hvis Arbeider paa et mekanisk Felt,
Hydrodynamiken, er berømte, og Sylow, der har
arbeidet i Ligningstheori og i Forening med Lie
redigeret en ny udmærket Udgave af Abels
Skrifter. — Af nordiske Mathematikere forøvrigt er
mest bekjendt de yngre, den svenske Analytiker
Mittag-Leffler og den danske Geometer Zeuthen.

Mathew, Theobald, irsk Afholdsprædikant, f.
1790, d. 1856, blev 1814 Prest i det sydlige
Irland i et Distrikt, hvor der herskede megen
Fattigdom. Da han erfarede, at den usle økonomiske
Tilstand, hvori hans Menighed befandt sig, for
en stor Del skyldtes Drik, besluttede han at vie
sit Liv i Afholdssagens Tjeneste. 1833 begyndte
han at reise om og prædike mod Brugen af
stærke Drikke, og ved sin Veltalenhed henrev han
Tilhørerne, saa at mange tusen lod sig bevæge til
at gaa ind i de af ham stiftede
Maadeholdsforeninger. I samme Hensigt gjorde han en Reise til
England og Amerika. Da han ved sine
filantropiske Bestræbelser havde tilsat sin Formue,
bevilgedes han af Statskassen en aarlig Pension af 300
Pund Sterling.

Mathews, Charles, engelsk Skuespiller, f. 1776,
d. 1835, debuterede 1803 i London og erhvervede
sig snart Publikums Yndest som fremragende
Komiker. Til at fremstille Karakterer og kopiere
Personer besad han et stort Talent.

Mathilde, Markgrevinde af Toskana, f. 1046.
d. 1115, var først gift med Hertug Gottfred af
Nedrelothringen og senere med Hertug Welf den
femte af Baiern. Hun var en sjelden dannet og
begavet Kvinde, som styrede sine Lande med Kraft
og Dygtighed. I Gregor den syvendes Kamp
med Keiser Henrik den fjerde tog hun Parti for
Paven og fortsatte Krigen efter Gregors Død. Da
hun ingen Børn efterlod sig, testamenterede hun
sine Lande til Pavestolen, hvilket førte til
Kirkestatens Oprettelse.

Mathiä, Johannes, svensk Theolog, f. 1592,
d. 1670, studerede i nogen Tid ved tyske
Universiteter og blev 1625 theologisk Professor ved et
Gymnasium i Stockholm. Senere blev han
Hofprædikant hos Gustav Adolf og fulgte Kongen
paa hans Felttog i Tyskland. 1643 blev han
Biskop i Strengnäs, men hans Tilbøielighed til
at ville forlige den lutherske og reformerte Kirke
samt hans Modstand mod Konkordieformelens
Indførelse vakte Misnøie, og 1664 maatte han
nedlægge Bispeembedet.

Mathy, Karl, badensisk Statsmand, f. 1806,
d. 1868, studerede Statsret og Kameralvidenskab
og ansattes i det badensiske Finansministerium.
Han sluttede sig til de ved den franske Revolution
1830 vakte Bevægelser i Sydtyskland og maatte
1833 gaa til Schweiz. 1840 vendte han tilbage
og virkede som Publicist og valgtes 1842 til Medlem
af andet Kammer, hvor han blev Oppositionspartiets
Fører. 1848 traadte han dog bestemt op mod de
Radikale, blev Medlem af Nationalforsamlingen i
Frankfurt og senere Understatssekretær i
Finansministeriet. Senere traadte han ud af Ministeriet
og blev 1860 Bankdirektør i Leipzig, var 1863—66
Handelsminister og sidstnævnte Aar Førsteminister,
i hvilken Stilling han virkede for Badens
Tilslutning til det nordtyske Forbund.

Matiné, Morgenunderholdning,
Formiddagskonsert.

Matra, By i det østlige Arabien, ved
Indløbet til den Persiske Bugt, med 20,000 Indb.,
Væverier og Vaabensmederier.

Matrand, Gaard i Eidskog Prestegjeld i Solør,
2 Mil fra Rigsgrændsen. Her forefaldt den 5te
August 1814 en hidsig Træfning mellem et norsk
og et svensk Korps. En svensk Styrke under
Generalmajor Gahn havde forsøgt fra Eda at
trænge frem mod Kongsvinger, men var bleven
stanset af den kjække Oberstløitnant Krebs, som med
sine Tropper havde besat den befæstede Stilling
ved Gaarden Lier, en halv Mils Vei fra
Kongsvinger. Gahn gik derfor tilbage til Matrand, hvor
han lod sine Tropper leire. Den 5te August
rykkede Krebs med den ene Del af sin Styrke frem
til Angreb paa den svenske Leir, just som Reveljen
sloges i denne, medens den øvrige Del af den
norske Styrke udførte en omgaaende Bevægelse
for over Skotterud at falde Fienden i Ryggen.
Gahn gjorde tapper Modstand og forsøgte
kjæmpende at iverksætte sit Tilbagetog; men efterat de
over Skotterud fremrykkende Nordmænd kunde
gribe ind i Kampen, stansedes dette. Størstedelen
af hans Tropper sprængtes fra hverandre, og først
efter at have tabt hele sit Tran og en stor Del
Fanger lykkedes det endelig Gahn med en ringe
Styrke at slaa sig igjennem for atter at fortsætte
sit Tilbagetog over Grændsen.

Matrice, i Tekniken en fordybet Form til
Afstøbning eller Prægning, benyttes ved
galvanoplastiske Arbeider, ved Stempelskjæring osv.

Matrikul eller Matrikel, Fortegnelse over
Personer eller Indkomster; saaledes ved
Universiteterne Fortegnelsen over de Studenter, der er blevne
optagne som akademiske Borgere. I Norge
forstaaes i Regelen ved Ordet Matrikul en almindelig
Optegnelse af Landets Jordegods med dets
Skatteskyld. Oprindelig fordeltes Jordskatterne i Norge
efter den Landskyld, som svaredes af de faste
Eiendomme. Først i Slutningen af det 17de Aarh.
indførtes den første egentlige Matrikul. I denne,
den saakaldte gamle Matrikul, var
Skatteskylden ansat i mange forskjellige Skyldslags,
saaledes Korn (Sk℔ eller Spand), Smør, Talg, Fisk,
Huder og Skind osv. Den afløstes i 1836 af den
saakaldte nye (ureviderede) Matrikul, hvor
efter der kun var én Skyldslags, Daler med
Underafdeling i Ort og Skilling. Denne Matrikul vil
inden kort Tid blive helt afløst af den lige siden
1863 forberedte reviderede Matrikul. Efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:16:04 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/2/0442.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free