Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mayer, Julius Robert von - Mayhew, H. - Mayo - Mayor - Mayotta - Mayr, Simon - Mayseder, Josef - Mazamet - Mazara - Mazarin, Jules - Mazatlan - Mazeppa, Ivan Stepanovitsch - Mazurka - Mazzara, se Mazara - Mazzarino - Mazzini, Giuseppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mayhe??
konstante Forhold mellem Arbeide og Varme. Af
hans Skrifter kan noevnes: ??Barmens Mekanit"
(1867), ??Naturvidenfiabelige Foredrag" (1871) og
??Den Torricelliste Loere" (1876).
Mayhew (udt. Mæju), H., engelsk Literat, f.
1812, grundlagde 1841 Vittighedsbladet „Punch“,
som han i kort Tid hcrvede til et af de betydd
ligste i den Genre, fornemmelig ved humoristiske
Smaafortællinger og komiske Billeder. 1849 ud??
gav han „The London labour and the London
poor“, et Arbeide, som vidner om omhyggelige
Studier af denne Byes sociale Forhold.
Mayo (udt. Meho), Grevfkab i den irske
Provins Connaught, ved Atlanterhavet, 100 Kv.mil
stort, med 246,000 Indb. Hovedstad Castlebar.
Mayor (udt. Mæhr), i England den øverste
Magiftratsperson, omtrent svarende til vor
Borgermester. (Se forøvr. Lordmayor under Art. Lord).
Mayotta, den sydligste af de Komoriske Øer,
mellem Madagaskar og Afrikas Vftkyst, 6 Kv.mil
stor med 12.000 Indb. Siden 1843 tilhprer den
Frankrige.
Mayr, Simon, tysk Komponist, f. 1763, d. 1845,
blev 1802 Kapelmester i Bergamo. Han er For
fatter af over 60 Operaer; desuden har han skre??
vet et ikke ??betydeligt Antal Messer, Salme
melodier, Rekviemer, Oratorier osv.
Mayseder, Josef, østerrigsk Musiker, f. 1789,
d. 1863, blev Direkt??r for det keiserlige Hofkapel
i Wien. Som Violinvirtuos indtager han en
fremragende Plads og har desuden udgivet en
hel Del Kompositioner, som vidner om adskillig
Begavelse.
Mazamet (udt. Masame), By i Sydfrankrige
i Departementet Tarn, 10 Mil for Toulouse,
med 14,000 Indb. og betydelig Uldindustri.
Mazara, By paa Siciliens Sydvestkyst, med
10,000 Indb., besøgte Svovlbade og Bomuldsavl.
Byen var en Tid Residens for Normannerhertugen
Roger.
Mazarin (udt. Masaræng), Jules, berømt
Laust Statsmand og Kardinal, f. 1602 af en
siciliansk Adelsfamilie i Mellemitalien, d. 1661,
iuderede Retsvidenssab i Rom og Sp??men og
traadte 1622 ind i den pavelige Har, hvor han kort
efter blev Kaptein. Senere anvendtes han i for
stjellige diplomatiske Hverv og stiftede Bekjendtstab
med Richelieu. 1632 gik han over til den geistlige
Stand, blev 1634 pavelig Vicelegat i Avignon og
kort ester eitraordinar Nuntius ved den franske
Konge Ludvig den trettendes Hof. Richelieu, som
hande lcert hans fremragende Egenstaber at kjende,
overtalte ham til at gaa i fransk Tjeneste, hvilket
Tilbud han 1638 modtog, og paa Richelieus An
befaling blev han ved dennes Dsd 1642 Frank??
riges eneraadende F^rsteminifter, hvilken Stilling
han indehavde til sin Df??d. Da den umyndige
Ludvig den fjortende 1643 besteg Tronen, erholdt
Mazarin paa Grund af Enkedranning Annas Ind
fiydelse omtrent mndstrcrnket Magt. Misforn^iel
sen med hans enevaldige Styrelse var imidlertid
alminnelig og fMe snart til alvorlige Sammen
ftjld med Parlamentet. Et OprFr udbr^d (se Art.
Fronde), som endnu mere narede Uvillien, da han
1649 lod Prinserne af Condé, Conti og Longue
ville fcrngste. Nafte Aar maatte han flygte ud af
Landet og tog Ophold i Narheden af Köln, hvor
fra han dog vedblev at lede Frankriges Anliggen-
Mazzini
der. 1651 kom han paa Kongens Anmodning til
bage, men maatte paany gaa i Landflygtighed,
indtil han 1653 atter indtog sin Plads som Lan
dets almcrgtige Minister. Fra nu af fad han
fastere i Sadlen end nogensinde, og skjsint hans
Politik skaffede ham mange Fiender og ikke sjelden
rpbede egoistiske Hensyn, havede han dog Frank
riges Anseelse udadtil. Ved den vestfalste Fred
1648 og ved Pyrencrerfreden 1659 erhvervede han
saaledes betydelige Landudvidelser. Den uhyre
Formue, han havde samlet, gik for det meste i Arv
til hans Søsterbørn. — Mazarin var i det hele
en med sjeldne Evner udrustet Mand, og som
Diplomat staar han meget høit, hvorimod han ikke
besad synderlig administrativ Dygtighed.
Mazatlan, By i Mexiko, ved Stillehavet, lige
overfor Kaliforniens Sydspids, med 12,000 Indb.
og betydelig Handel og Stibsfart.
Mazeppa, Ivan Stepanovitsch, bekjendt
Kosakhetman, f. ca. 1645 af en fattig Adelsfamilie,
d. 1709, var ftrst Page hos den polske Konge
Johan Kasimir, men paa Grund af et Elstovs
eventyr med en adelig Dame lod dennes Mand
ham binde n^gen til hans egen Hest. som derpaa
blev dreven afsted i det vildeste L^b. Frygtelig
tilredt naaede han sit Hjem, og da han efter dette
slammede sig for at vise sig blandt sine Bekjendte,
drog han 1663 til Ukraine, hvor han saaledes ud
mcrrkede sig blandt Kosakkerne, at han 1687 valg
tes til deres Hetman (Overhoved). Peter den
store, som fattede Tillid til den raste og uforfeerdede
Mand. ophstiiede ham til Fyrste af Ukraine. Men
hans Lyst til at blive uafhomgig Hersker gjorde, at
han forbandt sig med Karl den tolvte og fik ham
til at gj^re det ulykkelige Felttog ind i Ukraine.
Hans Utroskab opdagedes imidlertid, og istedenfor
at mFde Karl med en Hjelpehcrr, kom han til ham
nceften som Flygtning. Efter Nederlaget ved Pul??
tava fulgte han Karl til Vender, hvor han d?de.
Byron og Vernet har forherliget hans Minde,
den fyrste i et af sine stjMnefte Digte, den anden
i tyende ber??mte Malerier.
Mazurka, Polsl Nationaldans i Tripeltakt, af en
livlig og gratiøs Karaktér, hørte oprindelig hjemme
i Masovien og blev af August den tredie indført
ved det polske Hof.
Mazzara, se Mazara.
Mazzarino, By paa Sicilien, 2 Mil sydvest
for Piazza, med 12,000 Indb. Fra denne By
stammer Familien Mazarin.
Mazzini, Giuseppe, italiensk Agitator og
Republikaner, f. 1805, d. 1872. ftuderede Retsviden
staben og optraadte tidlig som Journalist. Tillige
var han Medlem af Carbonari (s. d.) og arbeidede
ivrig for Italiens Enhed. Ved Forraoeri af en
Forbundsfcelle blev han fangstet og landsforvist^
hvorefter han gik til Marseille og grundede her
det hemmelige Selstab „La Giovine Italia“ (det
unge Italien) samt strev fit fyrste rent politiste
Arbeide ..Natten i Rimini". Selflabet udbredte
sig snart og havde Underafdelinger i alle sterre
italienste Byer, og dets Organ var et af Mazzini
udgivet Blad, som bar Selflabets Navn, og hvori
der opfordredes til Forbund mod Tyrannerne.
Hans Forsøg paa fra Schweiz at vække Oprør i
Piemont og Savoyen løb uheldigt af, og han
dømtes in contumaciam til Døden. Efterat
han 1837 var bleven udvist af Schweiz, gik han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
