Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mecklenburg. — Mecklenburg-Schwerin. — Mecklenburg-Strelitz - Medalje. — Medaljen for Borgerdaad. — Oskar den andens Belønningsmedalje. — Oskar den andens Medalje til Belønning for fortjenstlig Virksomhed. — Medaljen til Belønning for det norske Landbrug. — Medaljør. — Medaljon - Meddomsmænd - Medea - Medellin - Medelpad - Medemark, se Regnorm - Medevi - Median - Mediant - Mediat. — Mediatiserede Fyrster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Medalje
omgives i Nord af Pommern, i Øst og Syd af
Brandenburg og i Vest af Mecklenburg-Schwerin.
Størrelsen er 53 Kv.mil og Indbyggerantallet
96,000. Det bestaar af to Hoveddele, nemlig det
egentlige Strelitz (Herskabet Stargard) og
Fyrstendømmet Ratzeburg. Angaaende Landets
Beskaffenhed, Produkter, Regjeringsform og
Befolkning gjelder det samme, som er sagt om
Mecklenburg-Schwerin. Hovedstad Neu-Strelitz. Begge
Fyrstendømmer er siden 1871 indlemmede i det
tyske Forbund. — Mecklenburg-Schwerin sender
2 Repræsentanter til Forbundsraadet, det andet
Storhertugdømme 1. — Mecklenburgs oprindelige
Beboere tilhørte den germaniske Stamme, som
under Folkevandringen afløstes af slaviske eller
vendiske Indvandrere (Obotriter, Wilzer og Redarier).
Karl den store søgte forgjeves at kristne dette
stridbare Folk, og det lykkedes først Henrik Løve af
Sachsen, efter langvarige Kampe og efterat
Obotriterfyrsten Niklot var falden 1160, at indføre
Kristendommen. Henrik vovede dog ikke at
underlægge sig Landet, hvorfor han indsatte som dets
Hersker Niklots Søn Pribislav, Stamfaderen til
det nuværende mecklenburgske Fyrstehus, hvorhos
Pribislavs Søn Henrik Borvin den første fik
Henrik Løves Datter tilægte. 1229 blev Landet delt
mellem Henrik Borvin den andens fire Sønner;
de tre yngstes Efterkommere uddøde imidlertid ikke
længe efter, og i Midten af det 15de Aarh. var
hele Mecklenburg, hvis Fyrster var blevne ophøiede
til Hertuger, samlet til et under Henrik den fede.
Fyrsternes og deres Sønners Giftermaal med
Ætlinger af Sveriges og Danmarks Kongehuse gav
dem oftere Leilighed til at blande sig ind i disse
Landes Tronstridigheder. 1621 deltes Landet mellem
de to Linier Mecklenburg-Schwerin og
Mecklenburg-Güstrow. Under Trediveaarskrigen holdt begge
Lande med Protestanterne, hvorfor Hertugerne blev
afsatte af Keiseren og deres Lande overdragne til
Wallenstein, men de indsattes igjen af Gustav
Adolf, og ved Westfalerfreden beholdt de sine Lande.
Den gustrowske Linie uddøde 1695, og efter længere
Tronstridigheder blev 1701 den nu bestaaende
Ordning indført, idet Fredrik Vilhelm af Sidelinien
Grabow fik Schwerin og Güstrow og hans
Broder Adolf Fredrik Strelitz, Ratzeburg og Stargard;
deres Ætlinger, som fremdeles indehar
Regjeringen, antog 1815 Titel af Storhertuger. Efter den
tysk-østerrigske Krig 1866 tiltraadte begge
Storhertuger det nordtyske Forbund.
Medalje, Skuemynt, Mindepenge, som dels
præges til Erindring om en eller anden
Begivenhed, dels til Belønning for fortjenstfuld
Virksomhed. I Norge haves fire Slags offentlige
Belønningsmedaljer, der bæres som Dekoration paa
Brystet, nemlig Medaljen for Borgerdaad,
stiftet ved kongelig Resolution 1819, oprindelig
bestemt for Forligelseskommissærer, men forandret
1844; den bestaar af 2 Klasser (i Guld og i Sølv),
som uddeles saavel for nidkjær Embedsførelse og
anden fortjenstlig Virksomhed af enhver Art, som
for enkelte ædle og opofrende Handlinger; Oskar
den andens Belønningsmedalje (i Guld),
stiftet ved Kroningen i Trondhjem 1873 til
Belønning af Fortjenester af det kongelige Hus, af
Kunst, Videnskab og Literatur m. v.; Oskar den
andens Medalje til Belønning for
fortjenstlig Virksomhed (i Guld og i Sølv),
Mediat
stiftet i Anledning af Sølvbryllupfesten den 6te Juni
1882. samt Medaljen til Belønning for det
norske Landbrug (i Guld og i Sølv), stiftet af
Kong Oskar den anden ved den almindelige
Landbrugsudstilling i Kristiania 1877. — Medaljer
brugtes allerede hos Romerne, og Skikken har med
forskjellige Afbrydelser vedligeholdt sig til vore Dage.
Tidligere støbtes de, men i det 16de Aarh.
begyndte man at præge dem ved Staalstempler. —
Medaljør, Stempelskjærer (se Stempel). —
Medaljon, en større Medalje; ogsaa en Kapsel
til et Miniaturportræt o. lign.
Meddomsmænd, Personer, som i visse Sager
beklæde Retten og navnlig afsige Dom sammen
med den almindelige Underretsdommer. De
anvendes i Norge i Odels- og Eiendomssager samt
i Straffesager, hvor der er Spørgsmaal om
Anvendelse af Livsstraf. De opnævnes særstilt for
hver Sag af Fogden eller Byfogden blandt et
engere Udvalg af Lagrettesmændene (s. d.).
Medea, efter det græske Sagn Datter af Kong
Aëtes af Kolkhis, hjalp ved sine Tryllekunster
Jason at hente det gyldne Skind, som hendes
Fader lod bevogte, hvorefter hun flygtede med
Jason til Grækenland og blev hans Hustru. Da
han senere forskjød hende for at ægte Kreusa,
hevnede hun sig ved at dræbe Kreusa, idet hun sendte
hende en forgiftet Klædning; derpaa dræbte hun
sine med Jason avlede Børn og flygtede til Kong
Ægeus i Athen. Et senere Sagn lader hende
med den med Ægeus avlede Søn Medus drage
til Aria, som efter dem blev kaldet Media. Sagnet
om Medea er oftere blevet behandlet baade af
ældre og nyere Digtere.
Medellin, By i Kolumbia i Sydamerika, med
14,000 Indb. og livlig Handel.
Medelpad, Landskab i det nordlige Sverige,
mellem Bottenhavet, Helsingland, Jemtland og
Ångermanland, er 120 Kv.mil stort, med 43,000
Indb. Landet er gjennemskaaret af Høidedrag,
frugtbart og rigt paa Skov; Agerbrug og
Skovdrift er de fornemste Næringsveie, hvorhos der
drives en ikke ubetydelig Jernindustri. Den eneste
By er Sundsvall. Medelpad udgjør et Fogderi
af Vesternorrlands Län og et Provsti under
Hernösands Bispestol.
Medemark, se Regnorm.
Medevi, Badested i Sverige, nord for Motala,
har flere Jernkilder, som opdagedes 1677, og hvoraf
den, som anvendes til Drikning, har en Jerngehalt
af O.018. Desuden haves Mineralbad, Gytjebad
og Koldtvandskur. Badet søges især i rheumatiske,
paralytiske og Mavetilfælde.
Median, middelsstor, bruges især om Bøger
og Papir af Mellemstørrelse.
Mediant, i Musiken den mellemste Tone i
den toniske Treklang, altsaa det tredie Trin i
Tonearten.
Mediat, tidligere i Tyskland Herskaber eller
Besiddelser, som ikke stod umiddelbart under
Keiseren, men var underordnede en Rigsstand. —
Mediatiserede kaldes de mindre tyske Fyrster
(Grever o. lign.), som ved Rigsdeputationsrecessen af
1803 og ved Rhinforbundets og det tyske Forbunds
Oprettelse (1806 og 1815) mistede sin
Rigsumiddelbarhed, saaledes at de ikke længere betragtedes
som selvstændige Fyrster, men underordnedes og
blev afhængige af en af de større Stater.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
