Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mehemet Ali - Mehemed Ali Pascha - Mehul, Etienne Henri - Meibom, Heinrich. — De „Meibomske Kjertler“. — Markus Meibom - Meidell, Kristofer Pritzier. — Ditmar Meidell - Meiderich - Meidling - Meiemaskine, se Slaamaskine - Meiere. — Den langbenede Edderkop - Meieri. — Meieriprodukter - Meineke, Johann Albert Friedrich August - Meiningen - Meisel. - Meiselbor - Meiser. — Kjødmeisen. — Den sibiriske Meise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mehemed Ali Pascha
og 1805 Pascha af Nedreægypten. Som saadan
begyndte han strax at udvide sin Magt. Da
Mamelukkerne stod iveien for hans Planer, fik
han ved Svig lokket deres Høvdinger i Fælden
og myrdede henved 500 af dem. 1815
undertvang han Vahabiterne, senere Nubien og
Kordofan og søgte at gjøre sig saa meget som
mulig uafhængig af Tyrkiet. Han bidrog ikke
Udet til at ordne Landets indre Anliggender,
ligesom han sørgede for at fremme Oplysning og
Videnskab; men paa samme Tid undertrykkede han
Befolkningen og var idethele en grusom og
lunefuld Despot samt en Slave af sanselige Nydelser.
Under den græske Frihedskrig ilede han Tyrkiet til
Hjelp og indtog Morea, som han herjede paa det
frygteligste. 1827 ødelagdes imidlertid hans Flaade
ved Navarino, og Aaret efter tvang Franskmændene
ham til at rømme Morea. Efter at være bleven
Arvefyrste af Ægypten stræbte han at underlægge
sig Syrien og slog Tyrkerne et Par Gange, men
Rusland og England tvang ham til at give Slip
paa Syrien, som han allerede havde erobret.
Hans Adoptivsøn Ibrahim Pascha (s. d.) fulgte
ham i Regjeringen.
Mehemed Ali Pascha, tyrkisk Feltmarskal,
hed oprindelig Karl Detroit og er født i
Brandenburg 1827. Han gik 1843 som Skibsgut med en
mecklenburgsk Brig til Levanten, rømte i Bosporus
og gik over til Islam. Hos Storvesiren Ali
Pascha kom han i Yndest og blev optagen ved
Krigsskolen. Ved Krimkrigens Udbrud var han
Ingeniørløitnant under Omer Pascha, steg snart
til Kaptein, Major og Oberstløitnant, og blev 1865
Generalmajor. I den russisk-tyrkiske Krig 1879
var han en Tid Overgeneral for samtlige tyrkiske
Tropper og udfoldede megen Dygtighed i Kampen
mod den overlegne Fiende, men efter Nederlaget ved
Cerkowna maatte han vige for Suleiman Pascha.
Mehul (udt. Meyl), Etienne Henri, fransk
Komponist, f. 1763, d. 1817, blev 1795 Professor
ved Konservatoriet i Paris. 1790 opførtes hans
komiste Opera „Euphrosine et Coradin“, hvilken
modtoges med levende Bifald. Han leverede nu
flere betydelige Operaer, som alle vidner om
Forfatterens fremragende Begavelse og skaffer ham
en høi Rang som Komponist. Af hans øvrige
Arbeider kan nævnes: „Une folie“, „Le trésor“,
„Gabrielle d’Estrées“, og fornemmelig „Joseph
en Egypte“.
Meibom, Heinrich, berømt tysk Læge og
Forfatter, f. 1638, d. 1700, blev 1661 Professor i
Medicin ved Universitetet i Helmstedt, hvilken
Stilling han 1678 ombyttede med et Professorat
i Historie og Digtekunst. Som Anatom erhvervede
han sig store Fortjenester, bl. a. ved Opdagelsen
af de saakaldte „Meibomske Kjertler“ eller
Talgkjertler i Øienlaagenes Brusk. Af hans historiske
Skrifter bør især nævnes „Rerum Germanicarum
scriptores“. — Markus Meibom, Slægtning
af den foregaaende, f. 1630, d. 1711, udmærkede
sig som Filolog, opholdt sig en Tid ved den svenske
Dronning Kristinas Hof, gik derpaa til
Kjøbenhavn, hvor han var Bibliothekar ved det kongelige
Bibliothek og var senere Professor i Amsterdam.
Han udgav et anset Verk „Antiqvæ musicæ
scriptores septem Græci et Latini“ (2 Bd., 1652).
Meidell, Kristofer Pritzier, norsk Officér,
f. 1783, d. 1851, blev Officér 1803. 1814
kommanderede han under Oberstløitnaut Krebs
Feltartilleriet ved Lier 2den Aug. og ved Matrand 5te
Aug. 1831 blev han Oberstløitnant, senere
Toldinspektør i Kristianssand. — Hans Søn Ditmar
Meidell, f. i Bergen 24de Jan. 1826,
underkastede sig 1844 Præliminarexamen, hvorefter han
en Tid studerede Mineralogi. Senere gik han
over til journalistisk Virksombed som Medarbeider
og derpaa Redaktør af Ugebladet „Krydseren“
(Kristiania 1849—54). Dette Blad er en
enestaaende Foreteelse i den norske Presse ved den
Humor og det Vid, hvormed det behandlede Dagens
Spørgsmaal. Særlig Lykke gjorde de talrige
humoristiske Viser, som det indeholdt. Meidell
selv forfattede det meste af „Krydserens“ Indhold.
Fra 1855 afløstes „Krydseren“ af ..Aftenbladet",
som udkom daglig i Kristiania indtil Udgangen af
1881. I dette Blad var Meidell Medarbeider og
1860—79 Hovedredaktør; efter det sidstnævnte Aar
vedblev hau at arbeide deri, indtil det ophørte.
Ditmar Meidell er en fremragende journalistisk
Begavelse, hvis Indlæg i saavel politiske som andre
paa Dagsordenen staaende Spørgsmaal stedse er
blevne læste med Opmærksomhed.
Meiderich, By i den preussiske Rhinprovins,
ved Floden Ruhr, med 12,000 Indb., Jernverker
og Stenkulsgruber.
Meidling, en af Wiens Forstæder, med
30,000 Indb.
Meiemaskine, se Slaamaskine.
Meiere (Opiliones), en Orden af
Arachnidernes Klasse, ligner i Kroppen Edderkopperne, men
skiller sig fra disse ved sine meget lange og tynde
Ben, sine to Øine samt derved, at de aander ved
Aanderør og mangler Spindevorter. Herhen
hører den langbenede Edderkop (Phalangium
Opilio), som lever i Skyggen paa Mure og Vægge
og om Natten fanger sovende Fluer.
Meieri, fabrikmæssig Anstalt, hvor Melk
forarbeides til Smør og Ost, de saakaldte
Meieriprodukter.
Meineke, Johann Albert Friedrich August,
tysk Filolog og Kritiker, f. 1790, d. 1870, studerede
i Leipzig og blev 1826 Direktør for det
Joachimthalste Gymnasium i Berlin. Han har ydet
værdifulde Bidrag til Kritiken over de græske Komikere
og alexandrinske Digtere.
Meiningen, Hovedstad i det tyske
Hertugdømme Sachsen-Meiningen, ved Floden Werra,
7 Mil sydvest for Erfurt, med 10,000 Indb. og
livlig Industri.
Meisel, et Verktøi af Staal, undertiden med
Træskaft; det har Æg for Enden og benyttes til
at afskjære Spaaner eller afstaa Stykker af et
haardt Materiale og virker for det meste ved at
slaaes paa med en Hammer. — Meiselbor
kaldes et Bor med meiselformet Spids, der bruges
til Boring af haardere Stenarter.
Meiser (Parus), Fugleslægt af Sangfuglenes
Orden, udmærker sig ved sit korte, spidse,
kegledannede Næb, sine brogede Farver og sin bløde,
noget brusende Fjerklædning. De lever væsentlig
af Insekter, Frø og Bær; det er smukke, livlige
Fugle, som altid er i Bevægelse under munter
Kvidren. Den mest almindelige Art er
Kjødmeisen (Parus major), hvis Underside er gul,
med et langsgaaende sort Baand paa Midten; de
andre i Norge hjemmehørende Arter er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
