Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Meridian. — Meridiancirkel - Meridianmaaling, se Gradmaaling - Mérimée, Prosper - Merino. — Halvmerino - Merinosfaar - Merioneth - Meriter - Merkantil. — Merkantilsystemet - Merkesmand - Merkur (Gud ; Planet). — Merkurius. — Merkurial. — Merkurialisme - Merle d’Aubigné, Johann Heinrich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Meridianmaalina
skjærer lodret Ækvator og Horisonten; dens
Skjæringslinie med Horisonten kaldes Middagslinien.
Naar Solen viser sig i et Steds Meridian, har
dette Sted sand Middag. Af Definitionen vil det
fremgaa; at to Steder, hvoraf det ene ligger østlig
eller vestlig for det andet, ikke kan have samme
Meridian; derimod er Meridianen fælles for alle
Steder, ligger ret i Nord og Syd for hverandre;
disse har saaledes Middag og de øvrige Klokkeslet
fælles. Enhver Meridian deles i 360 Grader, der
tjener til Bestemmelse af et Steds geografiske
Brede. — Meridiancirkel, et astronomisk
Instrument til at bestemme Stjerners Deklination
m. m.
Meridianmaaling, se Gradmaaling.
Mérimée, Prosper, berømt fransk Forfatter,
f. 1803, d. 1870, studerede Retsvidenskaben og
blev Advokat, indehavde efter Julirevolutionen
flere Embeder i Ministerierne og blev 1831
Inspektør for Frankriges antike og historiske
Mindesmærker, hvilken Stilling han beklædte, med en
enkelt Afbrydelse, lige til sin Død 1844 blev
han Medlem af det franske Akademi og 1853
Senator. Han debuterede først i Literaturen med
„Théâtre de Clara Gazul“ (1825), en Samling
dramatiske Arbeider efter Mønster af de spanske
„Intermezzos“ og af ham selv udgivne for
Oversættelser fra Spansk, samt „Guzia“ (1827), en
Digtsamling, der angav sig at bestaa af
Oversættelser af illyriske Folkesange. Begge Arbeider
vakte stor Opsigt og mystificerede for en Tid
Publikum fuldstændig. 1828 udgav han anonymt
„La Yacquerie“, historiske Skildringer fra
Feudaltiden, og 1829 „La chronique du règne de
Charles IX“, en historisk Roman. Senere skrev
han en Række Noveller i „Revue de Paris“ og
„Revue des deux Mondes“; en Del af dem er
senere udgivne samlede under Fællestitelen „La
mosaïque“. De bedste af hans Noveller, „Colomba“
og „Carmen“, hører til den franske Literaturs
Perler. Han udgav ogsaa flere arkæologiske og
historiske Verker af stort videnskabeligt Værd.
Prosper Mérimée er en af Frankriges ypperste
Stilister, klar, elegant og koncis; hans
Behandling af sit Stof er strengt objektiv og realistisk.
Efter hans Død er der udkommen flere Samlinger
af hans Breve, der navnlig kaster Lys over
Personer og Tilstande ved Hoffet under det andet
Keiserdømme, som Mérimée i Egenskab af
Napoleon den tredies og Keiserinde Eugenies Fortrolige
kjendte tilbunds.
Merino, en Art 3- eller 4skaftet Kamuldstøi;
Halvmerino har Bomulds Rending.
Merinosfaar, en Gruppe af finuldede
Faareracer, der enten oprindelig hører hjemme i
Spanien eller er blevne indførte did af Maurerne;
fra Spanien er de udbredte til alle Europas Lande
og har ved Krydsning med andre Racer
frembragt mange fortrinlige Faareslag.
Merioneth (udt. Merrionedh), Grevskab i
Wales, ca. 28 Kv.mil stort, med 48,000 Indb.,
er bjergfuldt og rigt paa Naturskjønheder.
Jordbunden er kun lidet frugtbar, hvorfor Agerbruget
ikke er af stor Betydning; derimod spiller
Kvægavlen en større Rolle, ligesaa Industrien, især
Flanelvæveriet. Ogsaa en Del Bergverksdrift
finder Sted. Grevskabet sender et Medlem til
Parlamentet.
Meriter (fr. mérites), Fortjenester, Bedrifter.
Merkantil, hvad der henhører til Handelen.
— Merkantilsystemet kaldes det
statsøkonomiske System, ifølge hvilket et Lands Formue
antages at bero paa Besiddelse af Penge (ædle
Metaller) og maales efter Mængden af disse. Dette
System har især udviklet sig fra Colberts Tid.
Et Lands Opgave i finansiel Henseende skal ifølge
det bestaa i at skaffe sig saa store Forraad af ædle
Metaller som mulig. Hvis der ikke i Landet
findes Bergverker, bør der lægges særlig Vegt paa
Industriens Udvikling, forat Udførselen skal
overstige Indførselen og de manglende ædle Metaller
derved tilveiebringes fra Udlandet. — Systemet
er nu at anse for forladt, efterat det videnskabelig
er tilintetgjort af Fysiokraterne (s. d.) og Adam
Smith (s. d.).
Merkesmand kaldtes i ældre Tider den, som i
Strid bar Kongens Banner. I Norge paalaa det
ham at sammenkalde Hirdstevnerne og at bilægge
Tvistigheder inden Hirden. I Magnus Lagabøters
Hirdskraa bestemtes det, at Merkesmanden skulde
have Rang næst efter Stallaren og foran
Skutilsvendene.
Merkur (Mercurius), hos Romerne Navn paa
Hermes, Handelens Gud og Gudernes Sendebud.
— Ogsaa Navn paa den af Planeterne i vort
Solsystem, der er Solen nærmest. Dens
Middelafstand fra Solen er 7,700,000 geogr. Mil, men da
dens Bane har en temmelig stor Excentricitet
(0,2056), [[** NB komma, ellers punktum... **]] er dens Afstand til forskjellige Tider meget
forskjellig, fra 6 til 9 Mill. geogr. Mil. Fra
Jorden er Merkurs korteste Afstand omtr. 11 Mill.
Mil, dens længste 29 Mill. Mil. Banens
Heldning mod Jordbanens Plan er 7°, Længden af den
opstigende Knude i Ekliptiken 47°. Hurtigheden af
Merkurs Bevægelse i sin Bane er 47 Kilom. i
Sekundet og er saaledes betydelig større end Jordens;
Banen tilbagelægges i sin Helhed siderisk i en Tid
af 87.969 Dage, medens den synodiske Omløbstid er
115.870 Dage. — Merkurs Gjennemsnit er 650 Mil,
saaledes kun lidt over ⅓ af Jordens Radius;
dens Masse er = 0.07 af Jordens. Merkurs
Omdreining om sin Axe antages at finde Sted i omtr.
24 Timer, og dens Ækvators Heldning mod Banens
Plan at være omtr. 20°. — Merkurius er ogsaa
Betegnelse for Kviksølv. — Merkurial, fælles
Benavnelse for flere Lægemidler, som indeholder
Kviksølv. — Merkurialisme, Kviksølvforgiftning.
Merle d’Aubigné (udt. Merl daabinje),
Johann Heinrich, bekjendt schweizisk Kirkehistoriker,
f. 1794, d. 1872, studerede i Genf og Berlin og
blev 1818 Prest ved den franske Kirke i Hamburg.
Herfra gik han 1823 paa Kong Vilhelm den førstes
Kaldelse til Bryssel som Prest ved det
fransk-protestantiske Hofkapel. Efter Belgiens Løsrivelse fra
Holland vendte han tilbage til Genf, hvor han
til sin Død virkede som Professor ved den 1831
ved privat Foranstaltning oprettede „Ecole de
théologie évangelique“. Han er især bleven
berømt for sin „Reformationens Historie“ (5 Bd.,
Genf og Paris, 1835—53); som Fortsættelse til
dette Verk udgav han „Reformationens Historie i
Europa paa Calvins Tid“ (1—7, 1863—76). Han
har derhos skrevet „Den engelske Republik i
Cromwells Dage“ (1349), hvori han opstiller Cromwell
som en Protestantismens Heros, samt „Tre
Aarhundreders Kamp i Skotland“. Han hyldede den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
