Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Messing. — Yellow Metal - Messis, Metsys eller Massys, Quentin. — Johann Messis - Mesterlektie - Mestersangere - Mestiz - Mestre - Mészáros, Lazar - Metafor - Metafysik - Metaller. — Metalglans. — Lette og tunge Metaller. — Metalsalte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Messing
Messing, en Legering af Kobber og Zink,
fremstilles nu sædvanlig ved at sammensmelte begge
disse Metaller, medens det tidligere frembragtes
ved at sammensmelte Kobber og Galmei ɔ: kulsurt
kiselsurt Zinkoxyd, under Tilsætning af Kul. Det
bestaar i Regelen af 70 Dele Kobber og 30 Dele
Zink, men Sammensætningen varierer efter den
Brug, der skal gjøres af Legeringen. Messing har
en fmuk gul Farve, lysere, jo mere Zink det
indeholder, er elastisk og strækkeligt, i desto høiere Grad,
jo mere Kobber det indeholder, lader sig strække,
valse og udtrække til Traad, men er i Varmen
sprødt. En liden Tilsætning af Bly (1—2 %) gjør
det lettere bearbeideligt ved Filing og Dreining.
Messing findes i Industrien en udstrakt
Anvendelse, men erstattes nu mere og mere af
Nikkel-Legeringer. En Afart af Messing er det
saakaldte Yellow Metal, der bestaar af 60 Dele
Kobber og 40 Dele Zink, er hammer- og smibart
cg lader sig i Glødhede baade hamre og valse;
det bruges til Bolter og Forhudning paa
Skibe.
Messis, Metsys eller Massys, Quentin,
berømt flamsk Maler fra Antwerpen, f. ca. 1460, d. ca.
1530, skal til sit 20de Aar have drevet
Smedehaandverket og forfærdiget flere kunstnerisk forarbeidede
Metalsager, begyndte derpaa at tegne og uddannede
sig til Maler, som det fortælles af Kjærlighed
til en Pige, som lovede at ægte ham, hvis han
blev Maler. Han uddannede sig mest paa egen
Haand og staar uafhængig ligeoverfor sine
Forgjængere; medens disse væsentlig havde malet
Figurer i mindre Maalestok, fremstillede han sine
Personer i fuld Legemsstørrelse og udmærker sig
særlig ved den mægtige Karakteristik, som han
forstod at indlægge i sine Arbeider. Hele hans
Behandlingsmaade er fri og djerv. Hans mest
berømte Verk er Kristi Gravlægning med to
Sidebilleder, Evangelisten Johannes’s Martyrium og
Herodias med Johannes den Døbers Hoved; det
findes nu i Antwerpens Muséum. Ogsaa „St.
Annas Levnet“ i Peterskirken i Löwen hører til
hans bedste Arbeider. — Hans Søn Johann
Messis var ogsaa Maler, men mindre
betydelig; flere Genrebilleder i Legemsstørrelse
tilskrives ham.
Mesterlektie, tidligere Benævnelse for øverste
Klasse paa en lærd Skole.
Mestersangere (tysk Meistersinger), i den
senere Middelalder og Begyndelsen af den nyere
Tid de tyste Digtere af Borgerstanden, der fort
satte med at dyrke den lyriske Kunstdigtning, som
i det 12te og 13de Aarh. var opstaaet ved Hofferne
og dyrket af de saakaldte Minnesangere. Som
den første Mestersanger nævnes Henrik af Meissen
(„Frauenlob“). Meftersangerne dannede Foreninger
med Love og Regler, og de digteriske
Frembringelser blev af Forfatteren foredragne for hans
Kammerater. Det poetiske Værd i Mestersangernes
Arbeider er som oftest ikke stort; betydeligst i saa
Henseende er Hans Sachs, hvis Berømmelse dog
ikke væsentlig skyldes hans Mestersange. Kunstlet
Udtryksmaade, Jagen efter nye Former og Tørhed
i Indholdet gjorde sig i Tidens Løb mere og mere
gjeldende inden denne Digtning. Fra det 17de
Aarh. begyndte Mestersangernes Selskaber at
forsvinde; det sidste af dem, i Ulm, holdt sig lige til 1839.
Mestiz, Afkom af en Indianer og en Hvid.
Mestre, By i den italienske Provins Venezia,
med 10,000 Indb., Chokoladefabrikation,
Maskinverksteder og meget besøgte Markeder.
Mészáros, Lazar, ungarsk General, f. 1796,
d. 1858, begyndte at studere Retsvidenskaben i Pest,
men gik 1813 ind i et Korps Frivillige, deltog i
Felttogene 1814 og 1815 og blev efter
Fredsslutningen Premierløitnant i Arméen. 1831 deltog
han som Ritmester i Kampen mod Oprørerne i
Modena og avancerede 1837 til Major og 1844 til
Oberst. Da Batthyányi som Følge af Begivenhederne
i Marts 1848 dannede et ungarsk Ministerium, blev
Mészáros Krigsminister; han optraadte først
mæglende, men sluttede sig ved Krigens Udbrud afgjort
til den nationale Sag og organiserede med
Dygtighed den ungarske Armé. Efter
Uafhængighedserklæringen af 14de April 1849 nedlagde han sin
Post som Minister, efterfulgte i Juli Gørgei som
Øverstbefalende og maatte i August sammen med
Dembinski t?age sin Tilflugt til Tyrkiet. Efter
1851 opholdt han sig vexelvis i England,
Frankrige og Amerika. Han er Forfatter af flere
politiske og landøkonomiske Skrifter.
Metafor, i Rhetoriken Anvendelsen af et
billedligt Udtryk istedenfor en Gjenstands egentlige Navn.
Metafysik, gr., Benævnelse paa den filosofiske
Grundvidenskab, som beskjeftiger sig med alle Tings
sidste og høieste Grundprinciper, nærmere bestemt
den Gren af Filosofien (s. d.), som gaar ud paa
Fremstillingen af de almindelige Grundbestemmelser
og Forudsætninger for alt det værende.
Metaller, en Hovedafdeling af de kemiske
Grundstoffer, adskiller sig fra de ikke-metalliske
Elementer (Metalloider) ved sin for det meste større
specifike Vegt, sin Ugjennemsigtighed, sin
eiendommelige Glans, Metalglans, der viser sig
paa Krystalfladerne og paa polerede Metalflader,
samt ved sin større Evne til at lede Elektricitet
og Varme. Alle Metaller er med Undtagelse af
Kviksølv ved almindelig Temperatur faste; de
forbinder sig alle med Surstof til Oxyder, sædvanlig
med basisk Karaktér, og indgaar desuden ogsaa
Forbindelser med Chlor, Brom, Jod og Svovl.
Efter den specifike Vegt skjelner man mellem lette
og tunge Metaller. Til de første hører alle de,
hvis specifike Vegt ikke overstiger 5, og som
særdeles let forbinder sig med Surstof. De deles i
Alkalimetaller, der er lettere end Vand og hurtig
dekomponerer dette (Kalium, Natrium, Lithium,
Casium og Rubidium), Jordalkalimetaller, der er
tungere end Vand og ligeledes hurtig dekomponerer
dette (Barium, Strontium og Kalcium) og
Jordmetaller, som er tungere end Vand og kun
langsomt dekomponerer dette (Aluminium, Beryllium,
samt endel lidet bekjendte, hvoriblandt de saa
kaldte Cerit- og Gadolinit-Metaller). Til de lette
Metaller hører ogsaa Magnesium (s. d.) — De
tunge Metaller har en Egenvegt af over 5 og
uden Undtagelse tydelig Metalglans. De deles i
ædle og uædle; de ædle (Sølv, Guld, Platina og
de saakaldte Platin-Metaller) oxyderer ikke i
Luften ved Ophedning; deres Oxyder dekomponeres
ved Ophedning. Kviksølvet, der oxyderer ved
længere Tids Ophedning i Luften, men hvis Oxyd
let dekomponeres i høiere Temperatur, danner
Overgangen mellem de ædle og uædle Metaller.
Zink og Metaller af Jerngruppen (Jern, Mangan,
Chrom, Kobolt og Nikkel, alle tungsmeltelige)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
