Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Meyerbeer, Giacomo, egentl. Jakob Meyer Beer - Meyerheim, Friedrich Edvard. — Wilhelm Alexander Meyerheim. — Franz Meyerheim. — Paul Meyerheim - Meyr, Melchior - Meza, Salomon Theofilus de. — Kristian Julius de Meza - Mezzanin - Mezzofanti, Giuseppe - Mezzotinto - Mezo-Tur - Mglin - Miako eller Mejako, nu officielt Kioto eller Kyoto - Miasma. — Miasmatiske Sygdomme - Miaulis, Andreas Vokos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Meyerbeer, Giacomo, egentl. Jakob Meyer
Beer, berømt tysk Komponist, f. i Berlin 1794,
d. 1864, var Søn af en rig og anset jødisk
Bankier og fik tidlig Anledning til at uddanne sin
store musikalske Begavelse. Efter allerede tidligere
at have komponeret flere Sange og Kantater fik
han i sit 18de Aar opført sin Opera „Jeftas Datter“,
som vandt Kjenderes Bifald, men forøvrig ikke
gjorde Lykke. Derpaa gik han til Wien, hvor
han snart indtog en høi Rang som Pianist, medens
hans Forsøg som Komponist fremdeles ikke slog
an. Under et Ophold i Italien paavirkedes han
stærkt af Rossini, som han tog til Mønster ved
Udarbeidelsen af en Række italienske Operaer, der
gjorde Lykke og gjorde hans Navn bekjendt i
Italien; kun en af dem, „Korsfarerne i
Ægypten“ (1824) trængte igjennem i Tyskland og
Frankrige. Fra 1826 opholdt Meyerbeer sig i
Paris, men optraadte først 1831 med et nyt
Verk „Robert le Diable“, som betegnede en ny
Epoke i hans Udvikling og gjorde stor Lykke.
1836 befæstede og udvidede han yderligere sin
Berømmelse ved „Hugenotterne“, som er hans
mest fremragende Arbeide. Af hans senere
Verker er „Profeten“ (1849), „Nordstjernen“ (1854),
„Dinorah“ (1859) og „Afrikanerinden“ (først
opført efter hans Død) de mest bekjendte.
Meyerbeers Operaer udmærker sig ved rig Melodiøsitet
og Mesterskab i Anvendelsen af alle Midler til
at opnaa musikalsk og dramatisk Effekt. Ved
Siden deraf forekommer især i hans mindre
heldige Arbeider en til det yderste dreven
Karakterisering og en overdreven Ophobning af dramatiske
Effektmidler. Hans Kompositioner for Scenen
beherskede denne i en lang Aarrække og gives
endnu hyppig; hans øvrige Arbeider kan ikke
taale Sammenligning med de sceniske.
Meyerheim, Friedrich Edvard, tydsk [[** sic! ellers staves tysk! **]]
Genremaler, f. 1808, d. 1879, uddannede sig i Berlin og
udgav først en Del Lithografier; senere (fra 1834)
vakte han Opmærksomhed ved sine Genremalerier,
hvis Emner væsentlig er hentede fra Landsbylivet i
Nordtyskland. Hans Billeder er udførte med stor
Omhyggelighed og Naturtroskab. Fra 1838 var
han Medlem af Kunstakademiet i Berlin. — Hans
yngre Broder Wilhelm Alexander
Meyerheim har opnaaet Anerkjendelse som Slagmaler
og Lithograf. Ogsaa Edvard Meyerheims to
Sønner Franz (f. 1838) og Paul (f. 1842)
er fremragende Kunstnere. Franz er Lærer ved
Kunstakademiet i Berlin; Paul har høstet stor
Anerkjendelse for sine humoristiske Abebilleder og
sit „Menageri“ og er Medlem af Akademiet i
Berlin.
Meyr, Melchior, tysk Digter og Forfatter, f.
1810, d. 1871, studerede i München og
Heidelberg, udgav 1835 Digtet „Wilhelm og Rosina“ og
1837 „Vor Tids poetiske Retninger“, hvorpaa
hau til 1852 opholdt sig i Berlin og skrev meget
i forskjellige Blade. Senere opholdt han sig dels
i München, dels i sin Fødeby Ekringen. Af
hans poetiske Verker har „Erzählungen aus dem
Ries„ vundet størst Bifald. Resultaterne af sine
filosofifle Studier nedlagde han i Skrifterne „Gud
og hans Rige“ (1860), „Emilie“, „Tre Samtaler
om Sandhed, Godhed og Skjønhed“ (1863) m. fl.
Meza, Salomon, [[** sic, komma er iflg kilder trykkfeil **]] Theofilus de, dansk Læge af
jødisk Slægt fra Amsterdam, f. 1727, d. 1800,
kom 1753 til Kjøbenhavn, hvor han havde
betydelig Praxis som Læge. Han lod sig døbe 1783.
— Hans Sønnesøn Kristian Julius de Meza,
f. 1792, d. 1865, blev Kadet 1804 og Officér
1810, var derpaa Lærer i levende Sprog ved
Artilleriinstitutet og den militære Høiskole indtil
1842, da han blev Major i Artilleriet. Under
Krigen fik han 1849 som Oberst Kommandoen
over en Infanteribrigade, var derpaa
Høistkommanderende paa Als og deltog med Berømmelse
i Slaget ved Fredericia, hvorefter han blev
General og et halvt Aar efter Chef for Artilleriet.
Efter Schleppegrells Fald kommanderede han
dennes Division saalænge Krigen varede. Efter
senere at have indehavt flere militære Embeder
fik han ved Krigens Udbrud 1864
Overkommandoen over Tropperne i Danevirkestillingen; efter
Sammestødene ved Mysunde og Danevirke
besluttede han at føre Armeen [[** NB aksent mgl **]] tilbage til Als,
hvilket ogsaa heldig lykkedes ham; som Følge heraf
blev han kaldt tilbage fra Overkommandoen.
Efter Fredens Slutning fik han sin Afsked.
Mezzanin, lavt Vindu i en Attikka; lav Etage
mellem to høiere.
Mezzofanti, Ginseppe, berømt Sprogmand,
f. 1774, d. 1849, blev 1797 Prest, 1804
Professor og 1812 Bibliothekar i Bologna. 1831 bosatte
han sig i Rom, blev Sekretær for
Propagandakollegiet og senere Kardinal. Han var berømt for
sin fabelagtige Evne til at tilegne sig fremmede
Sprog; ved sin Død talte og forstod han ikke
mindre end 58 saadanne.
Mezzotinto, ital., i Malerkunsten
Mellemfarver, der opstaar ved, at to Farver gaar over i
hinanden; i Kobberstikkerkunsten d. s. s.
Sortekunst (s. d.) [[** avsl. punktum mgl i kilden, trykkfeil **]]
Mezo-Tur, By i Ungarn, 9 Mil øst for
Kecskemét, med 21,000 Indb. og betydelig Handel
med Vin og Pottemagervarer.
Mglin, By i Guvernementet Tschernigov i
Rusland, med 9,000 Indb. og livlig Handel.
Miako, eller Mejako, nu officielt Kioto
eller Kyoto, den gamle Hovedstad i Japan, paa
Øen Nipon, har ca. 375,000 Indb., rette, meget
renlige, men trange Gader og et stort Antal
Paladser og Templer. Byen var tidligere
Mikadoernes Residens og har i den senere Tid, efterat
Residensen forlagdes til Jedo tabt meget i
Betydning og Folketal. Den har imidlertid endnu
betydelig Industri og Handel.
Miasma, har man kaldt et Stof, som
udvikler sig i Jordbunden, forplantes gjennem Luften
eller Vandet og frembringer Sygdom hos
Mennesket. De saakaldte miasmatiske Sygdomme
er ikke smitsomme, medens de ved Kontagium
forplantede smitter. I den senere Tid har man dog
maattet opgive at trække en saa streng Grændse
som tidligere mellem Miasma og Kontagium (se
Smitte) og har sammenfattet de paa begge disse
Maader opstaaede Sygdomme under
Fællesbenævnelsen Infektionssygdomme. En særegen Art
af Miasma er Malaria (s. d.)
Miaulis, Andreas Vokos, græsk Admiral, f.
1768 (eller 1772), d. 1835, begyndte sin
Løbebane som Matros og gjorde Tjeneste paa Katzonis
Eskadre, der længe gjorde de tyrkiske Farvande
usikre. Under den franske Revolution førte han
Korn fra Odessa til de franske og spanske Havne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
