Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelthun, Julius Olavus - Middeltid, se Tid og Tidsinddeling - Middeltryksmaskine, se Dampmaskine - Middendorf, Alexander Theodor von - Middlesborough - Middlesex - Middleton - Mider. — Skabmid - Midfaste - Midgard og Midgardsormen, se Gudelære, den nordiske - Midhat Pascha - Midianiter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Middelthun, Julius Olavus, norsk
Billedhugger, f. 1820 paa Kongsberg, hvor hans Fader
var Myntgravør, uddannede sig fra først af som
Gravør og reiste 1840 til Kjøbenhavn, hvor han
studerede ved Kunstakademiet og vandt dettes lille
og store Sølvmedalje for Modellering efter levende
Model. Nogen praktisk Virksomhed som
Billedhugger kom han dog ikke til at udøve, førend han
1851 paa Foranledning af den svenske
Billedhugger Molin kom til Rom. Her arbeidede han først
i Molins Atelier, indtil han af den norske Stat
fik et Stipendium, der gav ham friere Hænder.
Efter flere Aars Ophold i Rom vendte han
tilbage til Kjøbenhavn og derfra 1859 til Kristiania,
hvor han senere har været bosat og virket som
Lærer ved den kgl. Tegneskole samt som Medlem
af Nationalgalleriets og Kunstindustrimuséets
Bestyrelse. Dels som Følge af det forholdsvis sene
Tidspunkt, paa hvilket Middelthun fik Anledning
til at ofre sig helt for sin Kunst, og dels af andre
Grunde har han kun været lidet produktiv; hans
Arbeiders ringe Antal opveies dog af deres Værd,
da han i dem har nedlagt en Sum af alvorligt
Arbeide, der giver ham Rang som en af de
samvittighedsfuldeste blandt de nulevende norske
Kunstnere, hvorhos hans fine kunstneriske Intelligens
aldrig har fornegtet sig i noget af hans Verker.
Hans Betydning for den norske Kunsts Udvikling
er derfor langt større end man ved blot at hense
til hans Arbeiders Antal kunde fristes til at tro.
— Af et større Antal Portrætbuster, han har
udført, kan nævnes Wessels (i Nationalgalleriet),
Welhavens (i Studentersamfundet og Kunstforeningen),
Overlærer Fritzners (i Trondhjems
Kathedralskole), Halfdan Kjerulfs (for Kjerulfmonumentet i
Kristiania), ligesom en lignende monumental Buste
af Professor Schweigaard iaar (1883) vil blive
opstillet i dennes Fødeby Kragerø. Af større
Arbeider har han udført den vellykkede Døbeengel i
Trefoldighedskirken i Kristiania samt den nu
(Marts) snart til Opstilling i Kristiania færdige
Statue af Schweigaard, som tegner til i enhver
Henseende at skulle blive hans bedste Arbeide.
Middeltid, se Tid og Tidsinddeling.
Middeltryksmaskine, se Dampmaskine.
Middendorf, Alexander Theodor von,
bekjendt russisk Naturforsker og Reisende, f. 1815,
blev 1839 Lærer i Zoologi ved Universitetet i
Kiew. 1840 reiste han med E. E. v. Baer til
Nordishavet og undersøggte navnlig Laplands
Fauna. 1842—45 bereiste han det nordlige
Sibirien og gav ved sin Beskrivelse af Amurlandet
Anledningen til, at dette blev indlemmet i det
russiske Rige. Et udførligt Verk over denne
Reise, som gav et meget rigt videnskabeligt
Udbytte, har han udgivet i 4 Bind (1848—75).
1856 blev han Statsraad; 1867 ledsagede han
Storfyrst Alexis til Island og Nowaja-Semlja,
hvor han anstillede Iagttagelser over Havets
Temperatur og Strømninger. Siden 1873 har han
levet paa et af sine Godser i Lifland.
Middlesborough (udt. Middelsbro), By i
det engelske Grevskab York, ved Floden Ten, med
72,000 Indb., store Jernstøberier og
Maskinverksteder samt betydelig Handel.
Middlesex, det næstmindste af Englands
Grevskaber, men samtidig det rigeste og vigtigste,
ligger mellem Hertford i Nord, Essex i Øst,
Surrey i Syd og Buckingham i Vest, er ca. 13½
Kv.mil stort og har lidt over halvtredie Mill. Indb.
I dette Grevskab ligger den Del af London, som
er nord for Themsen. Landskabet er frugtbart
og særdeles veldyrket; Agerbrug og Kvægavl staar
paa et overordentlig høit Standpunkt. Hovedstad
Brentford (s. d.).
Middleton (udt. Middlt’n), By i det engelske
Grevskab Lancaster, ved Fl. Irk, med 15,000 Indb.
Mider (Acarida), Familie af Arachniderne,
bestaar af smaa, ofte mikroskopiske Leddyr, hos
hvem Hoved, Bryststykke og Bagkrop er
sammenvoxede til ét Stykke. De har som unge 3, senere
4 Fodpar, og deres Bagkrop er uden Led. De
staar paa et lavt Udviklingstrin, idet de ganske
mangler Sanseorganer (undtagen hos nogle af
Arterne Øine). De ernærer sig i Regelen som
Snyltedyr. Paa Planter snylter saaledes Gamasus
telarius; paa forskjellige Fugle, Pattedyr og
Insekter findes andre, ja enkelte Arter snylter endog
paa andre Mider, f. Ex. Acarus acarorum. En
Art, Skabmiden, foraarsager den ubehagelige og
ved Berøring smitsomme Hudsygdom Skab (s. d.).
Enkelte Arter Mider lever af Planteføde eller i
raadnende organiske Stoffer, saaledes Mel- og
Ostemiden (se disse Art). [[** sic, = Arter, el. Art. for Artikler?? Ostemid-artikkel fins, men ingen for Melmid! **]]
Midfaste, lat. Lætare, 4de Søndag i Fasten.
Midgard og Midgardsormen, se
Gudelære, den nordiske.
Midhat Pascha, tyrkisk Statsraad, f. 1825, [[** NB tillegg s. 945: d. 1884 **]]
blev efter at have faaet en god Uddannelse 1839
ansat ved Civiladministrationen i Rustschuk og
avancerede derpaa lidt efter lidt, indtil han i
Sextiaarene blev Pascha og Generalguvernør i
Vilajetet Tuna. 1867 blev han Minister for de
offentlige Arbeider og 1868 Generalguvernør for
Provinsen Irak-Arabi. Efter at være vendt tilbage
til Konstantinopel blev han 1872 Storvezir, men
traadte efter kort Tids Forløb tilbage og sluttede
sig til Oppositionen. 1876 blev han atter
Minister, deltog i den Bevægelse, som førte til Sultan
Abdul-Aziz’s Fald, og blev s. A. igjen
Storvezir, i hvilken Stilling han strax proklamerede
en Forfatning. 1877 blev han imidlertid som
Følge af en Paladsintrige forvist, men kaldtes
tilbage 1878 og blev Statholder i Syrien.
Senere blev han under Paaskud af at have
deltaget i Mordet paa Abdul-Aziz, fængslet og ført
til Hedjas i Arabien, hvor han endnu (Marts
1883) opholder sig som Statsfange.
Midianiter, et i det Gamle Testamente
omtalt Folk, som stammede fra Midian, Søn af
Abraham og Ketura (1 Mos. 25, 1—2). En medianitisk
Prest og Stammefyrste (Sjeik), Reuel, levede med
sin Søn Jetro og sine 7 Døtre, af hvilke Zippora
blev gift med Moses, paa Halvøen Sinai, i
Nærheden af Horeb (2 Mos. 2, 15—21; 3, 1).
Midianiternes egentlige Hjemstavn var i Ørkenen
østenfor det Døde Hav og Jordan. Medens Israeliterne
laa i Leir paa Moabs Ødemarker, ret i Øst for
Jeriko, søgte Midianiterne at forføre dem til at
dyrke Baal-Peor og blev derfor tugtede af Moses
(4 Mos. Kap. 25 og 31). I Dommernes Dage
kom Midianiterne, som Græshopper i Tal, med
sine Kameler og fortærede Landets Grøde. De blev
slagne af Gideon ved Foden af Gilboa og forfulgte
til sit Land (Dom. Kap. 6 og 8). Fra denne Tid
forsvinder Midianiterne af Historien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
