Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mohs, Friedrich - Moiré. — Moiré metallique - Moirer ell. Mører, se Parcer - Moissac - Mokassiner - Mokka ell. Mokha. — Mokkakaffe - Mokschan - Mol, se Moll - Mola, Pietro Francesco. — Giovanni Battista Mola - Moladi Bari - Moland vestre og østre - Molarsvangerskab, se Svangerskab - Molasse - Molay, Jakob Bernhard de - Molbech, Christian. — Christian Knud Frederik Molbech - Molboer, se Mols - Moldau (Fyrstendømme). — Om Naturbeskaffenhed, Produkter osv. se Rumænien; ligesaa hvad Historien angaar - Moldau ell. Moldava (Flod) - Molde. — Moldefjord, se Romsdalsfjord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mshs
Mohs, Friedrich, tysk Mineralog, f. 1773, d.
1889, blev 1811 Professor i Gratz, 1817 i
Freiburg og 1826 i Wien. Han blev Grundlæggeren
af den saakaldte „naturhistoriske“ Methode i
Mineralogien, der satte alle Hensyn til Mineraliernes
kemiske Egenskaber tilside, og nu kan betragtes som
ganske forladt. Han har gjort sig fortjent ved
flere videnskabelige Skrifter.
Moiré (udt. Moare), Fællesnavn for vatrede
Stoffer af Silke, Uld eller andre Emner.
Vatringen (Moireringen) foregaar i Regelen ved at lade
Tøiet gaa gjennem et Valseverk. — Moiré
metallique, fortinnet (flammet) Jernblik, som er
beitset med svag Syre og derved har faaet et
eiendommeligt flekket og skinnende Udseende.
Moirer ell. Mører, se Parcer.
Moissac (udt. Moasak), By i det franske
Departement Tarn-Garonne, 8 Mil nordvest for
Toulouse, med 9,000 Indb. og betydelig Handel med Korn.
Mokassiner, Pelssko, som bruges af
Indianerne i Nordamerika.
Mokka ell. Mokha, By i den arabiske
Provins Yemen, ved det Røde Hav, har en rummelig
Havn, som forsvares af to Kasteller, og 5—6,000
Indb. Den er fra gammel Tid berømt som
Udskibningssted for den bedste Kaffe, Mokkakaffe,
som dog nu for det meste gaar over Aden.
Mokschan, By i det russiske Guvernement
Pensa, med 15,000 Indb.
Mol, se Moll.
Mola, Pietro Francesco, almindelig kaldt
Mola di Roma, italiensk Maler, f. 1612, d. 1665
eller 66, uddannede sig i Rom, Bologna og Venedig.
Han malede en Række Freskobilleder i Rom samt
paa Alexander den syvendes Bestilling „Josefs
Gjenkjendelse“ i Qvirinalpaladset. Ogsaa i Louvre
er der flere Billeder af ham. Hans Tegning er
særdeles korrekt og hans Opfindsomhed i
Behandlingen af Sujetterne stor, men han mangler Gratie
og er ofte for dunkel i sin Kolorit. — Giovanni
Battista Mola, f. 1616, d. 1661, var en
fremragende Figur- og Landskabsmaler.
Moladi Bari, By i den italienske Provins Bari,
ved Adriaterhavet, med 12,000 Indb. og Sjøhandel.
Moland vestre og østre, to Prestegjeld i
Nedenoes Amt. I vestre Moland ligger Ladestedet
Lillesand, der er Annex. Bstre Moland bestaar
af Sognene Moland og Stokken.
Molarsvangerskab, se Svangerskab.
Molasse, i Schweiz Navn paa en finkornet,
graa Sandsten, som hører til de midlere og yngre
tertiære Dannelser, hvilke ofte efter den fører
Navn af Molasseformationen.
Molay (udt. Molæ), Jakob Bernhard de,
Tempelherreordenens sidste Stormester, f. ca. 1250, d.
1314, blev 1265 optagen i Ordenen og ca. 1298
valgt til dens Overhoved paa Grund af sin
Retskaffenhed, Klogskab og Tapperhed i Krigen mod
de Vantro. Medens han forberedte et nyt Tog
mod Saracenerne blev han 1306 af Pave Klemens
den femte indbudt til at komme til Frankrige,
hvor han sammen med de øvrige Tempelriddere
1307 blev fængslet ved Kong Filip den fjerdes
Foranstaltning. Han beskyldtes for Kjætteri og
Trolddom og blev efter aarelange Pinsler brændt
ved langsom Ild.
Molbech, Christian, dansk Sprogmand og
Historiker, f. 1783, d. 1857, blev Student 1802 og
ansattes 1804 som Volontør ved det store kgl.
Bibliothek, hvor han 1823 blev første
Bibliotheksekretær. 1829 blev han extraordinær Professor i
Literaturhistorie ved Universitetet, hvilken Stilling
han indehavde til 1843. Han hører til den danske
Literaturs fiittigste og frugtbareste Forfattere. For
uden en Række Monografier over historiske Emner
strev han Biografier over Ewald og
Schack-Staffelt, udgav en „Dansk poetisk Anthologi“,
„Studier over Øhlenschlägers Poesi“ og
„Forelæsninger over den danske Poesi“, en Samling af
„Danske Ordsprog, Tankesprog og Rimsprog“,
„Den danske Rimkrønike“, „Henrik Harpestrengs
danske Lægebog“, „Den ældste danske
Bibeloversættelse“, „Hr. Michaels tre danske Rimverker“ m. fl.
Hans Hovedarbeider ligger dog paa Lexikografiens
Omraade. Hans „Dansk Haand-Ordbog“ (1813)
og navnlig hans „Dansk Ordbog“ (1833, 2den
Udgave 1859) er fremragende Verker, hvortil
slutter sig „Dansk Glossarium eller Ordbog over
forældede danske Ord“ (1857—66) og „Dansk
Dialektlexikon“ (1841). Han udgav ogsaa en Del
Reiseskildringer, polemiserede i sin Afhandliug
„Den skandinaviske Enhedstanke“ (1857) mod
Skandinavismen og øvede en betydelig Indflydelse som
Kritiker, men var som saadan ofte ubillig og
uretfærdig streng. Af hans mindre Arbeider er
der udkammen to forskjellige Samlinger. — Hans
Søn Christian Knud Frederik Molbech,
f. 1821, beklædte 1853—64 Posten som Professor
i dansk Sprog og Literatur i Kiel. 1872—81
var han Censar ved Kjøbenhavns kongelige Theater.
Han har paa en særdeles fortjenstfuld Maade
oversat Dantes „Guddommelige Komedie“; selv
har han skrevet en Del Digte („Dæmring“, 1851,
„Blandede Digte“ m. fl.) og Dramaer („Dante“,
„Ambrosius“, „Faraos Ring“, „Opad“ m. fl.),
hvoraf især Digtene har mange formelle Fortrin,
men savner dybere poetisk Værd. Af de nævnte
Dramaer har „Ambrosius“ gjort Furore paa
Scenen i Kjøbenhavn.
Molboer, se Mols.
Moldau, tidligere et af de under tyrkisk
Overhøihed staaende Donaufyrstendømmer, nu forenet
med Valakiet til Kongeriget Rumænien (s. d.),
hvoraf det udgjFr den nordøstlige Del, er 788
Kv.mil stort og har 1,900,000 Indb. Om Natur
beskaffenhed, Produkter osv. se Rumænien; ligesaa
hvad Historien angaar, da Moldau omtrent uden
Afbrydelse har delt Skjebne med Valakiet, hvor
med det nu er forenet.
Moldau ell. Moldava, Hovedfloden i
Böhmen, udspringer paa Böhmerwald, ved den baierske
Grændse, løber først mod Sydost, derpaa mod
Nord og falder ligeoverfor Melnik i Elben.
Længden er 57 Mil.
Molde, By i Romsdals Amt, paa den
nordlige Side af Moldefjorden, med 1,700 Indb. Molde
er en af Norges smukkeste Smaabyer; dens fornemste
Næringsveie er Handel og Skibsfart; den havde ved
Udgangen af 1881 23 Skibe med en samlet
Drægtighed af 1218 Tons og en Befatning af 112 Mand.
— Molde var tidlig et meget søgt Handelssted og
fik i Midten af det 17de Aarh. sin egen Kirke.
Dets Handelsrettigheder var dog længe
indskrænkede paa Grund af de Privilegier, som
Trondhjem besad. I 1742 blev det et eget Toldsted
og fik Kjøbstadsrettighed. Den fornemste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
