Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Monofysiter - Monogami - Monografi - Monogram - Monokord - Monokotyledoner, d. s. s. Enfrøbladede - Monokrom - Monolog - Monom - Monomani - Monopol - Monopoli - Monotheisme - Monotheleter - Monotoni. — Monoton - Monrad, Ditlev Gothard - Monrad, Marcus Jakob
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Monogami
Monofysiterne sig og er endnu adfiillig udbredte
i sEgypten, Syrien og Mesopotamien, hvor de
kaldes lakobiter; til de monofysitifke Kirkeafde??
linger hprer ogsaa den abessinifte og den koptiske.
Monogami, én Mands ægteskabelige Samliv
med én Kvinde (modsat Polygami og Polyandri).
Monografi, et Skrift, der behandler en
enkelt Gjenstand paa en eller anden Videnskabs
Gebet som et hele for sig.
Monogram, sammenslynget Navnetræk.
Monokord, musikalsk Instrument til at maale
Toneafstande (Intervaller). Det bestaar af et
inddelt Gribebret og havde oprindelig kun én
Streng, hvortil senere er føiet flere, indtil otte.
Monokotyledoner, d. s. s. Enfrøbladede.
Monokrom, Maleri, udført med én Farve.
Monolog, Enetale, i Dramaet (i Modsætning
til Dialog) en Replik, som en af de handlende
Personer udtaler til sig selv alene.
Monom, i Mathematiken en enkeltledet Størrelse
(modsat Polynom).
Monomani, en af Esquirol opstillet Art af
Vanvid, som skal karakteriseres ved fremherskende
Tilbøielighed og Drift i en enkelt Retning, mest
en forbrydersk, medens Aandslivet ellers er
normalt. Den nyere Psykiatri forkaster denne
Inddeling, ved hvilken der ikke er taget Hensyn til
den sygelige sjelelige Grundtilstand.
Monopol, d. e. Enehandel, en af Staten en
Person eller et Selskab meddelt udelukkende Ret
til at handle paa et bestemt Land eller med en
bestemt Vare; ved en saadan Eneret bortfalder
naturligvis enhver Konkurrance, saa at Monopolets
Indehaver kan stille sine Fordringer saa høit, han
vil. For enkelte Artiklers vedkommende er
Monopol i flere Lande forbeholdt Staten selv,
saaledes i Frankrige for Tobak. — Monopolernes
gyldne Tidsalder var i omtrent alle europæiske
Lande Enevældets Tid, da der gaves Monopoler i
alle mulige Retninger, til Landenes store Skade;
i Nutiden er de fleste ophævede, og den Anskuelse
er trængt almindelig igjennem, at den frie
Konkurrance bedre svarer til den enkeltes saavelsom til
Samfundets Tarv.
Monopoli, By i den italienske Provins Bari,
ved Adriaterhavet, med 14,000 Indb., er Sæde
for en Biskop.
Monotheisme, Troen paa og Dyrkelsen af
én Gud. De monotheistiske Religioner er
Jødedommen, Kristendommen og Muhamedanismen.
Monotheleter, en gammelkristen Sekt, som
lærte, at der hos Kristus vel var to Naturer, men
dog kun én Villie, den guddommelige.
Monotheleternes Lære blev 680 fordømt som Kjætteri; af
Sektens Rester udviklede Maroniterne sig.
Monotoni, Entonighed, Mangel paa
Modulation; Ensformighed. — Monoton, i en og
samme Tone; ogsaa ensformig.
Monrad, Ditlev Gothard, fremragende dansk
Geistlig og Politiker, f. 1811, blev Student 1830, tog
1836 theologisk Embedsexamen og 1838 Magister
graden med en Disputats om et Emne af den
orientalske Sprogvidenskab. Efter en
Udenlandsreise begyndte han at udgive sine ??Flyvende
politiske Blade" (1840—42), som vakte stor
Opmærksomhed ved sin frimodige Tone og paadrog
ham Domfældelse, Mulkt og Censur. 1840 blev
han Medudgiver af ,,Fædrelandet" og valgtes 1841
Monrad
til Medlem af K??benhavns Borgerreprcrsentation
samt naste Aar til Medlem af Direktionen for
Skolevesenet. 1843 blev han Redakt??r af Trylke
frihedsselssabets Organ ??Danft Folkeblad"; 1846
blev han Prest paa Laaland, i hvilken Stilling
han dog ilke lcrnge forblev; 1848 blev han nem??
lig efter at have varet blandt Indbyderne til det
store KasinomMe udncrvnt til Kirke?? og Under
visningsminister i det nye Kabinet. Efter vasent??
lig at have udarbeidet Udkastet til en Grundlov
maatte han imidlertid allerede i November gaa
af med de Mrige Ministre, og 1849 udua>vntes
han til Biskop over Laaland og Falsters Stift.
I Decbr. f. A. indvalgtes han i det fyrste Folke’
thing og var senere stadig Folkethingsmand for
NykMing; 1856 valgtes han af Folkethinget til
Medlem af Rigsraadet. I Mellemtiden var han
af det Vrstedste Ministerium bleven afskediget som
Biftop, da han h^rte til de h^iere Embedsmand,
som havde paadraget sig dets Uvillie; efter Minister
fiiftet blev han 1855 OverdirektFr for Danmarks
Borger- og Almueflolevcrfen, Departementschef
under Kultusminifteriet og 1858 Direkt??r i samme
Ministerium; 1859 indtraadte han som Kirke< og
Undervisningsminister i det Hallfke Kabinet, med
hvilket han dog allerede efter 7 Maaneders Forftb
gik af. Da det derpaa fplgende Rotwittste Ministe
rium faldt ved Rotwitts DFd, kaldtes Monrad 24de
Febr. 1860 paany til Kultusminister under Hall
og var derhos til HMen 1861 Indenrigsminister,
i hvilken Egenfkab han gjennemfMe flere vig
tige Reformer. Da Hall gik af 31te December
1863 og Krigen stod for D^ren, fik Monrad det
Hverv som Konseilsprcrsident at danne et nyt
Ministerium, i hvilket han selv tillige blev Finans??
minister og interimistisk Minister for Holsten og
Lauenburg. Han formaaede dog ikke under Kri??
gens Tid at hindre, at Landet i kort Tid blev
bragt til Afgrundens Rand; 11te Juli 1864 gik
han derfor af, og det f??lgende Ministerium ftgte
ftrax Fred. 1865 udgav Monrad fortrinlige nye
Overscrttelser af Profeten Efaias, lobs Bog og
Salmerne; s. A. reiste han til Nyseland, hvor
han med sin Familie opholdt sig til 1869. Efter
sin Tilbagekomst det ncrvnte Aar blev han Prest
i B??ndby og kaldtes derfra atter 1871 til Biskop
i Laaland og Falfter, hvilket Embede han siden
stadig har beklædt. Saavel 1871 som 1872 søgte
han igjen at faa Plads i Folkethinget, uden at
det lykkedes ham; først i 1882 blev han paany
indvalgt fra sin gamle Kreds Nykjøbing. Ogsaa
i de senere Aar har han fortsat sin literære
Virksomhed og bl. a. udgivet en fortrinlig
Prædikensamling (1871) m. fl. theologiske og
Opbyggelsesskrifter samt „politiske Breve“, af hvilke navnlig
den i 1882 offentliggjorte Brochure „Den stille
Magt“ vakte stor Opsigt og gav Anledning til
Polemik fra det konservativ-ministerielle Partis Side.
Monrad, Marcus Jakob, norsk
Videnskabsmand og Forfatter, f. i Nøtterø 19de Januar 1816,
kom 1832 i Skiens Skole, hvorfra han dimitteredes
til Universitetet 1834; saavel for Examen artium
som Andenexamen (1835) erholdt han Karakteren
Laudabilis præ ceteris og tog 1840 theologisk
Embedsexamen, ligeledes med Udmærkelse. Allerede
som theologisk Studerende havde han ved Siden af
sit egentlige Examensfag ogsaa lagt sig efter Filologi,
Mathematik og Filosofi; efter at have taget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
