Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Morgan, Sydney, Lady - Morganatisk Ægteskab - Morgarten - Morgengave - Morgenrøde, se Aftenrøde - Morgenstjerne (Venus). — Aftenstjerne - Morgenstjerne (Slagvaaben) - Morgenstjerne, Bredo Henrik von Munthe af - Morghen, Raffaello - Morgue, La - Morhof, Daniel Georg - Moria. — „Den hellige Sahra“ - Morier, James - Morild, se Fosforescens - Morisker, sp. Moriscos - Moritz (Kurfyrste af Sachsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Frankrige og skildrede senere disse to Lande i
udførligere Verker, hvoraf det om Italien bidrog
meget til at vække Englændernes Interesse for
Italiens nationale Frihedsbestræbelser. Under
Begivenhederne i 1847—48 udsendte hun et aabent
Brev, hvori hun opfordrede Pius den niende til
at vedblive med de Reformer, som betegnede hans
første Regjeringsaar. I sine sidste Aar nød hun
en hende af Ministeriet Grey tildelt aarlig Pension.
Morganatisk Ægteskab, Ægteskab til venstre
Haand, et Ægteskab, der indgaaes med den
Bestemmelse, at Hustruen og Barnene ikke skal blive
delagtige i Mandens høiere Stand. Denne Slags
Ægteskaber forekommer især inden Fyrstehusene.
Morgarten, en Fjeldryg paa Grændsen mellem
de schweiziske Kantoner Zug og Schwyz, 3940
Fod høi, er bekjendt i Historien ved det Slag,
som her fandt Sted 15de Novbr. 1315, og i
hvilket Indbyggerne i de schweiziske Skovkantoner
Uri, Schwyz og Unterwalden seirede over
Østerrigerne under Erkehertug Leopold.
Morgengave, tidligere en Foræring, som
Ægtemanden Morgenen efter Bryllupet skjænkede
Hustruen, og som var dennes Særeie, saa at hun
havde Ret til efter Mandens Død at udtage den
af Boet, uden at den kom til Deling mellem
Arvingerne.
Morgenrøde, se Aftenrøde.
Morgenstjerne, Benævnelsen paa Planeten
Venus, naar den staar op før Solen; naar den
gaar ned efter Solen, kaldes den Aftenstjerne.
Morgenstjerne, et Slagvaaben i den senere
Middelalder, var ogsaa indtil ind i dette
Aarhundrede i Brug af Natvægterne. Den bestod af en
Kølle med langt Skaft, jernbeslagen og forsynet
med lange, skarpe Jernpigger.
Morgenstjerne, Bredo Henrik von Munthe
af, fremragende Jurist, f. i Vordingborg 1774,
d. 1835, blev 1795 juridisk Kandidat og 1800
Assessor i Kjøbenhavns Hof- og Stadsret. To
Aar senere udnævntes han til Høiesteretsadvokat,
hvilket Embede han paa Grund af en
Embedsforsømmelse mistede 1804. Efter et Ophold i
Tyskland og Holland kom han 1806 til Norge og var
i Moss under Krigen Sektionsanfører ved
Kystværnet. 1810 fik han kongelig Opreisning og
blev Overretsprokurator i Norge, fik Aaret efter
Kancelliraads Titel, blev 1814 Høiesteretsadvokat,
to Aar senere Regjeringsadvokat og 1820
Sorenskriver i Bamble. I 1828 indvalgtes han som
Medlem af den kgl. Kommission til at udarbeide
Udkast til en ny Kriminallov. Han har forfattet
flere juridiske og politiske Brochurer og
Afhandlinger, og nød sum Jurist megen Anseelse paa
Grund af sin Lærdom og Veltalenhed.
Morghen, Raffaello, berømt italiensk
Kobberstikker, f. 1758, d. 1833, fik sin første Uddannelse
hos sin Fader og Onkel og blev senere i Rom
Elev af Volpato, med hvem han derpaa arbeidede
sammen. 1793 blev han Professor i
Kobberstikkerkunsten i Florens. Han har leveret en Række
høist fortjentfulde Arbeider efter berømte Mestres
Malerier, deriblandt særlig Leonardo da Vincis
„Nadverd“. Antallet af hans Kobberstik beløber
sig til ikke mindre end 254.
Morgue, La, (udt. La morg), oprindelig et
lidet Aftrædelsesværelse ved Indgangen til et
Fængsel; nu det bekjendte Lighus i Paris, hvor alle de
ukjendte Lig, som findes i Seinen, paa Gaderne
i Byen og dens Omegn o. s. v., bringes hen og
i tre Dage udstilles for at gjenkjendes. De, med
hvem dette er Tilfældet, udleveres til de
Paarørende mod Erstatning af Omkostningerne; de
øvrige begraves paa Byens Bekostning.
Morhof, Daniel Georg, tysk Literaturhistoriker,
f. 1639, d. 1691, begrundede ved sin „Polyhistor“
(1688) et planmæssigt Studium af Literaturens
Historie og gjorde ved sin „Oplysning om tysk
Sprog og Poesie“ (1682) det første Forsøg paa
en historisk Begrundelse af den tyske Grammatik.
Moria, den mærkeligste af de fire Bjerge eller
Høie, paa hvilke Jerusalem er bygget. Det ligger
100 Fod lavere end Zion, fra hvilket det er skilt
ved en Kløft, som fordum hed Tyropøon, og som
nu tildels er opfyldt. — Det var paa „et af
Bjergene i Morias Land“ (d. e. selve Moria eller
Oliebjerget eller det Onde Raads Bjerg), at
Abraham gik for at ofre Isak, og paa Moria
Bjerg byggede Salomo sit navnkundige Tempel.
Nu kneiser midt paa Moria den 90 Fod høie
Kuppel, som hvelver sig over en 10—12 Fod høi
Bjergknaus, „den hellige Sahra,“ som efter
Muhamedanernes Tro er falden ned fra Himlen og
svæver i Luften uden at være støttet paa noget
Sted. — Siden Korstogene havde det været
baade Jøder og Kristne forbudt at komme ind paa
Moria, indtil 1862, da Prinsen af Wales var i
Jerusalem. Man kunde ikke afvise et Ønske af
Englands Tronarving, og siden kan Kristne (men
ikke Jøder) komme ind mod Betaling.
Morier, James, engelsk Forfatter, f. ca. 1780,
d. 1849, opholdt sig en Tid som Sekretær ved
det engelske Gesandtskab i Persien og udgav
derpaa Reiseskildringer fra dette Land samt flere
Romaner, hvori han skildrede Livet i Persien, og som
vandt meget Bifald og stor Udbredelse. Senere
offentliggjorde han endnu en Del andre Romaner,
som dog ikke gjorde synderlig Lykke.
Morild, se Fosforescens.
Morisker, sp. Moriscos, Navn paa de
Maurer, som under Ferdinand den katholskes
Regjering nMvungne antog Kristendommen; senere
blev de forfulgte og for Størstedelen fordrevne,
men en Del Efterkommere af dem lever endnu
i Alpujarras og Provinsen Valencia.
Moritz, Hertug og Kurfyste af Sachsen, f. 1521,
d. 1553, var Søn af Hertug Henrik den fromme
og fik en lærd Opdragelse. 1539 gik han over
til den protestantiske Kirke og ægtede 1541 en
Datter af Landgreve Filip af Hessen, hvorefter
han s. A. efterfulgte Faderen i Regjeringen i den
hertugelige Del af Sachsen. Efterat han, skjønt
en ivrig Tilhænger af Reformationen, havde vægret
sig ved at tiltræde det schmalkaldiske Forbund, kom
han 1542 i Strid med sin Fætter Kurfyrst Johan
Fredrik om Magdeburg og nogle andre geistlige
Besiddelser i Sachsen. S. A. understøttede han
Keiseren mod Tyrkerne og 1543 mod
Franskmændene, hvorved han erhvervede sig Keiserens Gunst.
Dog hjalp han 1545 det schmalkaldiske Forbunds
Hovedmænd mod Hertug Henrik af Brunsvig,
som han efter at have fanget ham udleverede til
Filip af Hessen. Men da det 1546 kom til
aabent Brud mellem Keiseren og det schmalkaldiske
Forbund, stillede han sig paa den førstes Side og
sikredes ved en hemmelig Overenskomst til Løn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
