Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Muhamed eller Mohammed (Religionsstifter) - Muhamed (tyrkiske Sultaner). — Muhamed den første. — Muhamed den anden. — Muhamed den tredie. — Muhamed den fjerde - Muhamedanisme, kaldes af sine egne Tilhængere Islam. — Moslim, deraf ved en fordærvet Udtale Muselman. — Motazileherne - Muir, John - Muk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Muhamed
Stilling, idet han predilede, at den nye L??re
ikke langer skulde udbredes blot ved Prediken,
men ogsllll ved Svcrrdet. Efter en Rekke Plyn??
dretog og Slag maatte Mettas Indbyggere stutte
Fred og anerkjende ham som sin jevnbyrdige; han
begyndte derpaa at sende Missioncrrer omkring til
de forskjellige Stammer samt til Fyrster udenfor
Arabiens Grendser, og hvor disse Sendebud ikke
blev vel modtagne, der rammede ufortMt Mv??
hameds Hevn. Cfterat en stor Del af Mekkanerne
var vundne for den nye Lere, erobredes Mekka
formelig, da det havde brudt Forliget, og rensedes
for Afguderiet; nu havde Muhamedanismen vun
det Overhaand i Arabien, og Muhamed lunde
modtage Gesandter fra de forskjellige Stammer,
der hyldede ham. Mekka blev Hovedvalfartsstedet
for den nye Leres Tilhengere; efter forelMg at
have bragt sit Verk tilende gjorde Muhamed selv
i det 10de Aar efter Hedsjra en h^itidelig Val
fart did og predikede sine vigtigste Love og Troes
setninger for den forsamlede Mengde. Det sidste
Aar af sit Liv tilbragte han i Medina med at
fuldende Organisationen af det af ham stiftede
Rige. ??? Om hans Liv berettes der naturligvis
en Rcrkke vidunderlige Ting og talrige Mirakler;
naar man ser bort fra disse fabelagtige Tilset
ninger, faar man af flere samtidige Hiftorieffri??
veres Verker et tro Billede af den sjeldne Mand.
Han var i Besiddelse af hele sit Folks Fantasi og
F??lelse, ndvitlet i WesteGrad; han var gavmild,
modig, opofrende og uegennyttig. — Efter sin
fyrste Hustrus D^d giftede han sig igjen og fulgte
nu den blandt hans Landsmend herskende Skik at
t??ge flere Koner paa en Gang, hvad han oprin??
delig havde anset for urigtigt, men nu forsvarede,
og som senere er blevet Sædvane hos Muhame
danerne. Af hans Døtre (hans eneste Søn døde
som Barn) er Fâtima den mest bekjendte. —
Muhamed blev begraven i Medina, hvor hans
Grav, der er et berømt Valfartssted, endnu vises.
Muhamed, Navn paa 4 tyrkiske Sultaner. —
Muhamed den første, d. 1421, var Søn af
Bajazet den første og kjæmpede om Magten
med sine Brødre. — Muhamed den anden,
f. 1430, d. 1481, den foregaaendes Sønnesøn, kom
paa Tronen 1451 og erobrede 1453 Konstantinopel,
som han gjorde til sin Hovedstad. Derhos
underkastede han sig 1467 Albanien og senere Serbien,
Grækenland og Keiserdømmet Trapezunt samt flere
græske Øer. 1456 forsøgte han forgjeves at
indtage Belgrad og 1480 Rhodos. — Muhamed
den tredie, foregaaendes Sønnesøns Sønnesøns
Sønnesøn, f. 1566, d. 1603, var Sultan fra 1595
og herskede grusomt og despotisk; hans Sønnesøns
Søn Muhamed den fjerde, f. 1642, d.1691,
herskede fra 1648; han var grusom, men sløv;
dog vandt Riget noget af sin tabte Glans tilbage
ved hans to dygtige Storvezirer, men senere
førtes der uheldige Krige med Polen og Ungarn, og
tilsidst blev Sultanen afsat 1687 og holdt i
Fængsel til sin Død.
Muhamedanisme, den af Muhamed
forkyndte Lære, kaldes af sine egne Tilhængere
Islam, d. e. „Hengivelse i Guds Villie“.
Kilder for den er dels Koranen, d. e. en Samling
af Muhameds Udsagn og angivelige
Aabenbaringer, hvilke nedtegnedes af hans Disciple og efter
hans Død sammenstilledes, dels Sunna, d. e.
Muk
Optegnelser efter mundtlig Tradition. Ingen af
disse B^ger danner et ordnet hele, hvorfor det er
vansieligt af den at uddrage en overfluelig Over
sigt over Lerens dogmatifle Hovedpunkter. Dog
har de muhamedanske Theologer opstillet et konse
kvent dogmatisk System, som imidlertid i adskillige
Henseender fjerner sig fra det oprindelige
Lærebegreb. Hovedpunktet danner Troen paa Guds
Enhed og van hans Ledelse og Forsyn, som fra
Evighed af har forudbestemt alt, og hvem
Mennesket skal være hengivent i blind Tro og
Underkastelse. Denne Lære har medført en Fatalisme,
som for en ikke ringe Grad har været medvirkende
til den Fremgang, Muhamedanismen har gjort,
idet dens Tilhængere er gaaede i Kampen for sin
Tro med Forvisningen om kun at kunne falde,
hvis saa af Gud var bestemt. Foruden paa Gud
skal en troende Muhamedaner (Moslim, Flert.
Moslemin, deraf ved en fordærvet Udtale
Muselman) tro paa de af Gud sendte Profeter,
fra Adam til Kristus, men især paa Muhamed,
som den største af alle Profeter. Derhos kræver
Islam Troen paa en Mængde Engle, hvoraf flere
benævnes med Navne hentede fra Bibelen,
saaledes Gabriel og Mikael. De Vantroe kommer efter
Døden til Helvede, de Troende i et Paradis, hvis
Tillokkelser beskrives paa den mest forførende
Maade. Islams Sædelære indskjærper
Velgjørenhed, Brodersind, Trofasthed og Maadehold; der
paabydes daglige Bønner til forskjellige bestemte
Tider paa Dagen, Almisseuddeling, Faste i en
Maaned om Aaret (Ramadan) og Pilegrimsreiser
til de hellige Steder. Visse Spiser af de i det
Gamle Testamente forbudne ansees for urene, og
Vin maa ikke drikkes af de Troende. Hver
Fredag er Helligdag, da der holdes Gudstjeneste i
Moskéerne. — I Tidens Løb har der dannet sig
forskjellige Sekter inden Islam, saaledes
Motazileherne, der kan betragtes som enslags
Protestanter, og Wahhâbiterne (s. d.). De to
vigtigste Hovedgrene, hvori Muhamedanerne er delte,
er Schiiter og Sunniter (s. d.). —
Muhamedanernes Antal anslaaes for Tiden til ca. 206
Millioner; de fleste af dem findes i det europæiske
og asiatiske Tyrki, det asiatiske Rusland,
Centralasien, Persien og tilgrændsende Lande, Arabien,
Kina, det indobritiske Rige, Øerne i det Indiske
Hav og i Afrika, navnlig Nord- og Østafrika.
Muir (udt. Mjur), John, berømt engelsk
Orientalist, f. 1810, gik som Embedsmand i det
indiske Kompagnis Tjeneste 1828 til Indien, hvor
han beklædte flere Poster som Dommer og
Toldkasserer. 1839 udgav han „A sketch of the
argument for Christianity against Hinduism“,
et Verk, der er skrevet paa Sanskrit og tilsigtede
at paavirke de lærde Hinduer til Fordel for
Kristendommen. I samme Øiemed skrev han senere
„Examination of religions“ (1852—54), der
udkom baade paa Engelsk og Sanskrit. Efter 1853
at have udtraadt af Embedstjenesten beskjeftigede
han sig især med Udgivelsen af sit store Verk
„Original sanskrit texts, on the origin and
history of the people of India, their religion
and institutions“ (1—5 Bd., 1858—70).
Muk, en hos Hesten ofte forekommende
Hudsygdom, som har sit Sæde bag i Koden under
Hovskjægget. Den giver sig tilkjende ved, at
Haarlaget i Kodebøiningen synes sammenfiltret, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
