Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Multan, engl. Mooltan - Multe - Multebær ell. Molter. — Multemyrer - Multiplikation. — Multiplikand. — Multiplikator. — Multiplicere - Multiplum (Mangefold). — Fælles Multiplum. — Det mindste fælles Multiplum - Mumier - Mumme - Mummius, Lucius - Munan Biskopssøn - Munan Gautssøn - Munch, Andreas. — Johan Storm Munch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Multe
ligger i en frugtbar Egn, har betydelig Industri
i vævede Sager og udbredt Handel. Den var
tidligere en af de stærkeste Fæstninger i Asien.
Multe (Mugil), Slægt af de pigfinnede Fiske,
har en liden, flad Mund uden Tænder samt store
Skjel. Arterne forekommer især i varmere
Jordstrøg og lever ved Kysterne eller i Brakvand. En
Art er almindelig ved Flekkefjord under Navn
af Helt.
Multebær ell. Molter (Rubus
Chamæmorus), en liden, urteagtig Plante af Rosenfamilien,
har usammensatte, næsten nyreformede Blade, som
er 5—7lappede, énblomstret Stilk og hvide
Blomster. Frugten er i Begyndelsen gulrød og bliver
ved Modningen mørkegul og meget saftig; den
er velsmagende og benyttes dels i frisk Tilstand,
dels opbevares den, da den kan holde sig i
længere Tid og taale lang Transport uden nogen
Tilsætning. Multerne hører hovedsagelig hjemme
1 Norge, Sverige og Rusland, hvor de voxer paa
myrlændte Strækninger, mest tilfjelds; i den
nordligste Del af Norge, især paa Andøen i Vesteraalen,
findes store Multemyrer, hvor denne Frugt
voxer i Overflod og er en vigtig Indtægtskilde
for Befolkningen. Multer er et fortrinligt
Middel mod Skjørbug, og dette har været kjendt i
de sidste tre hundre Aar.
Multiplikation, d. e. Mangedobling, er den
af Regningsarterne, hvorved der søges et Tal,
der er saa mange Gange større end et af to givne
Tal, som det andet har Enere. Det første af de
to givne Tal kaldes Multiplikand, det andet
Multiplikator; begge kaldes med et fælles
Navn Faktorer, og det Tal, som fremkommer
ved Multiplikationen, kaldes Produkt. Tegnet
for Multiplikation er enten × eller ⋅ , saaledes
2 × 6 eller 2 ⋅ 6 = 12. Brøk og helt Tal
multipliceres, idet man danner en Brøk, hvis
Tæller er Produktet af Brøkens Tæller og det hele
Tal, og hvis Nævner er Brøkens Nævner. To
Brøker multipliceres, idet der dannes en Brøk,
hvis Tæller er Produktet af Tællerne og
Nævner af Nævnerne. Et Produkt af n ligestore
Faktorer a kaldes nte Potens af a (s. d.). —
Multiplicere, udføre en Multiplikation.
Multiplum (Mangefold) af et Tal, i Læren
om hele Tal, et andet, hvori det første gaar op
uden Rest. — Fælles Multiplum for to eller
flere Størrelser er en Størrelse, hvori hver af
dem kan divideres uden Rest; 12 er saaledes fælles
Multiplum for 2 og 3. Det mindste fælles
Multiplum for to eller flere Størrelser er den
mindste Størrelse, hvori de hver især gaar op; 30
er saaledes det mindste fælles Multiplum for 5,
6 og 10.
Mumier kaldes de især i Ægypten ved
Balsamering beskyttede Lig, især af Mennesker, som
kan opbevares i lang Tid uden at raadne eller
hensmuldre. Hos de gamle Ægyptere var det
almindelig Skik at bevare Ligene paa denne Maade,
og Balsameringskunsten var derfor hos dem
allerede fra den tidligste Oldtid udviklet til stor
Fuldkommenhed. Fremgangsmaaden var meget
vidtløftig. Ifølge Herodot og Diodor gaves der
tre forskjellige Klasser af Balsamering, den ene
kostbarere end den anden. Den kostbareste Maade
bestod i at fjerne Hjernen gjennem Næsen, og
Indvoldene ved et Sideindsnit i Underlivet,
hvorefter Liget vaskedes med en Natronopløsning
og imprægneredes med Olier og Kryderier;
endelig udfyldtes de efter Indvoldene aabne Rum med
Asfalt eller andre harpixagtige Stoffer. Den
anden Maade var i det væsentligste
overensstemmende med den første med Undtagelse af, at
Indvoldene ikke blev udtagne; efter den tredie og
billigste Methode blev Ligene kun vaskede, saltede
og tørrede og derefter ofte omgivne med et Lag
Asfalt. Mumierne har i den Tilstand, hvori de
nu findes, dels en gulagtig, dels en m?ørkebrun
eller sort Farve; de ældre er saa haarde, at de let
kan slaaes i Stykker, hvorimod de yngre fra
Theben endnu er bøielige. De ligger udstrakte i
Ligkister og har Armene enten lagte langs Siderne
eller overkors over Legemet; de er indviklede i en
stor Mængde lange Bind af Lintøi og bisatte i
Sten- eller Trekister, som ofte er dobbelte eller
tredobbelte; i de store Grave ved Theben ligger
de tildels ogsaa uden Kiste i den tørre Jord. Et
stort Antal Mumier er i Tidens Løb førte til
Europa og opbevares i de forskjellige Muséer; i
ældre Tider benyttedes de i Lægekunsten. Foruden
Lig af Mennesker balsamerede de gamle Ægyptere
ogsaa hyppig saadanne Dyr, som af dem ansaaes
for hellige, saaledes Oxer (Apis), Schakaler, Ibiser,
Katte, Krokodiler osv., der hyppig findes i Gravene.
Ogsaa flere andre Folk forstod at forvandle Ligene
til Mumier, saaledes Guancherne paa de kanariske
Øer, Mexikanerne og Peruanerne. — Naturlige
Mumier opstaar paa forskjellige Steder, hvor den
tørre, kolde Luft i Gravhvelvinger hindrer Ligene
fra at raadne og kun lader dem langsomt indtørke;
dette er f. Ex. Tilfældet i Kapucinerklostret ved
Palermo, i Klostret paa St. Bernhard og i
Blykjelderen under Domkirken i Bremen. Paa samme
Maade opstaar de saakaldte arabiske Mumier, hvilke
er Lig, som er blevne tildækkede af Flyvesand i
Ørkenen og gjennemtørrede af den stærke
Solvarme.
Mumme, en egen Sort tykt, stærkt, mørkt
Øl med en behagelig, sødlig Smag, brygges i
Brunsvig.
Mummius, Lucius, romersk Konsul, gjorde
146 f. Kr. Ende paa det akhæisse Forbund ved
Seiren ved Leukopetra og s. A. ødelagde Korinth
samt gjorde Grækenland til romersk Provins.
Munan Biskopssøn, norsk Sysselmand og
senere Lendermand paa Oplandene paa Haakon
Haakonssøns Tid, antages at have været en Søn
af den Aar 1197 afdøde Biskop Thore i Hamar.
Som Kongens tro Tilhænger deltog han i Feiderne
mellem denne og Hertug Skule.
Munan Gautssøn fra Ænæs i Kvindherred,
en af den norske Konge Magnus Erlingssøns
dygtigste Krigere i hans Kampe med Sverre
Sigurdssøn. I Slaget i Norefjorden 15de Juni
1184 tog han hæderlig Del og maa senere have
underkastet sig Sverre, da han ikke nævnes blandt
de Faldne og ikke senere kjæmper mod Sverre.
Munch, Andreas, norsk Digter, f. i Kristiania
19de Oktbr. 1811, [[** NB tillegg s. 495: d. 1884 **]] tog 1830 Examen Artium og
lagde sig først efter Retsvidenskaben, men tog ikke
juridisk Examen. Efter 1841—46 at have
redigeret Bladet „Den Konstitutionelle“ blev han 1850
Amanuensis ved Universitetsbibliotheket; 1860 fik
han af Storthinget bevilget en Gage som
extraordinær Docent l Literatur ved Universitetet, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
