Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Muser - Museum - Musik - Musivguld - Muskatnødtræ. — Muskatnød. — Muskatsmør eller Muskatbalsam. — Muskatblomme - Muskat- eller Muskatellervine - Muskau - Musket, se Gevær - Muskler. — De vilkaarlige og de uvilkaarlige Muskler. — Muskel-Elektricitet - Muskonisi Arkipelag - Muskovade, se Sukker - Muslinger ell. Bladgjællede. — Blaamuslingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(for Dansekunsten), Erato (for den erotiske Poesi).
Polyhymnia (for Musiken) og Urania (for
Astronomien). Denne Fordeling af de enkelte
Kunster og Videnskaber mellem de forskjellige Muser
stammer dog først fra en senere Periode. Efter
den sædvanligste Mythe var de alle Døtre af Zeus
og Mnemosyne; deres Opholdssted var Olympen.
De tænktes i Regelen som Jomfruer; dog tales
der af og til om Kjærlighedsforbindelser mellem
enkelte af dem med Guder eller Mennesker. I
den bildende Kunst fremstilles Muserne ofte, dels
samlede, dels én eller flere for sig, og forsynede
med Attributer.
Museum, gr. μουσεϊον, hos de gamle Grækere
ethvert til Muserne helliget Sted; senere overhoved
ethvert Sted, hvor man beskjeftigede sig med
videnskabelige eller kunstneriske Studier; nu en i
videnskabeligt eller kunstnerisk Øiemed sammenbragt og
ordnet Samling af forskjellige Gjenstande, som
Oldsager, Kunstverker, Naturfrembringelser,
ethnografiske Gjenstande osv. Kunstmuséer findes i de
fleste større Byer, naturhistoriske og arkeologiske
Muséer mest i Forbindelse med Universiteter eller
andre lignende Anstalter. I Norge er de
betydeligste Muséer Bergens samt Universitetets i
Kristiania; i den sidstnævnte By findes ogsaa et
Skulpturmuséum (aabnet 1881), væsentlig
indeholdende Gibsafstøbninger, samt et
Kunstindustrimuséum (aabnet 1877) (se Kunstindustri).
Musik, hos Grækerne Fællesbenævnelse paa
alle de Kunst- og Videnskabsgrene, som tjente til
at uddanne Aanden, fornemmelig Tone-Digtekunst
og Veltalenhed (i Modsætning til Gymnastik);
senere gik Ordet over til, som nu, blot at betegne
Tonekunsten (s. d.).
Musivguld, en Forbindelse af Tin og Svovl,
har en smuk Broncefarve og Glans og benyttes
til Broncering af forskjellige Gjenstande, men er
nu for en stor Del fortrængt af andre
Broncefarver.
Muskatnødtræ (Myristica moschata), Træ
af en egen, med Laurbærtræerne beslægtet
Familie, voxer vildt paa Øerne i det indiske Arkipelag,
men er nu ogsaa forplantet til Isle de France
og de varme Dele af Amerika. Det bliver
henimod 10 Meter høit, har læderagtige,
æglancétformede, mørkegrønne og vellugtende Blade, smaa
Blomster i Halvskjærme og en pæreformet, kjødet,
gul Frugt af en Ferskens Størrelse; Kjødet er
tørt og bittert; Kjernen er indesluttet i flere
Skallag; udtagne af den ydre Skal kommer den i
Handelen som Muskatnød og anvendes som et
yndet Kryderi. Mustatnødderne er udvendig noget
rynkede, indvendig rødbrunt marmorerede, har en
stærk krydret, noget fedtet Smag og en
gjennemtrængende, behagelig aromatisk Lugt. Før de
forsendes, tørres de langsomt og lægges derpaa en
kort Tid i Kalkvand for at bevares fra at blive
harske og ormstukne. De bedste Muskatnødder
kommer fra Molukkerne. — Ved at presse opvarmede
Muskatnødder faaes Muskatsmør eller
Muskatbalsam, et talglignende, gult og brunt
marmoreret Fedtstof, som lugter meget behageligt og
navnlig anvendes i Medicinen. Det indeholder
ætherisk Muskatnødolie, som udvindes af
Muskatnødderne ved Destillation, er hvidgul og
har Lugt og Smag som Muskatnødder. Den
benyttes som Kryderi, Parfume og i Medicinen.
— Muskatblomme kaldes et orangefarvet, seigt,
kjødagtigt Hylster, som omgiver Muskatnødderne
under den ydre Skal. Den har en stærk,
behagelig krydret Lugt og Smag og anvendes paa samme
Maade som Muskatnødder.
Muskat- eller Muskatellervine kaldes flere
forskjellige Sorter rød eller hvid Vin, som voxer
i Frankrige, Spanien, Italien, paa Sicilien, de
lipariske og de græske Øer og faaes af de
saakaldte Muskatellerdruer.
Muskau, By og Gods i den preussiske
Provins Schlesien, med 15,000 Indb. og et Slot med
en berømt Park og Samlinger, tidligere tilhørende
den som Forfatter bekjendte Fyrst Pückler-Muskau
(s. d.).
Musket, se Gevær.
Muskler kaldes de Organer, ved hvis Hjelp
det dyriske Legemes Bevægelser finder Sted; de
omgiver Knoklerne, til hvilke de udvendig er
befæstede, og danner tilsammen Kjødmassen. Man
skjelner mellem to Slags Muskler, de
vilkaarlige og de uvilkaarlige. De førstnævnte
staar i Forbindelse med de Nerver, som er
underlagte Villiens Herredømme; de bestaar af en meget
stor Mængde rundagtige, lange, særdeles
sammentrækkelige Fibrer, som er forenede til større
Bundter, der omsluttes af tynde Hylstre af Bindevæv.
Disse Bundter samles atter i større, som ligeledes
omgives af en Hinde, og saaledes dannes endelig
den hele Muskel, der ogsaa har sit fælles Hylster
af Bindevæv. I disse Hylstre udbreder Nerverne
og Aarernes Haarkarnet sig. De vilkaarlige
Muskler er som før nævnt fæstede til et bevægeligt Ben,
enten umiddelbart eller ved længere eller kortere
Baand, som kaldes Scener; ved deres
Sammentrækning og Udvidelse finder al vilkaarlig
Bevægelse Sted. Saaledes bevirkes f. Ex. Armens
Bøining i Albuen ved Sammentrækning af
Armens Bøiemuskel, der kan føles paa den
indvendige Side af Overarmen; naar Armen rettes ud
igjen, sker dette gjennem en Sammentrækning af
den paa den udvendige Side af Overarmen
beliggende Strækkemuskel. — De uvilkaarlige Muskler
staar i Forbindelse med det sympatetiske
Nervesystem og frembringer de Bevægelser, som er
uafhængige af Villien (Hjertets Slag,
Fordøielsesveienes Bevægelser osv.) De er af en blegere
Farve og har glatte Muskeltraade, medens
Traadene i de vilkaarlige Muskler er tæt tverstribede.
— I enhver Muskel rører der sig en
elektromotorisk Virksomhed, den saakaldte
Muskel-Elektricitet, som efter Døden lidi efter lidt forsvinder.
Musklernes Kraft og Hurtigheden i deres
Funktioner er overordentlig stor; til at knække en
Ferskenkjerne udkræves en Kraftvirkning, der er lige
med et Tryk af 300 Pd., og dog kan mange
Mennesker bide den itu med Tænderne; naar man
taler, kan man efter en Beregning af Haller
udtale 1500 Bogstaver forbundne til Ord i et Minut,
og følgelig maa der ogsaa i denne korte Tid finde
1500 forskjellige Muskelsammentrækninger Sted.
Muskonisi Arkipelag, en Samling af ca.
40 Smaaøer i Bugten ved Edremid paa
Lilleasiens Vestkyst, nordost for Øen Lesbos, med
mange og gode Havne.
Muskovade, se Sukker.
Muslinger (Conchifera) ell. Bladgjællede,
en Klasse af Bløddyrene, udmærker sig ved at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
