Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Napoleon. — Napoleon den første, Bonaparte. — Napoleon den anden. — Napoleon den tredie, egentl. Charles Louis Napoleon Bonaparte. — Napoleon den fjerde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Napoleon
for Tropperne i Paris. Efterat hans Forslag om
en Revision af Forfatningen, hvorved bl. a. skulde
ovnaaes, at Presidenten efter endt Funktionstid
kunde gjenvelges, i Juli 1851 var forkastet af
Nationalforsamlinzen, sij^nt det i Forveien var
bifaldt as Flerheden af Departementsraadene, og
da et andet Forstag om IndfMlse af almindelig
Stemmeret fik samme Skjebne i November, be??
stemte han sig til at gjMe Statskup. Dette
fandt Sted den 2den Decbr. og fik et for den
ergjerrige President heldigt Udfald ved St.
Arnauds, Mornys og Maupas’s Bestrebelser.
Nationalforsamlingen oplMes og Farerne for dens
Opposition scmgsledes og sorvistes; en Opstand i
Paris 3die og 4de Decbr. kuedes med Baaben
magt, hvorefter den nye Tingenes Orden 20de
og 21de December ved en Folkeasstemning sank
tioneredes med ncer halvottende Mill. St. ??Prins
Prcksidenten" gav nu 10de Januar 1852 en ny
Forfatning, der hjemlede ham selv uinostrenket
monarkist Magt. Det gjaldt nu kun om ogsaa i
Navnet at s??a Keiserd??mmet gjenoprettet; ved
Rundreiser og Banketter agiterede Presidenten per
sonlig, og hans Tilhængere gjorde allehaande An
strengelser for at stemme Folket efter hans Vnsker.
Ogsaa denne Gang havde han Held med sig;
efterat Senatet ved en Beslutning af 7de Novbr.
1852 havde gjenoprettet det arvelige Keiserd??mme,
blev denne Foranstaltning atter bifaldt ved en Folke
afstemning med henved otte Mill. St. Paa Aars
dagen for Statskupet, 2den Decbr., holdt ??Napo
leon den tredie, af Guds Naade og Nationens
Villie Franssmcendenes Keiser," sit Indtog i Tuile
rierne. Efter forgjeves at have friet til flere
lyste Prinsesser erklerede den nye Keiser i Januar
1853 i et Manifest, a: han med Hensyn nl sit
3Egtestab vilde folge sit Hjertes Tilboielighed og
gifte sig med den spanske Greviude Eugenie de
Montijo. 3Egtestabet fandt Sted 30te Januar;
den eneste Frugt deraf var en SM Napoleon
Eugène Louis Jean Joseph, f. 1856. Det nye
Keiserd??mme blev anerkjendt af de europeiske
Magter, af Vstmagterne dog kun modftrebende.
At den russiske Keiser negtede efter gammel Skik
blandt Fyrsterne at tiltale Napoleon som sin
??Brooer", fornermede ham sterkt og var rime
ligvis en as de medvirkende Grunde til Krimlri
gens Udbrud. Denne Krig gav Anledning til, at
Frankrige kom i Forbund med England og senere
med Sardinien, samt til, at der stete Tilnermel
w mellem det nye franske Keiserhos og Europas
eldre Hoffer. Efter Krimkrigens Slutning stod
Frankrige som Europas fyrste Siormagt, og alle
andre Stater tragtede efter dets Benfiab; det ene
syrstelige Bespg i Paris aflpste det andet. 1857
fcengsledes i Paris tre Italienere, som forberedte
et Attentat mod Keiserens Liv; et andet fandt
Sted i Januar 1858, iverksat af fire Italienere,
Orsini, Pieri, Rudio og Gomez, af hvilke de to
fprste, da Attentatet var mislykket, henrettedes,
hvorimod de to sidste blev deporterede. Disse
Attentater foranledigede, at de til Beskyttelse for
Keiserens Person sigtende Forholdsregler skjerpe??
des betydelig. — Efter Krimkrigens Slutning be
gyndte Napoleon at feste Blikket paa Italien i
den Hensigt at fortrenge Merrigerue fra deres
dominerende Stilling paa Halvoen. I Aug. 1858
fandt der en hemmelig Sammenkomst Sted i Plom-
Napoleon
beres mellem Napoleon og den sardinste Fyrste
minister Grev Cavour, og ved Nytaarsaudiensen
i Tuilerierne 1ste Jan. 1859 udtalte Napoleon til
den Merrigste Gefandt sin Beklagelse over, at
Forholdet mellem de to Stater ikke lenger var saa
godt som tidligere. Efterat Vsterrige havde an
grebet Sardinien, udstedte Napoleon 3die Mai
sit Krigsmamfest, forlod 10de Mai Paris og
afreiste til Italien, hvor han i Juni seirede over
Vfterrigerne ved Magenta og Solferino. Men
kort efter den sidstnævnte Seier holdt han pluose
lig inde, siuttede med Vsterrigerne Freden i Billa
franca, hvorved Lombardiet afstodes, og vendte
tilbage til Frankrige. Kort efter udftedte han en
almindelig Amnesti for politiske Fanger og Depor
terede fra Aarene 1848—51. Begivenhederne i
Italien gik imidlertid ikke ganske efter Buste. Kun
med MFie lykkedes det for Napoleon at bevare
den betydelig bestaarne Kirkestat for Paven. Til
LM for sine Tjenester fik Frankrige as Sardimen
afstaaet Savoyen og Nizza, som ved en Folke
afstemning med stor Pluralitet udtalte sig for Til
slutning til Frankrige. I Betragtning af Italie
nernes nationllle Uvillie mod den franske Beset
ning i Rom gik Frankrige iud Paa at trekke sine
Tropper tilbage, hvilket fandt Sted i Slutningen
af 1866. Men da et Aar efter Garibaldi gjorde
sit Fristaretog til Rom, sendte Napoleon atter
Tropper did, hvilke seirede ved Mentana og blev
i Rom for at beskytte Paven. — Ved Toget til
Mexiko, der blev et stort Fiasko, jvekkede Napo
leon betydelig sin Anseelse. Ogsaa en hel Del
andre, mere eller mmdre fantastiske Planer og
Foretagender gik op i Rpg. Til Preussen, hr:s
Magt daglig Fgedes, spgte han lenge at be
vare et vensiabeligt Forhold; men Bismarcks vox
ende Indflydelse og Overlegenhet?? som Statsmand
fordervede senere Forholdet og ledede tilslut til
den Krig, der gjorde Ende paa Keiserens Regje
ring. Imidlertid havde de uheldige udenrigspoll
tifie Begivenheder ledet til en ftedse sterre Mrs
n^ie med Keiserd??mmet ogsaa mdenlands. Oppo-
Monen i Nlltionalforsamlingen voxede fra kun 5
Medlemmer i 1857 til 93 i 1869; derhos dannede
der sig et Centrumsparti, som Napoleon ingen
lunde ??betinget kunde stole paa. LEngstelig over
disse forandrede Forhold forsagte han i 1870
ved flere Reformer at stille Folket tilfreds, men
det var da allerede forsent; Franfimandene havde
nu iaaet nok af det andet KeiferdMme. An
ledningen til dettes Fald blev den Krig, som
Napoleon i Juli 1870 var uforsigtig nok trl
at erklere Preussen, netop i den Hensigt at
styrke sin Regjering ved en ber??mmelig Vaaben
bedrift. Anledningen til denne Krig fandt han !
en Hohenzollers Kandidatur til den ledige spanske
Trone. Om Krigens Forlpb se Art. Franfi-tyske
Mig. 2den Septbr. blev Keiseren t??gen tilfange
ved Sedan, og allerede 4de Septbr. proklameredes
i Paris KeiserdMmets Afskafselse og Repubkkens
Gjenoprettelse. Den fangne Exkeifer fartes Ul
Slottet Wilhelmshohe ved Kassel, hvor han blev
til 19de Marts 1871; i Mellemtiden havde den
franske Nationalforsamling nesten enstemmig
bekræftet hans Afsættelse. Han protesterede vistnok
mod denne Beslutning, men gjorde intet Skridt
for at gjenvinde sin tabte Krone; med sin Hustru
og Søn begav han sig til Chislehurù i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
