Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Navarra - Navarrete, Don Martin Fernandez de - Navigation. — Navigationsskole - Navigationsakten - Navigatorøerne, d. s. s. Skipperøerne (s. d.) - Navle - Navlebrok, se Brok - Navlesvin, se Moskussvin - Navn. — Fællesnavne. — Familienavne. — Døbenavnet - Navnedag - Naxos, nu Naxia (Ø). — Naxia (Hovedstad) - Nazarener, se Overbeck - Nazareth, nu En Nâsira - Nazaræer (Kristus) - Neaelv, se Nidelven - Neander, Daniel Amadeus - Neander, Johann August Wilhelm, hed egentlig David Mendel - Neapel, paa Italiensk Napŏli (By). — Neapel (Provins)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Navarrete
det en ny Herskerslægt, da Grev Filip deu tredie
af Evreux ægtede Ludvig den tiendes Datter
Johanna; 1425 gik det ved den sidste Konges
Datter Blancas Giftermaal med Johan af Aragonien
over til dette Rige; 1484 kom det ved Katharina
af Navarra til Huset Albret. 1512 erobrede
Ferdinand den katholske Øvrenavarra, som senere er
forblevet spansk. Nedrenavarra forenedes 1589
ved Henrik den fjerdes Ophøielse til Konge af
Frankrige med dette Land, hvis Konger indtil
Revolutionen kaldte sig „Konger af Frankrige og
Navarra“.
Navarrete, Don Martin Fernandez de, spansk
Historiker, f. 1765, d. 1844, tjente en Tid paa
den spanske Flaade, men udtraadte 1797 af
Tjenesten; fra 1823 havde han et Embede ved
Marineforvaltningen og blev 1837 Senator. Efter at
have offentliggjort et Skrift om Spaniernes
Deltagelse i Korstogene og en Biografi af Cervantes
udgav han 1825—37 det paa udstrakte
Arkivstudier støttede vigtige Verk „Colleccion de las
viajes y descubrimientos, que hicieron los
españoles desde fines del siglo XV“ (5 Bd., 1825—37).
Navigation, Skibsfart; Sjømandsvidenskab.
— Navigationsskole, en Skole, hvori der
undervises i denne Videnskab, undertiden ogsaa
forenet med en videregaaende Undervisning for
Styrmænd og Skibsførere paa Handelsflaaden. I
Norge haves Navigationsskoler i flere af de vigtigste
Sjsfartsbyer. Der er ansat 7
Navigationsexaminatorer, en for hvert af Landets Navigationsdistrikter
(Kristiania, Tønsberg, Laurvig, Arendal,
Kristianssand, Bergen og Trondhjem).
Navigationsakten, en Lov, som 1651
udstedtes af det republikanske engelske Parlament til
Befordring af den engelske Skibsfart. Den var
navnlig rettet mod Hollænderne og bestemte, at
alle i Asien, Afrika og Amerika producerede
Varer alene maatte indføres til England, Irland og
de engelske Kolonier i engelske Skibe, samt at
europæiske Varer kun maatte indføres til England
i engelske eller ogsaa i vedkommende europæiske
Landes egne Skibe. I Tidens Løb blev
Navigationsaktens Bestemmelser gjentagne Gange
endrede og formildede, indtil det sidste Spor af den
ophævedes 1854.
Navigatorøerne, d. s. s. Skipperøerne (s. d.).
Navle, det Ar midt paa Underlivet, som
dannes ved Navlesnorens Indtørren og Affalden nogle
Dage efter Barnets Fødsel (se Art. Fødsel).
Navlebrok, se Brok.
Navlesvin, se Moskussvin.
Navn, et Ord, der benyttes som Betegnelse
for et enkelt Væsen, for at skjelne det fra alle
andre (Navn i egentlig Forstand, Nomen
proprium); Fællesnavne (nomina appellativa)
bruges til at betegne et Begreb, nærmest en Art eller
Klasse af Ting. Personnavnene er hos de
forskjellige Folk af høist ulige Oprindelse; mest
skriver de sig oprindelig fra et Adjektiv, fra en eller
anden Guddoms Navn eller (i Oldtiden) fra visse
Omstændigheder ved Barnets Fødsel. For at kunne
skjelne Personerne fra hverandre, naar et Folk eller
en Stamme er bleven saa talrig, at ikke alle
Medlemmer kan have forskjellige Navne, anvendes
Familienavne, der er fælles for en hel Slægt
i Modsætning til Døbenavnet. Istedenfor
Familienavne benyttes ogsaa af flere Folk
Fadersnavnet, der f. Ex. i Norge ofte er gaaet over til at
blive et gjennem flere Slægtled brugt Familienavn.
Navnedag, i de katholske Lande den Dag, hvis
Helgen bærer samme Navn som en Person.
Naxos, nu Naxia, den største af Kykladerne
(s. d.), ca. 6½ Kv.mil stor, gjennemskjæres i sin
Længderetning fra Nord mod Syd af en
Fjeldkjæde, hvis høieste Top, Zia, er 8,176 Fod høi.
Mod Øst skraaner Fjeldet brat nedad, mod Vest
mere langsomt og gaar over i en Slette, der er
frugtbar og frembringer Korn, Vin, Olie og
Sydfrugter. Foruden disse Produkter udføres
navnlig Smergel. Hovedstaden Naxia, med 2,099
Indb., er Sæde for en græsk og en romersk-katholsk
Biskop. — Naxos var allerede paa
Perserkrigenes Tid rig og mægtig og stillede 8,000
Tungtbevæbnede og flere Krigsskibe. Senere kom
Øen under Perserne og maatte levere Xerxes 4
Skibe, som imidlertid gik over til Grækerne.
Derpaa sluttede den sig til de ioniske Sjøstaters
Forbund under Athens Ledelse, men kom, da den
senere vilde løsrive sig, under Athens Herredømme.
1207 erobrede Venetianeren Marco Sanudo den
og gjorde den til Midtpunkt for et Hertugdømme,
som omfattede Øerne i det Ægæiske Hav, og som
bestod til 1566, da det af Sultan Selim den anden
overlodes til en Jøde, Don Josef Nasi. Efter dennes
Død 1579 kom Naxos nnder Tyrkernes
umiddelbare Herredømme. Nu danner Øen sammen med
Paros et til Nomarkhiet Kykladerne hørende
Eparkhi med 21,000 Indb.
Nazarener, se Overbeck.
Nazareth, nu En Nâsira, en liden By i
Galilæa, ca. 15 Mil nordenfor Jerusalem, paa
Nordsiden af Iisreels Slette, har faaet sin
Betydning derved, at Jesus Kristus her voxede op,
idet hans Forældre boede i Nazareth (Matth. 2,
23; Lul. 2, 39). Byen omtales ikke i det Gamle
Testamente. Den har nu ca. 5,000 Indb., hvoraf
⅔ Muhamedanere og ⅓ Kristne.
Nazaræer kaldte Jøderne Kristus, rimeligvis
for at nedsætte ham, fordi han var opvoxet i
Nazareth. Ogsaa de første Kristne blev spottende
kaldte Nazaræere (Ap. Gj. 24, 5).
Neaelv, se Nidelven.
Neander, Daniel Amadeus, tysk Geistlig, f.
1775, d. 1869, blev 1817 Superintendent og
Konsistorialraad i Merseburg, 1829 første
Generalsuperintendent over Provinsen Brandenburg og
1831 Medlem af det preussiske Statsraad. Han
har udgivet meget læste Prædikener.
Neander, Johann August Wilhelm, tysk
Kirkehistoriker, f. 1789 af jødiske Foreldre, d. 1850,
hed egentlig David Mendel. Efter 1806 at
have ladet sig døbe studerede han i Halle og
Göttingen, blev 1812 Professor i Heidelberg og
s. A. i Berlin, hvor han virkede til sin Død og
ved sin Personlighed udøvede stor Indflydelse paa
den studerende Ungdom. Af hans Skrifter kan
især nævnes „Allgemeine Geschichte der christlichen
Religion und Kirche“, hans ufuldendte Hovedverk
(1—6 Bd., 1825—52), „Das Leben Jesu Christi
in seinem geschichtlichen Zusammenhange“ (1837),
rettet mod D. F. Strauss, og „Christliche
Dogmengeschichte“ (udg. 1859 af Jacobi).
Neapel, paa Italiensk Napŏli, By i
Syditalien, i Landskabet Campania felice, ved Bugten
ved Neapel, har en usædvanlig smuk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
