Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nerike - Nerly egentl. Nehrlich, Friedrich - Nero, Lucius Domitius - Nerthus, ogsaa Navneformen Hertha - Nertschinsk - Neruda, Wilhelmine — Marie Neruda. — Franz Neruda - Nerva, Marcus Coccejus - Nervefeber, se Tyfus - Nervesygdomme. — Materielle og dynamiske Nervesygdomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nerike, Landskab i Svealand i Sverige, 35½
svenske Kv.mil (77 geogr.) stort, med 110,000 Indb.,
omgives af Södermanland, Vestmanland,
Vermland, Vestergötland og Östergötland. I Sydost og
Nordvest er Landet bjergfuldt og skovrigt, i Øst
omkring Hjelmaren fladere og mere frugtbart.
Nerike er rigt paa nyttige Mineralier, og
Bergverksdriften udgjør ved Siden af Agerbruget
Hovednæringsveien. Den betydeligste By er
Örebro. – Nerike hører i administrativ Henseende
til Örebro Län og i geistlig til Strengnäs Stift.
Nerly egentl. Nehrlich, Friedrich, tysk
Maler, f. 1807, d. 1878, uddannede sig saavel til
Dyre- og Genremaler som til Landskabsmaler og
opholdt sig i længere Tid i Rom; senere nedsatte
han sig for bestandig i Venedig, hvor han
hovedsagelig beskjeftigede sig med Arkitekturmaleri.
Hans Arbeider udmærker sig ved Naturtroskab,
Liv og god Kolorit.
Nero, Lucius Domitius, romersk Keiser, f.
37 e. Kr., d. 68, var Søn af Gneius Domitius
Ahenobarbus og den yngre Agrippina; da denne
efter sin Mands Død ægtede Keiser Claudius,
blev Nero adopteret af denne og førte senere
Navnet Tiberius Claudius Nero Drusus
Germanicus. 53 blev han gift med Keiserens Datter
Octavia. Da Claudius 54 døde, maaske ombragt af
Agrippina, blev Nero af Prætorianerne hyldet som
Keiser og anerkjendt som saadan af Senatet. Han
viste sig i Begyndelsen mild og god og lod sig
lede af sin Lærer Seneca og Prætorianpræfekten
Burrus, som styrede Riget med megen Dygtighed.
Imidlertid blev han uenig med sin Moder;
allerede 55 havde han ladet sin Stedbroder
Britannicus dræbe ved Gift, fordi Agrippina havde villet
hæve ham paa Tronen; 59 lod han, tilskyndet af
den skjønne, men ryggesløse Poppæa Sabina,
Moderen dræbe, og fra nu af syntes enhver Gnist
af godt at være udslukket hos den begavede, men
til alle Udsvævelser tilbøielige Keiser. Han
unddrog sig sine dygtige Ministres Indflydelse, og da
Burrus 62 var død, Seneca var bleven forvist fra
Hoffet og de berygtede Processer mod
„Majestætsforbrydere“ satte i Virksomhed, begyndte en
Trængselstid for Rom. Udsvævelser af de græsseligste Slags,
Mord og Drab betegnede hvert af Keiserens og
hans Kreaturers Skridt; den keiserlige Værdighed
forhaanede han ved mod alle romerske Sædvaner
selv at optræde som Skuespiller og Sanger ved
de Theaterforestillinger, som hørte til hans største
Fornøielser. 62 lod Nero sin ædle Hustru
Octavia dræbe for at ægte den ovenfor nævnte
Poppæa, som han dog snart behandlede slet. 64
rammedes Rom af en voldsom Ildebrand, hvis
Anstiftelse maaste med Urette blev tilskrevet
Keiseren; for at befri sig for den Misnøie, som denne
Begivenhed fremkaldte, skjød han Skylden over paa
de Kristne, som nu paa det grusomste blev
forfulgte. Byen lod han gjenopføre med større Pragt,
end den nogensinde havde havt; især udmærkede
sig hans nye Palads, det saakaldte „gyldne Hus“;
men for at kunne udføre disse kostbare
Bygverker, blev baade Italien selv og Provinserne
paa det skaanselløseste udsugede. Pøbelen i selve
Rom stillede man tilfreds ved „panis et circences“.
65 opdagedes en Sammensværgelse, som tilsigtede
Neros Afsættelse og Gajus Pisos Ophøielse paa
Tronen; Piso dræbte sig selv, og mange af de
bedste og mest ansete Mænd faldt uskyldige som
Ofre for Tyrannens Hevn, deriblandt Seneca og
Digteren Lucanus, senere ogsaa Thrasea Paetus.
66–67 gjorde Nero en „Kunstreise“ til
Grækenland, hvor han optraadte som Sanger, Skuespiller
og Vognstyrer og lod sig tiljuble og bekranse af
det livskræmte Folk. 68 udbrød der først i
Gallien og Spanien, senere ogsaa i Rom blandt
Prætorianerne en Opstand til Gunst for Galba
(s. d.); Nero flygtede fra Rom, og Senatet dømte
ham som Fædrelandets Fiende til Døden. Da
han fik høre dette, besluttede han at dræbe sig
selv, hvad han ogsaa efter en Del feig Vaklen
gjorde 9de Juni 68. Hans sidste Ord skal have været:
„Hvilken stor Kunstner taber ikke Verden i mig!“
– Nero er et af de største Uhyrer af Fyrster,
som Verdenshistorien har at melde om. Hans
Liv er blevet gjort til Stof for flere dramatiske
Digtninger.
Nerthus, ifølge Tacitus hos de gamle
Germaner Navn paa en Gudinde, der var en
Personifikation af den moderlige Jord og dyrkedes i
en hellig Lund paa en Ø. Denne Ø er af mange
antaget at være Rügen, af enkelte Femern eller
Als. – Navneformen Hertha istedenfor Nerthus
beror paa en Feillæsning.
Nertschinsk, By i den sibiriske Provins
Transbaikalien, med ca. 3,000 Indb. og storartede
Sølv- og Blyminer, der beskjeftiger ca. 5,000 Arbeidere,
mest deporterede Forbrydere.
Neruda, Wilhelmine, berømt Violinistinde, f.
1838 i Brünn i Mähren, uddannede sig i Wien
og kom 1861–63 til Norge, Danmark og Sverige
paa en Koncertreise sammen med sine Sødskende,
Marie og Franz. 1864 ægtede hun Kapelmester
Ludvig Norman i Stockholm og ansattes som
Lærerinde i Violinspil ved Konservatoriet
sammesteds, hvilken Stilling hun indehavde til 1871.
Hun har senere flere Gange optraadt i Udlandet
og høstet overordentligt Bifald for sit sjelfulde og
teknisk virtuosmæssig fuldendte Spil. – Marie
Neruda var ogsaa Violinistinde og blev senere
gift med Sangeren Fritz Arlberg i Stockholm.
– Deres Broder Franz Neruda, f. 1843, var
en Tid ansat ved det kgl. Theater i Kjøbenhavn
og har senere mest opholdt sig i England; han
er en fremragende Violoncellist.
Nerva, Marcus Coccejus, romersk Keiser, f.
ca. 32 e. Kr., d. 98, var i den sidste Halvdel af
det 1ste Aarh. e. Kr. en af det romerske Senats
ædleste og mest agtede Medlemmer. Efterat
Domitian var bleven myrdet, blev Nerva 18de
Septbr. 96 af Senatet gjort til Keiser og lagde
som saadan de samme ædle og humane
Grundsætninger for Dagen som i Egenskab af Senator.
Han stansede de haarde
Majestætsforbrydelsesprocesser, forbedrede Retspleien og lettede
Skattebyrderne. Da han paa Grund af Alder og Svaghed
ikke følte sig kraftig nok til at kunne holde de
overmodige Prætorianere Stangen, adopterede han og
tog til Medregent den dygtige Feltherre Trajanus
(s. d.), der ved hans Død fulgte ham paa Tronen.
Nervefeber, se Tyfus.
Nervesygdomme kaldes de sygelige Tilstande
hos Mennesket, hvorunder alene eller hovedsagelig
Nerverne angribes. De kan deles i to
Hovedklasser: de Nervesygdomme, hvorved der lader sig
paavise en anatomisk Forandring af Nerverne, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
