Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Newfoundland - Newgate - New-Hampshire - New Haven - New-Jersey - New-London - Newman, John Henry - Newmarket - New-Mexiko - New-Orleans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Newfoundland
Newfoundland (udt. Njufaundlænd), en Eng
land tilh??rende V og Koloni ved Nordostkysten
af Nordamerikll, i Vst for Laurensbugten, udgjFr
sammen med Anticofti og en Del af Labrador,
et eget Guvernement i Britisk Nordamerika, er ca.
1,900 Kv.mil stort, med 180,000 Indb. (1881).
Kysterne er ftarkt indskaarne af Havet og i Regelen
steile og klMede, undtagen paa Vestsiden, hvor der
findes mere jevne Kyststrcrkninger. Indlandet er
temmelig HM og ujevnt og opfyldt af Sjf<er,
Elve og Myrstrekninger. Klimatet er kjpligt og
meget omvexlende, men sundt. Dyrkbar Jord
findes kun i meget liden Udstrcrkning, og Ager<
brug og Kvaegavl er derfor af liden Betydning.
Af Skov findes i det indre god Forsyning. Den
vigtigste Naringsvei er de uhyre Torskefiskerier,
som aarlig foregaar ved Kysterne og paa de om
liggende Banker, og hvori flere europcrifie Natio
ner deltager med talrige Fartpier. — Newfoundland
opdagedes ftrst af Italieneren Giovanni Caboto og
hans S^n Sebastian og toges 1583 i Besiddelse af
Englcrnderne. Ved Sluwingen af det 16de Aarh.
satte Franskmandene sig fast paa Ven, hvilket gav
Anledning til stadige Stridigheder. 1713 tilfaldt
Newfoundland ved Freden i Utrecht udelukkende
England; men Stridighederne vedvarede, da Fransk
mcrndene havde forbeholdt sig Ret til at delwge i
Fisterierne; den samme Ret indrMmedes 1783
ved Pariserfreden ogsaa Nordamerikanerne. Ven
har imidlertid senere stedse veret i Englands Be
siodelse. Den styres af en engelsk Guvern??r, som
ogsaa er Chef for Koloniens Tropper; ved hans
Side staar et Raad paa syv Medlemmer. Den
lovgivende Forsamling bestaar af et Senat paa
15 Medlemmer, som udnævnes af den engelske
Regjering eller Guvernøren, og et Repræsentanthus
paa 31 Medlemmer, som vælges af Folket.
Koloniens Indtægter var 1880 205,000 Pd. St.,
Udgifterne 230,000 Pd. St.; Statsgjelden var 302,000
Pd. St. — Hovedstaden er St. John (s. d.).
Newgate (udt. Njugæt), Kriminalfængslet i
London.
New-Hampshire (udt. Nju Hæmpsjir), en
af Nordamerikas Forenede Stater, begrændset i
Nord af Kanadll, : Vft af Maine, i Sydoft af
Atlanterhavet, i Syd af Massachusetts og i Veft af
Bermont, hvorfra den stilles ved Floden Connec
ticut, 425 Kv.mil stor, med 347,000 Indb.
Kysten er for det meste lav og sandet med faa
Bugter og Havne; lomgere inde i Landet haver
Terrcenet sig, samtidig med at Jorden bliver bedre,
og i Nord er Landet bjergfuldt. Af Floder er
foruden Connecticut Merrimac den betydeligste.
De vigtigste Ncrringsveie er Agerbrug og Kveg
avl, hvorhos Bergverksdriften paa Kobber og Jern
samt Industrien er as Betydning, ligesaa Skov
brug og Fissen. De vigtigste UdfFrselsprodukter
er Trelast, Fiss, Kj^d og Flesk, Heste, Faar og
Potaske. Handelen er aftaget i de senere Aar. —
Den fyrste Kolonisation as New-Hampshire fandt
Sted 1623; 1679 blev Distriktet adskilt fra
Massachusetts og gjort til en egen Provins. 1778
cmtog New-Hampshire Unionsforfatningen. Til
Kongressen sender Staten 2 Senatorer og 3
Repræsentanter. Den politiske Hovedstad er
Concord (s.d.), den vigtigste Sjøhandelsstad
Portsmouth (s. d.) og den største By Manchester
(s. d.).
New Haven (udt. Njuhævn), By i den nord
amerikanste Stat Connecticut, ved en Bugt af
Long-Islandsundet, med 62,900 Indb., god Havn
og en bekjendt Høiskole (Yale-Colleges), var
tidligere afvexlende med Hartford Statens Hovedstad
indtil 1875.
New-Jersey, en af de amerikanske Forenede
Stater, mellem New-York i Nord, Hudsonfloden
og Atlanterhavet i Øst, Atlanterhavet i Syd og
Pennsylvanien og Delaware i Vest, 381 Kv.mil
stor, med 1,131,100 Indb. Landet er i Nord
bjergfuldt, længere mod Syd bakket og nærmest
Kysten fladt; Kysten har kun faa Indskjæringer og
Havne. Jordbunden er ikke af bedste Slags, men
Jordbrug og Kvægavl er dog Hovednæringsveiene;
derhos er Bergverks- og Skovdriften af
Vigtighed, ligesaa Industrien, hvorimod Handel og
Skibsfart er af mindre Betydning. — 1623 kom
de første Kolonister, Hollændere, til New-Jersey;
efter dem kom Svensker og Engloendere, hvilke
sidste fra 1664 var i Besiddelse as Landet. 1776
gav New-lersey sig en egen Konstitution og an??
tog 1787 Unionens Forfatning. Til Kongressen
sender Staten 2 Senatorer og 7 Representanter.
Den betydeligste By er Newark (s. d.).
New-London, By i den nordamerikanske Stat
Connecticut, med 11,800 Indb.
Newman (udt. Njumen), John Henry, engelsk
Geistlig, f. 1801, blev 1828 Prest og sluttede sig
nFie til Pusey (s. d.). Da dennes Tilhengere i
stor Maalestok begyndte at gaa over til Katholi??
cismen, udtraadte ogsaa Newman 1845 af den
evangeliste Kirke og indtraadte i Rom i Oratori<
anernes Orden. 1853 blev han Rektor for det
nygrundede katholske Universitet i Dublin og over??
tog 1859 Ledelsen af en Ovdragelsesanstalt for
den katholske Adel i Edgbaston ved Birmingham.
1879 udnævntes han til Kardinal.
Newmarket (udt. Njumærkt), By i det
engelske Grevskab Cambridge, med 5,000 Indb., be
kjendt af de store Hestevæddeløb, som her aarlig
sinder Sted i April, Juli og Oktober.
New-Mexiko, Territorium i de Forenede
Stater, grcendser mod Nord til Colorado, mod Vft
til Indianerterritoriet og Texas, mod Syd til
Mexiko og mod Vest til Arizona. St??rrelsen
er 5,700 Kv.mil og Indbyggerantallet var 1880
120,000. Landet gjennemstryges af Andesbjergene
(Cordilleras), hvis UdWere forgrener sig til begge
Sider, og Landet bestaar saaledes for en vcrsent
lig Del af udstrakte HMandsftepper, afbrudte
af Fjeldkjcrder, Aasrygge og Dale. Det er paa
sine Steder rigt paa Skov, fornemmelig bestaaende
af Ceder og Eg; derimod er det fattigt paa
Vand og har ikke en eneste seilbar Flod. Hoved
floden er Rio del Norte. Klimatet er tempe
reret, men tM og scrrdeles sundt. Jordbunden
er mager og sandig og giver selv paa de Steder,
hvor kunstig Vandmg anvendes, kun tarvelige Af??
grader; de fornemste Landbrugsprodukter er Mais,
Hvede, Bpnner og Tobak. Bergverksdriften er
derimod betydelig og leverer Guld, SFv, Kobber
og Jern. — Hovedstad Santa-Fé (s. d.). —
New-Mexiko toges i Slutningen af det 16de
Aarh. i Besiddelse af Spanierne. 1850
indlemmedes det som Territorium i de Forenede Stater.
New-Orleans (udt. Nju-Aarlins), Hoved
stad i den nordamerikanste Stat Louisiana, ved
590
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
